Bestyrelsesvalg i Djøf Advokat
Der skal vælges ny bestyrelse i Djøf Advokat. Læs mere om valget.
Der skal vælges ny bestyrelse i Djøf Advokat. Læs mere om valget.
Bestyrelsen vælges på Djøf Advokats repræsentantskabsmøde 20. marts 2026. Den nyvalgte bestyrelse sidder frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i marts-april 2028.
Djøf Advokats bestyrelse består af 8 medlemmer.
Jævnfør vedtægternes § 12 stk. 5 skal bestyrelsen stille forslag til ny bestyrelse.
Bestyrelsens forslag til ny bestyrelse blev sendt til hver enkelt repræsentant fredag den 20. februar 2026 sammen med den foreløbige dagsorden og indkaldelse til repræsentantskabsmødet 20. marts 2026.
| Bestyrelsens forslag til ny bestyrelse | |||
| Advokat | Amalie Biltoft | Bech-Bruun Advokatpartnerselskab | |
| Advokat | Anna Cecilie Holmgaard Knudsen | AP Pension | |
| Advokatfuldmægtig | Elisabeth Myrhøj | Lind Law | |
| Advokat | Frederik Simmelholt | Advokatfirmaet Poul Schmidt, Kammeradvokaten I/S | |
| Advokatfuldmægtig | Jacob Christensen | Rovsing Advokater | |
| Advokat | Rasmus Thingholm | NCC Property Development A/S | |
| Advokat | Sebastian Juhl | Accura Advokatpartnerselskab | |
| Advokat | Simon Kristian Frøsig | Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab |
Medlemmer af Djøf Advokats repræsentantskab kan stille op til bestyrelsen som enkeltpersoner. Meddelelse om kandidatur kan ske såvel forud for - som på selve repræsentantskabsmødet. Der vil herefter ske kampvalg efter reglerne i Djøf Advokats vedtægter § 12, stk. 4
Bestyrelsen vælges af og blandt Djøf Advokats repræsentantskab for en 2-årig periode.
Jf. vedtægternes § 12 stk. 5 skal den siddende bestyrelse stille forslag til ny bestyrelse. Bestyrelsens forslag til ny bestyrelse skal afspejle en ligelig repræsentation af hvert køn, således skal bestyrelsens forslag indeholde navnene på minimum tre kandidater af hvert køn.
Såfremt der er opstillet flere end 8 kandidater til bestyrelsen, sker bestyrelsesvalget ved skriftlig afstemning. Ved stemmelighed mellem to eller flere kandidater foretages lodtrækning mellem de pågældende kandidater. Lodtrækning forestås af Djøfs administrerende direktør eller den, som den administrerende direktør har bemyndiget hertil.
I direkte forlængelse af repræsentantskabsmødet, hvor der er valgt en ny bestyrelse, afholdes der et bestyrelsesmøde, med konstituering som eneste punkt på dagsordenen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og op til to næstformænd. Valg af formand og næstformænd sker ved simpel stemmeflerhed. Den af bestyrelsen valgte formand, er herefter formand for delforeningen.