Den faglige nødvendighed
Vores samfund forandrer sig. Vi lever i en tid, hvor kriser er blevet hverdag, og hvor den teknologiske udvikling løber hurtigere, end vi kan nå at stave til kunstig intelligens. Det kræver fagligt stærke og innovative medarbejdere og ledere, der forstår at sætte den nødvendige faglighed i spil - også på nye måder.
Djøf Festival 2024 udforsker forandringerne - og fremtidsudsigterne - så vi tager derfra med nye indsigter og perspektiver.
Måske er det også interessant for en, du kender? Som medlem af Djøf er du velkommen til at tage en ven med til festivalen.
Det fælles ansvar
Fordyb dig i tankevækkende debatter, talks og overraskende indslag. Mød forskere, debattører, politikere og ligesindede, mens vi sammen udforsker vores fælles ansvar for at lykkes i en verden i hastig forandring.
Når du ikke er optaget på Festivalscenen, Arenascenen eller i vores Bogsalon, kan du tanke op med kaffe, øl og gode samtaler i festivalens loungeområde. Her kan du også møde Djøf og udveksle synspunkter og idéer til nye arrangementer og artikler – eller høre mere om Djøfs mentorordning, rådgivning, kurser og uddannelser. Vi serverer lidt mad i tidsrummet kl. 17.30 - 20.00.