Sådan kommer du i gang med AI og billeder

Hvor ChatGPT i 2024 tog akademikerne med storm som skriveassistent, synes AI-billedgenerering nu hastigt på vej til at gøre det samme. Uanset om du beskæftiger dig med kommunikation, formidling eller analyse, kan kunstig intelligens nemlig agere grafisk designer til din powerpoint, årsrapport, SoMe-opslag og meget andet. Her er en praktisk guide til, hvordan du kommer i gang. 

– Ligesom ChatGPT er blevet en fast skrivepartner, er AI også ved at blive en visuel medhjælper for mange akademikere. Du behøver ikke at have grafisk erfaring for at lave dine egne billeder eller illustrationer til dine præsentationer, rapporter og kampagner. Du behøver bare kende de første enkle skridt, og så er det bare at prøve sig frem, siger Magnus Jacobsen, AI-ekspert og foredragsholder.

Få først styr på rammerne i din organisation

Det første skridt er ifølge Magnus Jacobsen at finde ud af, hvilke platforme og retningslinjer, der findes for AI-billedgenerering i din organisation. Og samtidig undersøge, om der er særlige krav til, hvordan AI-billeder må bruges. 

- Måske har I en design-manual og retningslinjer for, hvilken stil jeres billeder og grafik skal have på din arbejdsplads. Så det allerførste du bør gøre, er at tage fat i din kommunikations- eller IT-afdeling for at få afklaret de indledende spørgsmål, siger han.

Det rigtige værktøj er det, der fungerer bedst for dig

Når du derefter skal vælge det konkrete AI-værktøj, du vil arbejde i, er det vigtigste at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. 

- Der findes ikke ét rigtigt AI-værktøj til billedgenerering, men mange forskellige. Det afhænger af dine behov og præferencer, og der skal du prøve dig frem i forhold til det, der giver mest mening i dit arbejde og dine opgaver, siger Magnus Jacobsen. 

Eksempelvis findes der ChatGPT eller Canva AI, som er nemme at gå til og derfor gode til at komme i gang med. Midjourney har derimod mange funktioner og kræver lidt mere øvelse, men kan skabe detaljerede og stærke visuelle billeder. Til gengæld også have udfordringer i forhold til fx bias og derfor generere billeder, hvor bestemte køn eller hudfarver går igen, uden at man har bedt om det.  

Magnus Jacobsen anbefaler derfor, at man er meget præcis i sin prompt. Vil man undgå stereotyper, er det en god ide at være eksplicit om fx køn, alder, etnicitet, tøjstil og andet. 

Jo mere præcist du prompter, jo bedre

Når du går i gang, logger du derefter på ChatGPT, Copilot, Canva AI eller den platform, du bruger og aktiverer billedfunktionen direkte i chatten. Her laver du en prompt, præcis som du gør med tekstgenerering. Du kan uploade billeder som inspiration eller rapporter og tekstmateriale, som giver modellen noget at tage afsæt i, og som gør det lettere for den at ramme dine ønsker.

- Jo mere specifik du er i din beskrivelse og dine ønsker jo bedre et resultat, får du. Skriv tydeligt i din prompt, hvilken stil du ønsker og om det fx skal være en realistisk stil, tegneserie, skitse eller noget helt fjerde. Og giv den så meget at arbejde med, som du kan, siger AI-eksperten, som uddyber, at det også er vigtigt at præcisere detaljer som køn, alder, kontekst og billedstørrelse.  

Giv feedback og gør billedet bedre lidt efter lidt

Når du har sendt din prompt, vil billedet dukke op direkte i chatten. Det vil langsomt tage form og vise sig som et gardin, der ruller ned lidt efter lidt. 

- Hvis ikke det første forsøg rammer plet, giver du feedback i chatten med præcise justeringer og forslag til ændringer. Tænk på det som en virtuel grafiker, som du kan have alle de korrekturgange med, som du ønsker. En assistent, som du har en løbende samarbejdsproces med, indtil du har fået skabt det billede, du gerne vil have. 

Vær opmærksom på data etik og rettigheder

Ifølge Magnus Jacobsen bør man altid være opmærksom på både etik og datasikkerhed, når man prompter. 

- Det er vigtigt, at du undgår at fodre ChatGPT´en med interne notater med strategier, navne eller anden information, som ikke må slippe ud. AI forstår ikke konteksten af sig selv, så alt det, du skriver og giver den, bliver behandlet og lagret som frit tilgængeligt materiale. Så her er det klogt at tale med din IT-sikkerhedsansvarlige.

Kopier dit billede ind i din tekst

Når du sammen med ChatGPT har fået genereret dit billede eller illustration, vises det som en PNG-fil klar til enten at downloade eller kopiere direkte ind i fx en PowerPoint, dit Word-dokument eller en e-mail, som du ville gøre med et almindeligt billede fra nettet.

- En PNG-fil er nem at gemme og trække direkte ind dine præsentationer eller dokumenter. Dog skal du huske at tjekke opløsningen og kvaliteten på forhånd, som ikke altid er god nok til tryk i fx magasiner eller plakater, siger Magnus Jacobsen.

Markér billedet som AI-genereret

Som sidste gode råd, anbefaler AI-eksperten, at du altid tydeliggør, at dit billede er AI-genereret. Det handler ikke om at tage glæden ud af din kreative proces, men om at være ærlig. 

– Det drejer sig om at undgå misinformation og sikre troværdighed. Brugere kan føle sig snydt, hvis de senere opdager, at et billede er AI-genereret, og det kan skabe mistillid. Den lille oplysning kan gøre en stor forskel i en tid, hvor mange er skeptiske over for kunstig intelligens. Noget der hurtigt kan udvikle sig til kritik og i værste fald ende i en shitstorm, siger Magnus Jacobsen og slutter:

- AI-billedgenerering er et virkelig stærkt værktøj. Og hvis du både går til det med nysgerrighed og med lidt omtanke, kan du lave nogle illustrationer og billeder, der styrker dine budskaber og præsentationer.