Grøn økonomi er det nye sort

Jens Sand Kirk

6 minutter

1. januar 1

Stigende fokus på grøn omstilling og bæredygtighed har ramt et hul i den økonomiske teori, der nu er kommet på overarbejde.

Det stiller en række nye krav, lyder det fra de to topøkonomer Jens Sand Kirk og Michael Svarer.

Loading component...

BNP-vækst. Betalingsbalance. Strukturel beskæftigelse. Konkurrenceevne. Pensionsalder. Demografisk træk.

Listen over ord i den økonomiske Grønspættebog, hvor økonomer og regnemodeller føler sig hjemme og hurtigt kan spytte tal ud, er lang. Men de seneste år er det blevet klart for mange, at der er tomme sider bagerst i bogen, der skal udfyldes.

For hvordan påvirker skrantende biodiversitet økonomien? Hvad betyder det for økonomien, hvis vi skal have bedre vandmiljø? Og når klimakrisen kræver mere end bare vækstberegninger efter storme, der sætter lidt gang i økonomien igen, hvor kigger man så hen for at blive klogere?

Et af svarene ligger i GrønREFORM, som er en forholdsvis ny regnemodel udviklet i Dream-gruppen. Modellen kom for alvor i medierne, da den såkaldte Ekspertgruppe i februar fremlagde bud på, hvordan man på baggrund af beregninger fra modellen kunne lægge CO2-afgifter på landbruget.

Stor interesse for grønne tal

Den mediedækning vil blive husket for noget så usædvanligt som latente dødstrusler mod økonomer, og på sin vis var det et nybrud med måden, økonomer skal agere på: Det er et forskningsmæssigt underdækket område, der bliver mere og mere populært, og samtidigt kan det rokke ved økonomer som autoriteten, der skaber forudsætningerne for politiske beslutninger.

Vi begynder med det stigende fokus.

- Jeg har en meget klar oplevelse af, at grøn økonomi er gået fra at være en lille sidegren af mainstream fagøkonomisk verden, til at det nu er kommet ind på Centre Court: De store tidsskrifter publicerer langt mere inden for klima og miljø, det er blevet et hot forskningsemne, og der er kommet flere fag om det på universiteterne. Der et langt større appetit på at dykke ned i de problemstillinger i dag, end der var for bare fem år siden, forklarer Michael Svarer.

Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet, tidligere økonomisk vismand og overvismand og har deltaget i en række ekspertgrupper, der har været nedsat til at komme med løsningsforslag på problemer. Herunder også den famøse CO2-afgift på landbruget.

Om Michael Svarer

Michael Svarer er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand og senere overvismand.

Han har siden 2021 fungeret som formand for regeringens ekspertgruppe for en grøn skattereform (Svarer-udvalget), der i februar 2024 fremlagde et bud på en CO2-afgift på landbruget.

Nærmest alle, vi har været i kontakt med, kan godt se, at ”det her kommer til at give mig noget nyt”. Det kan berige analyserne, og jeg oplever ikke andet, end at institutioner står i spring for at kunne tage det i brug. Det er også rigtig stor international opmærksomhed omkring det, vi laver her i Danmark.
Jens Kirk, økonom og projektchef i DREAM-gruppen

"Drømme"-model dur ikke

Den oplevelse har Jens Sand Kirk også. Han er økonom og projektchef med ansvaret for udviklingen af GrønREFORM. Han kan ikke huske nogle fag om miljøøkonomi, da han læste økonom i midten af 00’erne.

- Der er ingen tvivl om, at der er meget større interesse om det i dag. Ikke bare blandt økonomer, men det gælder jo generelt. Det bliver taget sådan rigtig alvorligt nu, siger han og beskriver den gamle Dream-model sådan:

- Den gamle Dream er en klassisk makromodel, som kunne regne på fx de økonomiske effekter af senere pensionsalder, samspillet mellem den offentlige og private sektor, og husholdningernes forbrug og opsparing. Det var en dynamisk generel ligevægtsmodel, og den var fodret med en meget detaljeret beskrivelse af befolkningens sammensætning og arbejdsmarkedsadfærd.

Om Jens Sand Kirk

Jens Sand Kirk er økonom og har arbejdet i blandt andet KL og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 2029 har hav været projektchef i DREAM-gruppen (Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling) med ansvaret for udviklingen af GrønREFORM.

Loading component...

Ny model skal give bedre beslutninger

Det giver Dream visse fordele på nogle områder, men den er til gengæld ”helt uegnet” til at kigge på klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, fordi den ikke siger noget om, hvor meget CO2-udledning der er, eller hvor meget energi, der bliver brugt i forskellige brancher, lyder det fra Jens Sand Kirk.

- Og den siger faktisk heller ikke noget særlig detaljeret om produktionen i økonomien, samspillet mellem de forskellige produktionsgrene, hvilke typer af energi, der bliver brugt, eller de tekniske omstillingsmuligheder, der knytter sig til energi og emissioner. Men det gør GrønREFORM.

