Sådan undgår du, at AI stjæler din tid

AI er blevet en fast del af vores arbejde og lover mere kvalitet på kortere tid. Alligevel fyldes dagen af for mange af små ekstraopgaver: Formuleringer, kontroller og tilpasninger, som ikke står i opgavebeskrivelsen, men som æder vores tid.

Vil du undgå, at AI skaber usynligt merarbejde, handler det om at lære at spotte opgaverne, sætte tid af til dem og tale åbent om dem med kollegerne. 

- Noget af det mest krævende arbejde i moderne organisationer ligner slet ikke arbejde. Det foregår mellem opgaverne og omkring systemer, men er det, der får vores digitale teknologier til at fungere i praksis.

Det er det usynlige arbejde, og det er vokset markant med AI, siger Ursula Plesner, lektor i digital organisering på CBfS. 

Hvor findes det usynlig arbejde?

Det er blandt andet alle de små ekstra greb, du foretager dig før og efter, du bruger AI, som er svære at få øje på. Når vi formulerer en brugbar prompt, prøver os frem flere gange, sammenligner svar og vælger retning. Eller dobbelttjekker fakta, justerer formuleringerne og tilpasser fagligheden til den konkrete sag, beslutning eller den målgruppe, vi arbejder med. 

- Det er det ekstra blik, du altid lægger på opgaven, før du kan sende den videre. Alt det, der sikrer, at indholdet er i orden, og som kræver din faglige bearbejdning, men som sjældent er tænkt med som arbejde, siger Ursula Plesner, som peger på flere grunde til, at det usynlige arbejde vokser med AI. 

Den første grund er, at der altid følger ekstraarbejde med, når nye teknologier rulles ud.

Folk skal opkvalificeres, eksperimentere med værktøjerne i det daglige arbejde, ligesom der skal nedsættes workshops og implementeringsforløb. Det er synligt i kalenderen, men anerkendes alligevel sjældent som ekstra arbejde. 

Den anden forklaring handler om selve opgaverne og AI-arbejdets karakter. 

- AI er et godt værktøj, men også kun præcis et værktøj. Vi kan ikke bare sende det genererede output videre. Det kræver et menneskeligt øje, og det kvalitetstjek er blevet en fast del af selve opgaven, for er stadig dig, der har ansvaret.

Den faglige bearbejdning tager tid, siger Ursula Plesner og peger på, at AI også har skabt en mere indirekte belastning.

For teknologien har gjort det lettere at producere store mængder materiale og derfor er langt mere tekst, flere oplæg og flere analyser begyndt at cirkulere rundt på vores arbejdspladser. Det bruger vores kolleger langt mere tid på at læse og filtrere.

- Noget af det, AI især hjælper med i vidensarbejde, er jo at generere kæmpe mængder af tekst og analyser. Det skaber langt mere vurderings- og sorteringsarbejde hos dem, der modtager det og tager tid. Det er det, kan man kalde AI-pseudoarbejde, siger hun.

Når AI-ekstraarbejdet skaber pres

Men når ekstraopgaverne vokser så markant med AI, hvorfor føles de så stadig ikke som rigtigt arbejde? Ifølge Ursula Plesner skyldes det vores indgroede teknologibegejstring. Den samme refleks, der siden den industrielle revolution har fået os til at tro, at ny teknologi først og fremmest sparer tid.

- Fortællingen om generativ AI har fra starten været, at den sparer tid og øger effektiviteten. Det gør, at vi stirrer os blinde på gevinsterne, men overser det, der følger med, siger hun og forklarer, at det skaber et dobbelt pres. Det lægger flere arbejdstrin oven i vores arbejde, mens det kvalitetstjek, det kræver at få det at fungere, ikke tæller med.

- I praksis er det stadig dig, der skal stå inde for resultatet. For den faglige vurdering forsvinder jo ikke. Det, der har ændret sig, er, at fagligheden måske flytter sig fra at producere til nu at kontrollere og validere. Der er sket en faglig forskydning, siger hun. 

- Hvis den del ikke anerkendes som reelt arbejde, slider det på os. Det moderne arbejdsliv har i forvejen gjort stress til en folkesygdom, og det usynlige arbejde kan nemt puste endnu mere til den udbredte tendens og skabe det, vi kalder teknostress. For du arbejder og arbejder, men føler dig stadig bagud i forhold til den forventning, du møder.  

Brug disse greb allerede i dag 

Ursula Plesner har gode råd, hvis du gerne vil have de nye usynlige opgaver omkring AI frem i lyset:

- Start med at kortlægge arbejdet og tal om processerne på arbejdspladsen. Beskriv helt konkret, hvad AI-arbejdet kræver af vurderinger, kontroller og efterbearbejdning, siger hun og uddyber, at pointen er at få øje på de ekstra trin, der faktisk tager tid.

Det næste er at gøre kvalitetstjekket legitimt. 
- Aftal i teamet, hvor meget efterarbejde der er nødvendigt. Når I sætter tid af til det, bliver det en anerkendt del af opgaven, og ikke noget, der skal klemmes ind mellem linjerne, siger hun og anbefaler til sidst, at man forsøger at give de nye opgaver et sprog. 

- Når nye arbejdstyper får et navn, kan de også anerkendes. Så spørg åbent: Hvad bruger vi AI til? Hvad kræver det af os? For det fælles sprog gør det lettere at tale om belastningen uden, at samtalen om det nye usynlige arbejde er defensiv.

Sådan gør du det usynlige AI-arbejde synligt

1. Kortlæg opgaverne og skriv ned, hvad der sker før og efter AI: Prompts, gentagelser, kvalitetstjek og tilpasning. Overblikket viser, hvor tiden faktisk forsvinder.
2. Afsæt tid til kvalitetstjek, så efterbearbejdningen bliver en planlagt del af opgaven. Når tiden er sat af i kalenderen, er det ikke længere “ekstra,” men legitimt arbejde.
3. Giv arbejdet et navn og tal åbent om det i teamet: Hvad kræver AI af os? Når nye opgaver får et sprog, bliver de lettere at anerkende og lettere at prioritere.