Små greb, der giver mere tid under studiet
Få struktur på dit studie, din uge og eksamenslæsningen - vi har samlet guides og konkrete redskaber, som giver mere tid, ro og overblik i hverdagen.
Uanset om du er til video, tekst eller små mikroøvelser, kan du finde det, der passer til dig

Få studiegruppen til at arbejde med dig
Undgå at spilde tid og energi på gruppearbejde, som er tungt og fuldt af konflikter.
Videoen varer 15 minutter og lærer dig konkrete redskaber til at skabe et succesfuldt samarbejde i studiegruppen, med klar og tydelig forventningsafstemning, der letter samarbejdet og minimerer frustrationer. Det giver jer alle et godt forspring og sikrer fremdrift i gruppen.
3 onlinekurser, der kan give mere ro op mod eksamen
Der findes ikke én rigtig måde at læse, tage noter eller strukturere dit studie på. Men der findes greb, som kan gøre det lettere at arbejde mere fokuseret og få mere ud af den tid, du bruger.
Føler du dig bagud eller presset, er du langt fra den eneste. Herunder finder du 3 korte forløb, der hjælper dig med at få overblik i din læsning, minimere tiden på noter og gå til eksamen med mere ro i hovedet. Det hele er delt op i små videoer, så du kan tage et skridt ad gangen.
Åndedrætsøvelse til ro og grounding
Du behøver ikke have alting på plads for at være godt i gang. Denne korte øvelse er en invitation til at stoppe op et øjeblik, mærke efter og få øje på det, du allerede gør rigtigt.
Videoen guider dig gennem en kort åndedrætsøvelse, der hjælper dig med at få ro i kroppen og klarhed i hovedet. Du kan bruge øvelsen, når du har meget at se til eller lige før en eksamen.
Du behøver ingen forudsætninger, kun et par minutter og et roligt sted. Fokus er på åndedræt, kropsfornemmelse og at lande i nuet.
Onlinekurser med fokus på pauser og mental ro
Studietiden kan til tider være hård, og det er helt normalt, hvis du føler dig udkørt og presset, eller at dagen ikke har timer nok til, at du kan nå det hele. Du har sikkert også oplevet at tvivle på dig selv og på, om du er på rette vej. Det er du slet ikke alene om.
Herunder finder du redskaberne til at håndtere stressede perioder, fx når imposter-syndromet sætter ind, når du sammenligner dig for meget, eller føler dig bagud. Kurserne hjælper dig til at finde ro, skabe pauser og håndtere tvivl, så du kan stå mere trygt i dig selv og i hverdagen.
Er du ikke medlem?
Som studerende får du de første 12 måneders medlemskab af Djøf til 0 kr. og resten af din studietid til 49 kr./md.
Du kan få rådgivning om løn og jobsøgning, cv-sparring og hjælp til at lande praktikpladsen. Du kan også komme med til en masse faglige og sociale arrangementer, kvit og frit.

