Verdens yngste statsminister gik imod Rusland

- Aldrig igen alene (ei koskaan enää yksin), skulle den finske general Adolf Ehrnrooth have sagt efter Vinterkrigen i 1940. 

Her gjorde underlegne finske tropper og civilbefolkningen så voldsom modstand, at Sovjetunionen måtte afstå fra den lynerobring af Finland, der efter planen skulle tage tre uger. 

Finland tabte til Rusland i to omgange og betalte dyrt i døde, sårede, fordrevne, brændt og tabt land samt heftige krigsskadeserstatninger. Men Finland bevarede den selvstændighed, det havde tilkæmpet sig fra russisk overherredømme knap 30 år tidligere.  

Frygten for Rusland og viljen til at forsvare sig selv uanset omkostninger, har aldrig siden forladt Finland.  

I efterkrigstiden og under den kolde krig blev landet internationalt beskyldt for ’finlandisering’ – at være en vasalstat og et udstillingsvindue for det kommunistiske Sovjet. Men med en 1.340 km. lang grænse mod verdens næststørste og til tider aggressive stormagt, som også havde stor indflydelse på den finske økonomi, var diplomatiske listesko nødvendige.   

Efter Østblokkens sammenbrud har Finland langsomt men sikkert formet stadigt flere bånd med resten af Norden, EU og USA – økonomisk, kulturelt og militært. Men landet var officielt alliance-frit og altid forsigtig i sine udtalelser om Rusland.  

Indtil 2022 da Rusland angreb Ukraine. Og indtil Finlands statsminister Sanna Marin trådte helt frem på den internationale sikkerhedspolitiske scene.

Knap var corona-pandemien på retur, før Rusland invaderer Ukraine i april 2022. Pludselig er en klassisk angrebskrig på landjorden i udkanten af Europa.  

Invasionen minder finnerne om deres egen invasion 83 år tidligere. Fra at have været et alliance-frit land og generelt tilbageholdende med åben kritik af Rusland, skifter landet nu fuldstændig fremtoning med Sanna Marin i spidsen. 

- Finland udtrykker sin solide støtte til Ukraine og ukrainerne, og vi kigger på, hvordan vi kan øge den støtte, siger Finlands statsminister på invasionens første dag. 

Med Ruslands invasion af Ukraine sker der samtidig et dramatisk skifte i finnernes holdning til, om landet skal søge optagelse i NATO. Finland har i mange år nærmet sig NATO via blandt andet indkøb af forsvarsmateriel og fælles øvelser, men kun få finere har ønsket medlemskab.   

Det finske forsvarsministerium har hvert år i knap 20 år spurgt finnerne, om landet burde søge optagelse i NATO. Svarene havde ligget relativt stabilt på mellem 50-60% nej og 20-30% ja. Efter Ruslands invasion svarede 68% ja til, at Finland skulle søge optagelse.  

- Vi er nødt til at komme med i NATO, fordi det er den eneste linje, Rusland ikke krydser, siger statsministeren.  

Og i maj 2022, blot en måned efter angrebet på Ukraine, afleverer Sanna Marin - sammen med den finske præsident Sauli Niinistö - Finlands ansøgning om NATO-medlemskab.  

I slutningen af 2022 bliver Sanna Marin frikendt for problematisk embedsførelse efter historien med en lækket video, hvor hun danser og beskyldes for at have taget stoffer.  

- Jeg dansede, sang, krammede mine venner og drak alkohol. Jeg håber, at det i 2022 er acceptabelt, at også beslutningstagere danser, synger og går til fest, sagde hun, klar i mælet.  
 
Også i sin holdning til krigen i Ukraine er hun fortsat tydelig: 

- Vejen ud af konflikten er, at Rusland forlader Ukraine, siger hun.

 I starten af 2023 har den finske statsminister banet vejen for militærhjælp til Ukraine for i alt næsten 600 mio. euro – 4,5 mia. kr. Og hun har besøgt Ukraine og den ukrainske præsident flere gange. 

Men da det finske flag går til tops foran NATOs hovedkvarter i Bruxelles 4. april – på alliancens 74-års fødselsdag - og Finland bliver officielt medlem, er Sanna Marin ikke med på live transmissionen fra ceremonien. Statsministeren og hendes regeringskoalition har tabt folketingsvalget i Finland snævert to dage forinden. Socialdemokratiet gik frem, men den konservative partileder Petteri Orpo kan danne en ny regering med støtte fra blandt andet det højreorienteret Finnernes Parti. 

2023 er året hvor Sanna Marin pensionerer sig selv som politiker i en alder af 38 år. Nu med 1 mio. følgere på Instagram.  


^{Artiklen er skrevet på baggrund af research med følgende kilder: Yle, ElleUSA, Jyllandsposten, Politiken, Information, DCU Brexit Institute, The Guardian, Times, Forsvaret, Politico, New York Times.}