Gå til hovedindhold

Loading component...

1. Hvordan oplever du, at cand.merc.-uddannelsen i Business Administration and Organizational Communication klæder dig på til dit arbejde? 

For mit vedkommende har cand.merc.(kom.) givet mig en solid forståelse for strategisk virksomhedskommunikation og dermed, hvordan organisationer skal agere for at opnå indflydelse i samfundet. Uddannelsen har trænet mig i at navigere i krydsfeltet mellem strategi, kommunikation, organisation og forretning, hvilket jeg bruger i mit arbejde som student i Djøf. De fleste CBS’ere vil nok kunne nikke genkendende til, at man ikke altid bruger teorier og modeller direkte i hverdagen, men fordi man har arbejdet med dem grundigt under uddannelsen, har de ubevidst formet den måde, man tænker og arbejder på.

Hvem er Ida-Marie? 

Ida-Marie Æbeløe-Knudsen er kandidatstuderende cand.merc (kom.) på CBS. Til dagligt arbejder hun hos Djøf, hvor hun løser opgaver indenfor kommunikation, PA og kampagner. Find Ida-Marie på LinkedIn her

2. Er der nogle særlige redskaber eller perspektiver fra uddannelsen, du bruger direkte i dit arbejde? Kan du give konkrete eksempler? 

Jeg oplever tydeligt, at jeg bruger min viden fra studiet, når jeg arbejder med tværgående projekter. Dette kunne eksempelvis være, da jeg arbejdede med det statslige arbejdsprogram, hvor flere ansatte i staten skulle afskediges, eller med reformer i kommunerne. Her trækker jeg på min forståelse af organisationer, institutionelle rammer og samfundsmæssige processer for at få overblik over konteksten og konsekvenserne. Derefter anvender jeg min kommunikationsfaglige viden, blandt andet strategisk formidling og målgruppeforståelse, til at omsætte det til forståeligt indhold på sociale medier og til Djøfs medlemmer. På den måde kombinerer jeg analytiske og strategiske redskaber fra undervisningen, så kommunikationen bliver både relevant og målrettet.

3. Hvordan synes du, cand.merc.-fagligheden adskiller sig fra andre uddannelser – både på CBS og de andre videregående uddannelser? 

Jeg oplever, at min cand.merc.-faglighed adskiller sig gennem kombinationen af strategisk forretningsforståelse og kommunikationskompetencer. CBS lægger særligt vægt på at lære studerende, hvordan organisationer bør agere for at nå deres mål. Dette gælder både i forhold til at skabe profit, men også i forhold til samfundets forventninger, og for min profil betyder det især, hvordan kommunikation kan understøtte disse mål. Derudover lærer man at forblive agil og klar til at navigere i et samfund, der konstant er under forandring og til tider uforudsigeligt. Det betyder, at jeg med min cand.merc.-faglighed ikke kun arbejder med kommunikation som en praktisk disciplin, men hele tiden tænker kommunikationen i en større sammenhæng med fokus på, hvordan den skaber værdi og indflydelse.

Min cand.merc.-faglighed giver mig et bredt perspektiv, som gør det nemmere at forstå og sætte mig ind i forskellige fagområder

Ida-Marie Æbeløe-Knudsen. Kandidatstuderende cand.merc (kom.) på CBS.

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...