Selv om der til sammenligning med andre dele af økonomien ikke er samme mængde forskning til miljøspørgsmål, så giver den bedre mulighed for at skabe forudsætningen for at træffe bedre og mere økonomisk ansvarlige beslutninger.

- Når man har tegnet vækstudsigterne op for verdensøkonomien historisk set, så har man været blind for disse her udfordringer, og hverken vores økonomiske værktøjskasse eller politiske løsninger har været så gode til at håndtere spørgsmål som ”planetære grænser” og ”tipping points”, tilføjer Jens Sand Kirk.

Fakta om GrønREFORM

GrønREFORM er en miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi, der kan vurdere, hvordan den fremtidige økonomiske aktivitet ventes at påvirke miljø og klima.

Den er siden 2017 blevet udviklet af DREAM-gruppen sammen med forskere fra Københavns og Aarhus Universitet. Den indeholder del-modeller, der kan regne på miljø og klimabetydningen inden for blandt andet energisektoren, landbruget, transportsektoren og affaldssektoren.

Formålet med modellen er at vurdere de klima- og miljømæssige effekter af politiske udspil, eksempelvis drivhusgasafgifter samt give et skøn over påvirkningen af både samfundsøkonomien og de miljø- og klimamæssige konsekvenser. Det skal give politikerne et bedre grundlag til at prioritere mellem forskellige miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag for at komme i mål med den grønne omstilling med færrest mulige omkostninger.

Kilde: dreamgruppen.dk

Loading component...

International bevågenhed

Han fremhæver desuden modellens fleksibilitet. Det er lidt en open source-model, hvor centraladministrationen og andre samarbejdspartnere kan bruge den og byde ind med viden og data.

Jens Kirk påpeger også, at modellen bedre skal kunne håndtere forventede skift til nye teknologier, som typisk er noget man beskæftiger sig med i ingeniørverdenen, således at det naturvidenskabelige og ingeniørfaglige bliver koblet med den økonomiske faglighed. Det kan hjælpe med eksempelvis udvikling af den cirkulære økonomi. På den måde kan man bedre regne på omkostningerne ved løsninger, fordi teknologien bliver en del af modellens svar.

Indtil videre har responsen på GrønREFORM været god:

- Nærmest alle, vi har været i kontakt med, kan godt se, at ”det her kommer til at give mig noget nyt”. Det kan berige analyserne, og jeg oplever ikke andet, end at institutioner står i spring for at kunne tage det i brug. Det er også rigtig stor international opmærksomhed omkring det, vi laver her i Danmark, og vi har samarbejder både i EU og med fx det amerikanske finansministerium, hvor vi skal til Washington senere i april og fortælle om, hvad vi har lavet, og diskutere, hvordan man får integreret klimapolitik og klimaøkonomiske modeller i finansministerier i hele verden.

Man kan måske endda sige, at vi er foregangsland på området?

- Det må man sige, at vi er, siger Jens Sand Kirk.

Loading component...

^{Michael Svarer}

Ansvar og dilemma

Det er dog ikke lutter glade dage, for udviklingen af nye grønne regneark betyder også, at der forskningsmæssigt er nogle huller, som gør tallene mere usikre til sammenligning med mere gennemtestede områder som skattepolitik eller handelspolitik.

Økonomers traditionelle forbehold bliver derfor lidt større, når det gælder grønne beregninger af omkostningerne ved iltsvind eller biodiversitet. Det øger presset på økonomerne, når verdens politikere samtidigt står og skriger på bedre beslutningsgrundlag her og nu og forventer, at økonomer stiller op med scenarier på løsninger.

Den slags har tidligere givet både autoritet og ansvar, men nu er der mindre sikker grund under fødderne.

Og det er et dilemma, forklarer Michael Svarer:

- Interaktioner mellem miljø, biologi og økonomi er rimelig komplekst. Meget af det er baseret på nogle relativt få studier, så der er også meget stor usikkerhed om, hvad der egentlig er af konsekvenser. Der skal man være meget ydmyg over for de ting, der kommer ud i modellen, for det er klart, at så snart der kommer tal på bordet, så kan det fremstå meget absolut. ”Hvis man gør det og det, så får det de her konsekvenser”. Her har økonomer en vigtig rolle i forhold til at sige modtagerne – politikerne – at der er forbehold i forhold til de beslutninger, de skal træffe. Deri ligger også en stor magt, fordi man kan komme at sige nogle ting, som andre har svært ved at gennemskue, mener Michael Svarer.

Loading component...

Virksomhederne i Europa skal også til at beskæftige sig med grønne tal

EU har vedtaget CSRD (Corporate Sustainability Reporting Direktive) og øger dermed kravene til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed. Nar årsrapporten for 2024 skal aflægges, skal store danske virksomheder med over 500 medarbejdere afgive oplysninger i ledelsesberetningen i henhold til CSRD ved brug af 12 nye standarder fra ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Standarder for SMV’ere, sektorer og tredjelandsvirksomheder med aktiviteter i EU bliver vedtaget af EU-Kommissionen senest den 30. juni 2024.

Djøf følger dansk erhvervslivs arbejde med ESG og indføring af de nye direktiver. Følg med her.