Gå til hovedindhold
Arrangement

Djøf Festival 2024

Hvilket samfund ønsker vi os i morgen – og om 10 år? Og hvad skal der til for at komme derhen? Vær med, når vi udforsker faglighed og fremtid på en festivalaften med samtaler, talks, musik og debatter.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf og gæster
Pris
0 kr.
Varighed

5 timer

Øv, du kom for sent

Dette arrangement er overstået, og vi har på nuværende tidspunkt ikke planlagt flere af dem. I vores kalender kan du se alle aktuelle aktiviteter.

Se alle aktiviteter

Om arrangementet

Den faglige nødvendighed

Vores samfund forandrer sig. Vi lever i en tid, hvor kriser er blevet hverdag, og hvor den teknologiske udvikling løber hurtigere, end vi kan nå at stave til kunstig intelligens. Det kræver fagligt stærke og innovative medarbejdere og ledere, der forstår at sætte den nødvendige faglighed i spil - også på nye måder.

Djøf Festival 2024 udforsker forandringerne - og fremtidsudsigterne - så vi tager derfra med nye indsigter og perspektiver.  

Måske er det også interessant for en, du kender? Som medlem af Djøf er du velkommen til at tage en ven med til festivalen.   

Det fælles ansvar

Fordyb dig i tankevækkende debatter, talks og overraskende indslag. Mød forskere, debattører, politikere og ligesindede, mens vi sammen udforsker vores fælles ansvar for at lykkes i en verden i hastig forandring.

Når du ikke er optaget på Festivalscenen, Arenascenen eller i vores Bogsalon, kan du tanke op med kaffe, øl og gode samtaler i festivalens loungeområde. Her kan du også møde Djøf og udveksle synspunkter og idéer til nye arrangementer og artikler – eller høre mere om Djøfs mentorordning, rådgivning, kurser og uddannelser.  Vi serverer lidt mad i tidsrummet kl. 17.30 - 20.00.

Program

Vi dykker ned i kernen af de store forandringer. I kompleksiteten og i uforudsigeligheden – og ikke mindst i de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, som den nye virkelighed bringer med sig. 

Moderator Tine Gøtzsche

  • Velkommen ved Sara Vergo, formand for Djøf

  • 16.45

    Keynote: Det store perspektiv 

    Kom og mød Finlands forhenværende premierminister Sanna Marin.  

    Efter den russiske invasion af Ukraine førte Sanna Marin sit land gennem den hurtigste NATO-optagelsesproces i hele alliancens historie. Herudover vedtog Sanna Marins regering mange progressive reformer. For eksempel verdens mest ambitiøse klimalov, der sigter mod CO2-neutralitet inden 2035, familieorlovsreformen, der deler betalt barsel ligeligt mellem begge forældre, samt store reformer, der forbedrer sundhedspleje, uddannelse og menneskerettigheder.  

    Vi live-transmitterer Sanna Marin. Interviewet foregår på engelsk.

  • 17.15

    De store forandringers tid 

    Geopolitikken har indtaget direktionslokalerne. Den grønne omstilling stiller nye krav til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores velfærdsmodel er under pres, og et omskifteligt arbejdsmarked kalder – eller nærmere råber – på nytænkning. 

    Vær med til at spidde de store dagsordener, når vi inviterer til panelsamtale med Michael Zilmer-Johns, tidligere ambassadør og tilknyttet Nato, Torben M. Andersen, tidligere økonomisk overvismand og Merete Eldrup, bestyrelsesformand for en række større danske fonde og virksomheder.  

  • 18.00

    Debattle 

    Satirisk rap, der kaster et krøllet klarsyn over festivalens pointer og perspektiver. Kom, lyt og få rystet temaer og indtryk på plads.  

  • 18.30

    Fra leder til ledelse

    At være en god leder er hverken et udtryk for medfødte evner eller erfaring, men en nødvendig faglighed. Sat på spidsen mener professor Jan Molin, at mange ledere er “turister ved et tilfælde”. De har gjort det godt som fagligt velfunderede medarbejdere – og er så på et tidspunkt blevet udnævnt til ledere. Ledelse kan derfor i mange virksomheder og institutioner betragtes som en utilsigtet bivirkning af at gøre karriere. 

