Er din arbejdsiver ved at løbe løbsk?

Mange opdager først for sent, når travlheden er gået fra at give energi til at blive en belastning. 

Et vigtigt projekt lander på dit bord. Du fordyber dig, leverer og kan mærke, at dit arbejde gør en forskel. Engagementet er højt, og energien følger med. Men langsomt forskydes noget. Det, der før gav overskud, begynder at trække på kræfterne.

- Vi har ofte en tendens til at fortsætte, selvom vi begynder at føle os pressede på jobbet. For det er jo bare travlhed. Først senere går det op for os, at arbejdsglæden er blevet afløst af noget andet. Og så ender prisen ofte med at være blevet højere, end vi havde forestillet os, siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck, hvor han arbejder med psykisk trivsel og rådgiver både ledere og medarbejdere.

- Det handler ikke så meget om at reagere på en bestemt måde. Det handler om at reagere i tide. Jo før du opdager, at noget er ved at ændre sig, desto lettere er det at justere kursen, før det bliver for sent.

Her peger chefpsykologen på de tegn, der afslører, at din arbejdsiver er ved at tippe fra sund til skadelig.

1. Du begynder at ændre dig uden rigtigt at bemærke det

Det første tegn er sjældent selve arbejdspresset, men de små forskydninger i din egen tilstand og adfærd. Du sover måske dårligere. Oplever, at dit overskud er mindre end normalt. Trækker dig fra fællesskabet. Eller mærker en indre uro, du ikke plejer at have.

- Det kan være dit humør, din energi eller din måde at være sammen med andre mennesker på, siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Netop fordi ændringerne sker gradvist, kan de være svære at få øje på. Og samtidig er vi gode til at bortforklare dem.

- Vi fortæller os selv, at det bare er en travl periode. At det snart bliver normalt igen. Men når vi begynder at bortforklare signalerne, kan det i sig selv være et vigtigt advarselstegn.

2. Du når aldrig rigtigt ned i gear igen

Jacob Vindbjerg Nissen understreger, at travlhed ikke i sig selv er et problem. Tværtimod er de intense arbejdsperioder ofte både motiverende og meningsfulde for os.

Det afgørende er, om du får mulighed for at restituere bagefter.

- Du må gerne være presset i korte perioder. Men der skal være en bagkant, hvor du får energien tilbage. Hvis symptomerne bliver ved, er påvirkningen ved at blive for stor, siger han.

Hvis du uge efter uge føler dig lige træt, lige presset eller lige anspændt, er det et tegn på, at kroppen ikke får mulighed for at falde til ro igen. Og så begynder belastningen at hobe sig op.

3. Din krop begynder at sige fra

Ofte er det kroppen og de fysiske reaktioner, der viser de første faresignaler. Det kan være søvnproblemer, uro, spændinger eller en følelse af konstant træthed.

- Kroppen er et ret godt barometer. Den reagerer, før vi selv når at forstå det. Spørgsmålet er, om du lytter til signalerne – eller først opdager dem, når de råber så højt, at de ikke længere kan ignoreres.

Ifølge chefpsykologen er problemet ofte, at mange af os netop ikke lytter til advarslerne. Vi arbejder videre. Presser lidt mere på, fordi vi håber, at det går over af sig selv. 

- Men kroppen forsøger netop at fortælle dig, at noget er ude af balance. Derfor skal vi tage den alvorligt, siger han.

4. Det, der før gav energi, begynder at dræne dig

Følelsen af energi er en af de vigtigste markører på vores psykologiske trivsel på jobbet. Når den begynder at forsvinde, er det en klar indikation på, at noget er kommet ud af kurs - og at arbejdet er begyndt at tage mere, end det giver.

Når du fx mister din motivation. Oplever mindre glæde ved arbejdet. Eller føler, at du skal bruge flere kræfter på opgaver, der tidligere føltes lette.

- Der skal være noget i dit arbejde, som giver dig energi. Oplever du kun, at det dræner dig, er der noget galt.

Tag advarslerne alvorligt - og tal med nogen om det
Hvis du begynder at genkende nogle af tegnene, er det vigtigste, at du altså ikke bare fortsætter ufortrødent. 

- Det første skridt er at tale med nogen om det. Når vi siger det højt, bliver det lettere at forstå, hvad der er på spil - og hvad der skal ændres, siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Han understreger dog, at det alligevel kan være svært at tage op. 

- Vi forbinder tit det at sige fra med at vise svaghed. Eller er bange for at skuffe andre. Især hvis vi er engageret i vores arbejde og gerne vil levere. Netop derfor er det så vigtigt at reagere tidligt og dele dilemmaet.

Han anbefaler, at du starter med at stille dig selv nogle enkle spørgsmål:

• Sover jeg godt?
• Har jeg energi i løbet af dagen?
• Oplever jeg stadig glæde ved mit arbejde?
• Får jeg mulighed for at koble af, restituere og lave noget i min fritid, der gør mig godt?

- Det handler ikke om, at du skal have maksimal arbejdsglæde hele tiden. Men du skal have det godt nok. Godt nok til at kunne mærke både motivation og dig selv. Og hvis noget begynder at forandre sig, er det vigtigt at stoppe op, siger Jacob Vindbjerg Nissen.