Imposter-følelser rammer mange unge: Få ekspertens fem råd

Mange nyuddannede og studerende kan tvivle på, om de er dygtige nok. Hvad er imposter-fænomenet, og hvorfor rammer det ofte netop dem?

Imposter-fænomenet er oplevelsen af at tvivle på sine egne kompetencerm selv når ens resultater objektivt set viser, at man er kvalificeret. 
En præstationskrævende opgave trigger oplevelsen af usikkerhed og selvkritik. Det fører til indre uro og ængstelse: Kan jeg nu gøre det godt nok?

Den indre tvivl fører til overarbejde og/eller udskydelse til sidste øjeblik. Når man opnår gode resultater, bortforklarer man det som ufortjent og resultat af held i sidste øjeblik.

Hvis andre giver kritik, forstørres kritikken, mens man afviser ros og anerkendelse. Det fører til en frygt for at blive afsløret som ikke dygtig nok: En bedrager, der ikke har fortjent de ydre resultater.

Hvilke tegn skal man være opmærksom på hos sig selv?

Typiske tegn er en vedvarende følelse af ikke at være dygtig nok, selv når man får ros eller gode resultater. Mange overforbereder sig, arbejder meget hårdt eller bruger meget energi på at skjule usikkerhed. Man udskyder svære opgaver og arbejder over på andre lettere ting. Andre holder sig tilbage fra at stille spørgsmål eller byde ind med idéer, fordi de er bange for at afsløre, at de “ikke ved nok”.  

 

Hvad kan det betyde for ens trivsel, karrierevalg og modet til at byde ind på opgaver og spændende jobs?

Måske søger man ikke videre til sin ph.d. eller afholder sig fra at ansøge om sit ønskejob. Man kan være mere usikker på at netværke, og måske vælger man at arbejde sammen med mennesker, som ikke er så dygtige, fordi man på den måde føler, at der er lidt mindre chance for at blive opdaget. 

 

Når man har en tendens til at forklare succes med held og fejl med egne mangler, fører det til et negativt selvbillede – imposter-fænomenet kan på den måde ’tage modet fra dig’. Du giver op på forhånd eller bruger en masse ekstra energi på at løse de opgaver, du er kvalificeret til. 

Over tid kan den indre tvivl påvirke både trivsel og karriere udvikling. Du kan være delt mellem gerne at ville udfordre dig selv og sige ja til spændende muligheder, men imposter-følelserne fortæller dig, at det bør du ikke.  

Hvad kan man selv gøre, når tvivlen fylder?

Et vigtigt skridt er at blive opmærksom på, at imposter-følelser er meget almindelige. Og at de ikke nødvendigvis siger noget om ens faktiske kompetencer. Det kan hjælpe at tale mere åbent om usikkerhed og opdage, at andre ofte har lignende tanker. 

Mange har også gavn af at føre en form for “erfaringslog”, hvor man skriver ned, hvad der faktisk lykkes i arbejdet. Over tid kan det hjælpe hjernen med at registrere egne kompetencer mere realistisk. 

Og så er det vigtigt at huske, at faglig udvikling netop kræver, at man må være ny. Når du ikke har erfaringer på et område, skal du tænke: Jeg har det potentiale der skal til for at lære det. Jeg skal ikke kunne det på forhånd. 

Det er vigtigt ikke at udskyde og/eller undgå vigtige opgaver. Og ikke at arbejde over. Få sunde og produktive arbejdsmønstre i stedet. Acceptér at fejl kan ske, og at du kan lære af dem. Erstat perfektionisme med realisme, og tal positivt til dig selv. Både når du klarer dig godt og når det går dårligt.  

Hvornår giver det mening at tale med sin leder, kolleger eller søge professionel hjælp?

Det giver mening at række ud, hvis usikkerheden begynder at fylde så meget, at den begrænser ens arbejde, trivsel eller mod til at gribe muligheder. 
Mange oplever faktisk stor lettelse ved at tale åbent med en leder eller en erfaren kollega om forventninger og læringskurve i jobbet. Det kan også hjælpe at få konkret feedback på sit arbejde. 

Hvis tankerne bliver meget selvkritiske eller vedvarende belastende, kan en samtale med en psykolog, mentor eller coach være en god støtte til at arbejde med mønstrene. Risikoen for stress og udbrændthed såvel som angst og depression stiger, hvis imposter følelserne er stærke og vedvarende. Det kan blive mentalt udmattende og slidsomt, og her er det især vigtigt at søge hjælp. 

Flere forskere understreger, at vi skal tage behovet for behandling af impostor fænomenet alvorligt, når det ’bider sig fast’ med intense og vedvarende følelser. Her er det godt at kontakte en psykolog, der kan vurdere, om impostor-fænomenet også har trigget angst, depression og/eller udbrændthed. 

Tre gode råd til at håndtere imposter-fænomenet

Det er ikke et tegn på inkompetence

Imposter-følelser rammer ofte mennesker, der er samvittighedsfulde, ambitiøse og vant til at stille høje krav til sig selv.

Det opstår ofte i overgangsfaser

Når man går fra studie til job – eller får nye opgaver og mere ansvar – kan man mentalt bruge tid på at “indhente” forståelsen af ens faktiske kompetencer.

Man er sjældent alene om det

Mange tror, at de er de eneste, der tvivler på sig selv, men i virkeligheden er imposter-følelser en meget udbredt erfaring. Især i begyndelsen af et arbejdsliv.