Gå til hovedindhold

Bestyrelsesvalg i Offentlige Chefer i Djøf

Der skal vælges ny bestyrelse i Offentlige Chefer i Djøf. Læs mere om valget.

Bestyrelsens sammensætning

Der skal vælges ny bestyrelse i Offentlige Chefer i Djøf i forbindelse med repræsentantskabsmødet den 20. marts 2026. Den nyvalgte bestyrelse sidder frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i marts-april 2028.

Offentlige Chefer i Djøfs bestyrelse består af 10 medlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og to næstformænd efter valget. I forbindelse med valget af formand og næstformænd tilstræbes en køns- og ansættelsesmæssig spredning i forhold til medlemssammensætningen i foreningen.

Det fremgår af vedtægterne for Offentlige Chefer i Djøf, at bestyrelsen skal være repræsentativt sammensat i forhold til medlemssammensætningen i foreningen.

Valgprocedure

Den siddende bestyrelse skal stille forslag til ny bestyrelse for samtlige bestyrelsesposter. Forslaget skal omfatte mindst én kandidat fra hver af valggrupperne; staten, retsområdet og regioner/kommuner og mindst 4 af hvert køn.

Bestyrelsens forslag til ny bestyrelse sendes til repræsentantskabet sammen med den foreløbige dagsorden til repræsentantskabsmødet, hvilket sker senest 4 uger før repræsentantskabsmødet.

Andre kandidatforslag kan fremsættes skriftligt af mindst 25 medlemmer eller af ét medlem af repræsentantskabet, der ikke også er medlem af bestyrelsen. Forslagene skal skriftligt meddeles bestyrelsen inden afholdelse af valget på repræsentantskabsmødet.

Bestyrelsens kandidater er valgte, hvis der ikke opstilles andre kandidater til valget.

Er der andre forslag til bestyrelseskandidater afgøres valget ved en afstemning i repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet.

Valget kan dog bringes til elektronisk afstemning blandt foreningens medlemmer, hvis en ikke valgt bestyrelseskandidat anmoder herom på repræsentantskabsmødet, og såfremt minimum 50 af kandidatens stillere skriftligt anmoder herom senest 14 dage efter afholdelsen af repræsentantskabsmødet.

Reglerne for bestyrelsesvalget fremgår af Offentlige Chefer i Djøfs vedtægter.