Den 4. april 2023 var en særlig dag. Finlands hvide flag med det blå kors blev for første gang hejst i flagcirklen foran NATOs hovedkvarter i Bruxelles. 

- Finland er sikrere. NATO er stærkere, sagde generalsekretær Jens Stoltenberg.  

Den hurtigste optagelsesproces i NATOs historie var på plads, og Finland er nu det 31. medlem af verdens stærkeste militære alliance.  
 
En af arkitekterne bag det afgørende militære og politiske skifte er landets nu tidligere statsminister Sanna Marin.  

- Aldrig igen alene (ei koskaan enää yksin), skulle den finske general Adolf Ehrnrooth have sagt efter Vinterkrigen i 1940. 

Her gjorde underlegne finske tropper og civilbefolkningen så voldsom modstand, at Sovjetunionen måtte afstå fra den lynerobring af Finland, der efter planen skulle tage tre uger. 

Finland tabte til Rusland i to omgange og betalte dyrt i døde, sårede, fordrevne, brændt og tabt land samt heftige krigsskadeserstatninger. Men Finland bevarede den selvstændighed, det havde tilkæmpet sig fra russisk overherredømme knap 30 år tidligere.  

Frygten for Rusland og viljen til at forsvare sig selv uanset omkostninger, har aldrig siden forladt Finland.  

I efterkrigstiden og under den kolde krig blev landet internationalt beskyldt for ’finlandisering’ – at være en vasalstat og et udstillingsvindue for det kommunistiske Sovjet. Men med en 1.340 km. lang grænse mod verdens næststørste og til tider aggressive stormagt, som også havde stor indflydelse på den finske økonomi, var diplomatiske listesko nødvendige.   

Efter Østblokkens sammenbrud har Finland langsomt men sikkert formet stadigt flere bånd med resten af Norden, EU og USA – økonomisk, kulturelt og militært. Men landet var officielt alliance-frit og altid forsigtig i sine udtalelser om Rusland.  

Indtil 2022 da Rusland angreb Ukraine. Og indtil Finlands statsminister Sanna Marin trådte helt frem på den internationale sikkerhedspolitiske scene.