7 myter om studiejobs
Jo, du kan godt få relevante kompetencer af at sidde ved kassen i et supermarked. Vi afliver myter om studiejobs – og giver dig brugbare råd til, hvordan du lander et relevant studiejob.
Loading component...
Loading component...
Myte 3: Som studentermedhjælper udfører du alt det arbejde, ingen andre gider
Der er rutineopgaver og mindre spændende opgaver i alle jobs. Det gælder også studiejobs. Husk, at alle opgaver er vigtige at få løst for virksomhedens videre drift og succes.
Jo mere uddannelsesmæssig og praktisk erfaring du får, og jo mere initiativ du selv viser, jo mere vil opgaverne typisk også tage til i kompleksitet og alsidighed. Mange studerende – især dem i slutningen af deres uddannelse – løser ofte de samme typer opgaver som færdiguddannede.
Trænger du til nye udfordringer i dit studiejob, så sig det til din chef. Fortæl, hvilke opgaver du brænder for at løse. Jo mere gejst du selv har, jo nemmere er det at få de spændende og udfordrende opgaver.
Myte 4: 100 procent fokus på studiet er vigtigere end at have et relevant studiejob
Det er et stort plus, når du engang er færdiguddannet og skal søge et fuldtidsjob, at du har haft et studiejob. Et studiejob giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis, og du lærer, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Et studiejob kan give dig mange muligheder – fx et tilbud om fastansættelse efter endt studietid.
Myte 5: Du kan ikke få et relevant studiejob, hvis du aldrig har haft et job før
De fleste arbejdsgivere vil kigge på, hvilke jobs du har haft før. Hvis du slet ikke har haft et job før, har du måske anden relevant erfaring at trække på. Har du været politisk engageret? Elitesportsudøver? Frivillig træner i en idrætsforening? Fortæl, hvilke relevante kompetencer det har givet dig. Hvis du fx har været træner, er du formentlig god til at organisere, lede, lytte og kommunikere.
Du har lært noget af alt, du har lavet, og du kan næsten altid fremhæve positive kompetencer.
Myte 6: Du skal have topkarakterer for at få drømmejobbet
Nogle virksomheder kigger meget på karakterer, men de fleste ansættelsesudvalg foretager en helhedsvurdering. Hvilke erfaringer og kompetencer har du? Hvem er du som person? Passer du ind på arbejdspladsen? Er du motiveret og lærenem? Dine karakterer vil altså sjældent komme til at stå alene.
Myte 7: Du kan ikke få et relevant studiejob på dine første studieår
Du kan søge studierelevant arbejde under hele din uddannelse – også på dine første studieår. Dog kan det være fornuftigt, hvis du i starten af dit studie bruger tiden på at finde ud af, hvordan det er at læse på en videregående uddannelse, nyder den første studietid og får overstået de første eksamener. Når du er landet godt på studiet, har du også et bedre fundament at starte et relevant studiejob på.




