Du skal handle, når arbejdspresset er for stort
Hvis du igennem længere tid oplever, at der bliver stillet for store krav til dig på arbejdet, imens opgaverne hober sig op og bliver uoverskuelige, kan presset blive så stort, at du kan udvikle stress.
Stress på grund af misforhold mellem krav og ressourcer
Krav/ressource-stress handler oftest om, at du bliver stillet nogle krav, der overstiger dine ressourcer, hvilket fører til en overbelastning. Stressen opstår, når opgaverne i en længere periode hober sig op og arbejdspresset bliver for stort.
Det kan fx opstå, hvis du:
- har for mange opgaver i forhold til tid
- er usikker på kravene til en opgave
- mangler kompetencer til at løse opgaven
- har høje krav til dig selv i forhold til kvalitet, effektivitet og loyalitet.
Sådan tager du hånd om din stress
Krav/ressource-stress opstår, hvis du har for mange opgaver, overarbejde, for høje krav og for få ressourcer som fx tid, kompetencer og klare forventninger. Det går ud over din trivsel og på sigt, kan det udvikle sig til stress.
Du skal derfor reagere, når du oplever, at arbejdspresset er for stort. Herunder får du tre konkrete råd til at håndtere situationen.
Tal med din chef om prioriteringer
Hvis du vil reducere det store arbejdspres, er det svært at komme uden om en samtale med din chef. I Djøf taler vi ofte med medlemmer, der ikke har vendt problemerne med overbelastning med deres chef. Det kan der være flere grunde til.
Mange frygter, at chefen vil flytte arbejdspresset over på kolleger, der måske også er pressede. Andre tvivler på, at chefen faktisk kan gøre noget for at løse problemet. Sidder du selv med de samme tanker, så husk, at dine tanker er antagelser.
Prøv at tage et møde med din chef, hvor I taler om prioriteringer. Rammesæt samtalen, fx med en kort mail. Husk, at det både er i din og din chefs interesse, at der bliver taget hånd om problemet.
Hvis du ved, at du nemt bliver følelsesmæssigt påvirket, så sig det gerne højt til din chef: ”Det her påvirker mig meget, så det vil du måske kunne høre på mig”. Hvis du har forslag til, hvordan situationen kunne være anderledes, så husk at dele det på mødet. Det kan både være, at der er mulighed for flere ressourcer eller færre krav.
Identificer mulig kompetencekløft
Oplever du, at der er en kløft mellem dine kompetencer og de kompetencer som dine arbejdsopgaver kræver af dig, er det vigtigt, at du får talt med din chef om det. Du skal være i et team, hvor du trives og føler dig kompetent.
Prøv at notere ned, hvilke kompetencer en given opgave kræver af dig og hvor du føler, at du kommer til kort. Tag herefter et møde med din chef, hvor I taler om opgaven og laver en aftale om, hvordan I kan fjerne den kløft. Måske skal du have oplæring, uddele noget ansvar til andre eller måske kan I sænke kravene til opgaven.
Indfør pauser i din hverdag
For at kunne præstere, er du nødt til at holde pauser, hvor du kan genoplade batterierne. Her er tre former for pauser som du kan bruge.
Mikropauser på under 1 minut
- Løft blikket fra skærmen, og se på noget ude i horisonten, så du bruger dit langdistanceblik
- Træk vejret seks gange dybt og langsomt gennem næsen, evt. med lukkede øjne
- Rejs dig fra din plads, og lav fem dybe knæbøjninger
- Stil dig med benene ud til siderne og armene over hovedet – en vinderposition!
Fysiske pauser, hvor du ændrer miljø og position
De fysiske pauser handler om at få bevægelse i kroppen, da det reducerer stress og giver ilt til hjernen, så du bedre kan koncentrere dig.
- Gå en tur, lav en walk-and-talk med en kollega, få frisk luft
- Tag trapperne, gå en omvej til næste møde, hent en kop kaffe, bevæg dig
- På hjemmekontoret kan du fx tage en pause til en cykeltur.
Pauser til afslapning
- Hyggesnak med en kollega
- Mediter
- Lyt til musik
- Tag en lur
- Prioriter din nattesøvn.
Det er vigtigt for din trivsel, at du kan restituere efter en travl periode, så det er på sin plads, at du prioriterer det.
Få en samtale med en stress-rådgiver
Som medlem kan du få en personlig samtale med en af vores stress-rådgivere, der kan hjælpe dig med at tage hånd om din stress. Vi rådgiver dig fx om, hvordan du taler med din chef om stress og mistrivsel, om reglerne for sygemelding og om din jobsituation.
Hvis du har været stresset i længere tid og har fysiske symptomer på stress, anbefaler vi, at du kontakter din læge. Din læge kan vurdere, om du skal sygemelde dig og tage ansvaret for din sygemelding.
Du kan ringe til os på telefon 33 95 97 00 eller sende en mail på djoef@djoef.dk.