Sådan holder du balancen, når din personlighed clasher med jobbet

Introverte og ekstroverte trives vidt forskelligt i det moderne arbejdsliv. Nogle bliver drænet af støj, snak og evigt samarbejde – mens andre mister energi, når hverdagen bliver for stille. Psykolog og personlighedsforsker Anna Pacak-Vedel forklarer, hvad der sker, når arbejdskulturen presser vores personlighed, og hvordan vi genfinder balancen.
Åbne kontorlandskaber, støj og spontane møder. Stillekultur, hjemmearbejde og mødefrie arbejdsdage. Det moderne arbejdsliv byder på rammer, der på godt og ondt svinger mellem fællesskab og fordybelse – og hvor både de stille og de talende typer kan blive drænet.
For mens nogle af os mister energien i den konstante summen af samarbejde og møder, kan andre føle sig isoleret i en hverdag med for få pauser til snak og spontan kontakt.
- De færreste af os er rendyrkede introverte eller ekstroverte. Men mange har en præference for det ene eller det andet, og vores trivsel afhænger i høj grad af, om vores personlighed får lov at komme til sin ret i den kultur, vi arbejder i, forklarer Anna Pacak-Vedel, adjunkt i psykologi og forsker ved Aalborg Universitet inden for blandt andet personlighed og trivsel.
- Stemmer arbejdsmiljøet, normerne og rytmen ikke overens med dem, vi er, kommer vi nemt på mentalt overarbejde og bruger for meget energi på at navigere i kulturen i stedet for bare at gøre vores arbejde. Det slider, uanset om man er introvert eller ekstrovert, siger Anna Pacak-Vedel.
Når de introverte bliver pressede
Både de fysiske rammer – som støjniveau og kontorindretning – og de usynlige spilleregler i hverdagen – som mødekultur, samarbejde og sociale forventninger – kan udfordre os, uanset om vi er stille eller talende.- De fleste introverte trives bedst i rolige omgivelser, hvor man kan fordybe sig, tænke færdigt og lade op uden for mange afbrydelser. Det giver ressourcer og energi at have tid til at reflektere, før man handler eller taler, siger Anna Pacak-Vedel.
- Men mange moderne arbejdsmiljøer har i dag et højt tempo. Der er åbne kontorlandskaber, mange afbrydelser, spontane møder. Det er vigtigt at være synlig, at kunne tage ordet og reagere hurtigt på e-mails og henvendelser.
Ifølge personlighedsforskeren kan det føles som at være i en konstant præsentation, uden tid til faktisk at skabe indholdet i præstationen. Hvis man trives med grundighed, overblik og eftertænksomhed, forsvinder arbejdsglæden hurtigt, når man hele tiden skal være ’på’. Som introvert ender man ofte med at trække sig. Ikke fordi man ikke vil fællesskabet, men fordi det ganske enkelt kræver for meget at være konstant til stede.
Når de ekstroverte bliver pressede
For de mere udadvendte kan det modsatte blive en udfordring – når roen bliver for larmende, og stilheden begynder at kvæle gejsten. Og trives man bedst med puls, dialog og samarbejde, kan man hurtigt miste motivationen, hvis arbejdet bliver for isoleret.- I den anden grøft ser vi kulturer med fokus på individuel fordybelse, stillezoner og hjemmearbejdsdage. Her kan ekstroverte føle sig frakoblet, siger Anna Pacak-Vedel.
- Når kontakten til dine kolleger primært foregår via e-mails og Teams eller kun kan ske på planlagte tidspunkter, bliver glæden taget ud af dit arbejde, som pludselig føles ensomt og demotiverende. Selv velmenende tiltag som ´stille onsdage´ eller ´fokusuger uden møder´ kan virke kvælende for dem, der får overskud af samspil, siger hun.
Som ekstrovert mister man mening og retning og begynder at tvivle på sin værdi, fordi man ikke får den feedback og spejling, man har brug for.
Sådan skaber du bedre balance
Vil du undgå at tabe gnisten på jobbet, starter det ifølge Anna Pacak-Vedel med at kende dig selv – og forstå, hvad der motiverer dig, og hvad der tapper dig.
- Du skal ikke ændre din personlighed, men stille skarpt på, hvad der dræner dig, og hvad der omvendt giver dig overskud. Hvornår går du fra arbejde med ro og tilfredshed – og hvornår går du derfra udmattet? Det er i de mønstre, du finder svarene, siger hun.
Et godt sted at starte er at observere sig selv i en periode. Skrive stikord ned efter møder, samarbejder eller arbejdsdage, hvor du enten følte dig opløftet eller nedtrykt.
- Over tid vil du ofte se et mønster: Er det støjen, tempoet eller mødeformen, der kræver noget ekstra af dig uden samtidig at give et boost af energi – eller er det tværtimod de stille dage uden særlig social kontakt, der efterlader dig flad?
Når du først kender dit mønster, bliver det langt lettere at handle på det. Er du introvert, kan du med fordel skabe mere sammenhængende tid til fordybelse, skærme dig mod afbrydelser og forberede dig godt til møder, så du føler dig tryg ved at tage ordet.
Er du ekstrovert, kan du planlægge faste tidspunkter til sparring og samspil – fx korte check-ins, faglige kaffepauser eller opgaver, hvor dialogen fylder – og lægge hjemmearbejdsdage, når behovet for input fra andre er mindre.
Tal om det
Det kræver mod at sige højt, hvis arbejdskulturen tager mere, end den giver. Men ifølge Anna Pacak-Vedel er det nødvendigt, hvis man vil ændre noget. Mange arbejdspladser favoriserer nemlig – ofte helt ubevidst – én bestemt type adfærd: hurtige reaktioner, konstant tilgængelighed eller omvendt et ensidigt fokus på ro, stillezoner og hjemmearbejde.
- Det kan føles sårbart at tage det op – både med kolleger og med sin leder. Men de fleste ledere vil faktisk gerne vide, hvad der skal til for, at folk trives. Og ofte opdager du, at andre på arbejdspladsen har det præcis som dig, siger hun.
Hun anbefaler, at man starter med at fortælle sin leder, hvad der giver energi, og hvad der slider på overskuddet. Samtidig kan man selv foreslå små ændringer, der kan skabe bedre balance. Det kan være små justeringer i mødeformen, så man får tid til forberedelse eller bliver bedt om at give sit input efterfølgende, så man kan tænke det igennem. Eller det kan være f.eks. at indføre skiftevis perioder med ro og fokus og andre med plads til spontane afbrydelser.
- Det handler ikke om at lave nogen om, men om at skabe en fælles forståelse af, at der ikke findes én rigtig måde at være – eller arbejde – på. Vi har brug for både de stille og de talende typer. Det er netop forskelligheden, der gør arbejdspladsen stærkere, slutter hun.
Tre råd fra Anna Pacak-Vedel:
1. Find mønstrene
Læg mærke til, hvad der presser dig, og hvad der løfter dit overskud.
2. Tag snakken
Del dine behov med leder, kolleger eller HR og se, om der kan findes små kompromiser. Husk på, at de fleste ledere påskønner konstruktive input.
3. Se forskelligheden som en styrke
Når du forstår, hvad andre typer bidrager med, bliver samarbejdet både lettere og mere givende.


