Sådan driver du forandring i din virksomhed uden at have mandat

Mange Djøf-medlemmer skal skabe forandringer i virksomheder uden at have et formelt mandat. Hvad er den største misforståelse, mennesker typisk har om indflydelse og forandring? 

Det er en misforståelse at tro, at indflydelse og forandring drives af det, vi siger og gør, når vi handler i overensstemmelse med vores positioner og planer. 

Indflydelse og forandring drives af noget langt mere subtilt, som ikke kan aflæses i organisationsdiagrammer og strategier, men som lever i de situationer og samtaler, vi har med hinanden, når vi taler om de opgaver, problemer og ideer, der er vigtige for os.

Hvis vi for eksempel bliver taget alvorligt, når vi udtrykker tvivl eller skepsis, er vi meget mere tilbøjelige til at føle os som en del af den forandring, virksomheden står overfor, end hvis vi bliver mødt med irritation.

Du arbejder meget med spørgsmålets betydning. Hvordan kan spørgsmål skabe bevægelse i situationer, hvor man ikke selv sidder med beslutningskraften? 

Det er spørgsmåls natur at skabe bevægelse, men modsat hvad mange tror, så er det ikke primært den, der modtager og svarer på et spørgsmål, der bevæger sig, men den, der stiller det. 

Derfor er det vigtigste, du kan gøre, når du gerne vil skabe bevægelse og forandring, der rækker ud over dig selv, at gøre plads til, at andre kan stille og tale med deres kolleger (og dig) om deres egne spørgsmål på deres egen måde.

Det kan du for eksempel gøre ved at åbne møder og samtaler med, at alle bruger 2 minutter på at skrive et spørgsmål ned, som de mener er afgørende for den situation, I befinder jer i og dernæst gøre plads til, at alle enten 1) deler deres spørgsmål med deres sidemand eller 2) læser det højt i plenum.

Pointen er ikke, at spørgsmålene skal besvares, men at alle (herunder du) skal have mulighed for at blive skarpe på deres eget og andres fokus, inden I kaster jer over jeres fælles agenda.

Mange forøger at overbevise andre argumenter, analyser og løsninger. Hvornår virker den tilgang dårligt, hvis man ønsker reel forandring? 

Det er altid en dårlig tilgang, hvis du ønsker reel forandring. 

Vi mennesker ændrer ikke vores meninger og måder at gøre tingene på, fordi der er nogen, der fortæller os, hvad der er smart at gøre eller forklarer os, hvorfor vi er galt på den. Vi ændrer os, når vi får en fornemmelse af, at det vi allerede mener og gør ikke længere tjener os. 

Og den fornemmelse får vi kun, når vi har tid og rum til at høre os selv tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvilke muligheder, vi har for at gøre noget andet. Kort sagt: Når vi stiller os selv nogle af de spørgsmål, som ingen eksperter, analytikere eller for den sags skyld chatbots kan besvare for os.

Det kan være spørgsmål om, hvem vi er og gerne vil være som kolleger og eksperter på vores område, men det kan også være etiske spørgsmål om, hvilket ansvar, vi har som virksomhed og branche eller epistemologiske spørgsmål om, hvordan vi træffer beslutninger i en verden, der flyder over med hurtige, men ikke altid korrekte svar.

Hvilken rolle spiller relationer og nysgerrighed, når man skal flytte mennesker eller skabe opbakning til nye idéer? 

Generelt tror jeg, vi skal stoppe med at tale om hinanden som nogen, vi skal flytte eller få til at bakke op om vores ideer. 

Der er ingen mennesker, der bryder sig om at være en brik i andre menneskers forandringsspil. 
Og vi bidrager i øvrigt ikke til de forandringer og den nyskabelse, vi siger, vi gerne vil have ved at reducere hinanden til nogen, der ikke har deres egne ideer, men kun er til for at bakke op om vores. 

Så måske skal vi vende spørgsmålet på hovedet og spørge, hvilken rolle vores nysgerrighed spiller i, at vi kan flytte os og bakke op om andre menneskers ideer til vores fælles hverdag?

Din nye bog Når livet bliver kunstigt handler blandt andet om menneskers relation til teknologi og kunstig intelligens. Ser du en risiko for, at vi mister noget vigtigt i vores måde at stille spørgsmål til hinanden på i arbejdslivet? 

Det er op til os. Vi har en enestående mulighed for at bruge kunstig intelligens som en anledning og ligefrem en invitation til at skærpe vores måde at stille spørgsmål og tale med hinanden på, men det kræver, at vi ikke blindt køber ind på den måde at tænke og tale om teknologien på, som er udstukket fra de store tech giganter, og det er der alt for mange, der gør i øjeblikket.

For eksempel spørger de fleste beslutningstagere ikke, hvornår det giver og ikke giver mening at bruge AI, men kun hvordan man bruger teknologien mest hensigtsmæssigt. Det lyder måske som en ligegyldig detalje, men det er det ikke. Ved altid at gå direkte til hvordan frarøver man sig selv og andre det tankerum, hvor man tager stilling til, hvornår, hvorfor, og for hvem brugen af AI kan vise sig at have nogle konsekvenser, man ikke er interesseret i.