    Til efteråret er Jan Molin aktuel med en ny bog om det personlige lederskab. Her sammenfatter han et langt videnskabeligt og praktisk ledelsesliv til et konkret bud på de centrale elementer i god ledelsesfaglighed. 

    Så spids ører og hav notesblokken klar, når Jan Molin går på scenen.

  • 19.00

    Djøfs lederpris 2024

    Djøf uddeler årets lederpris til en god og tillidsskabende leder, der har skabt forretningsmæssige, kommunikations- og ledelsesmæssige resultater.  

    Kom og vær med, når vi uddeler Djøfs lederpris 2024, og mød årets leder. Du kan også høre om: 

    • forandringsperspektiver i ledelse ved Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat   
    • ledelseskompetencer, når samfundet er i markant forandring ved Marianne Dahl, Managing Director & Partner i Boston Consulting Group  
    • lederprisens betydning for min ledelse og udvikling ved Rune Petersen, Chief Investment & Innovation Officer, Pelican Selv Storrage – og sidste års vinder af Djøf lederpris 2023.

    Moderator Mette Walsted Vestergaard 

  • 19.45

    Djøfs ledelsespodcast ‘Tine og cheferne’ live 

    Lyt med, når Tine Gøtzsche diskuterer konkrete ledelsesdilemmaer med et panel af erfarne ledere. Uanset om du har flere års erfaring med ledelse, eller netop er på vej på dit første lederkursus, er der værdifulde vitaminer og gode råd at hente fra de skarpe hjerner i panelet.

    Så sæt dig godt til rette, og glæd dig til liveoptagelse af ’Tine og cheferne’.  

  • 20.30

    Lounge, drinks og netværk

    Fyldt med faglige vitaminer er der tid til at mødes med venner, tidligere kolleger, gamle studiekammerater og andre ligesindede. Du kan købe øl, vand og vin, og vi giver også en drink.

Kasper Lindskow

Chef for AI, JP Politikens Hus

Hvem møder du?

Kasper Lindskow

Chef for AI, JP Politikens Hus

Kasper er ansvarlig for al AI-udvikling på tværs af JP Politikens Hus. De sidste 4 år har han udviklet AI til Ekstrabladet – fra generativ AI i journalistiske processer til personalisering og ranking af nyheder. 

Nynne Bjerre Christensen

Journalist

Hvem møder du?

Nynne Bjerre Christensen

Journalist

Nynne er journalist, uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1999, med en MA i European Studies fra King’s College London i 2003. Hun er tidligere mangeårig vært på DR-programmet Deadline.

Emilie Loiborg

Advokat, Horten

Hvem møder du?

Emilie Loiborg

Advokat, Horten

Emilie rådgiver om GPPR, ny teknologi og digital forvaltning og underviser i databeskyttelsesret. Hun er tidligere advokat ved Justitsministeriet, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Medforfatter til 'Overvågning På Arbejdspladsen'.

Torben M. Andersen

Professor, Aarhus Universitet

Hvem møder du?

Torben M. Andersen

Professor, Aarhus Universitet

Torben M. Andersen er professor i økonomi ved Aarhus Universitet med speciale i velfærdssamfundet, den offentlige sektor, arbejdsmarkedet og pensioner. Han er tidligere økonomisk overvismand og tilknyttet internationale forskningscentre som CEPR i London, IZA i Bonn og CESifo i München. Udover sin forskning rådgiver han myndigheder og organisationer i Danmark, de nordiske lande samt for EU-kommissionen, OECD og Verdensbanken. I øjeblikket bestrider han formandsposten for Grønlands Økonomiske Råd, Det Systemiske Riskoråd for Færøerne, DREAM-modelgruppen og Advisory Board PeRCent. Har sidder desuden i flere bestyrelser, herunder som formand for ATP's bestyrelse. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvor foregår det?
Øksnehallen

Halmtorvet 11
1700 København
Danmark
Hvornår foregår det?
28. maj 2024, 16.00
Hvem er kontaktperson?
Susanne Hindkjær
suh@djoef.dk
Hvornår er tilmeldingsfristen?
Tilmeldingsfrist:
28.5.2024 16.00
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?