AI stormer frem blandt akademikere – her er de teknologiske nybrud for 2025

Har du også talt med din ChatGPT i dag? Og er du også en af dem, der lader din teknologiske assistent tage hånd om flere og flere af dine arbejdsopgaver? Så er du ikke alene. I løbet af det seneste år, har akademikere nemlig for alvor taget kunstig intelligens til sig som en fast makker i det daglige arbejde og dermed gjort 2024 til året, hvor vi droppede forbeholdene, og lod AI indtage skrivebordene og kontorlandskaberne, og med god grund.

De teknologiske muligheder har nemlig i det forgangne år taget et kvantespring fra at være et praktisk værktøj til småopgaver for de mest nørdede til at blive en dygtig personlig assistent for alle. AI er blevet hvermandseje.

- Det seneste år har markeret et afgørende vendepunkt for generativ AI på arbejdsmarkedet, ikke mindst for akademikere. Hvor mange for bare et år siden betragtede kunstig intelligens som en fjern, abstrakt og måske endda skræmmende fremtidsvision, er det i dag blevet tydeligt for de fleste, at det er og bliver en reel revolution. For flere og flere er gradvist selv begyndt at integrere teknologien i deres daglige arbejde og pludselig fået øjnene op for, hvor værdifuldt, det egentlig kan være for dem selv, siger Andreas Marckmann Andreasen, chefredaktør og direktør på Fagbladet Folkeskolen og ekspert i digital udvikling og AI.

AI er blevet allemandseje i 2024

Han mener, at det særligt skelsættende i år har været, hvordan kunstig intelligens er gået fra at være et værktøj til specifikke opgaver som at skrive mails, korrekturlæse rapporter eller analysere data, til at blive dybt integreret i vores systemer. 

- Det banebrydende i 2024 er, at generativ AI nu er en integreret del af de platforme, vi bruger dagligt. Det har gjort avancerede teknologiske løsninger langt mere tilgængelige for flere mennesker, forklarer Andreas Marckmann Andreasen.

Han fremhæver Microsoft Copilot, der tilbyder avancerede funktioner i kendte programmer. I Outlook hjælper AI med at organisere og skrive mails, i Excel med at finde mønstre og optimere data, og i Microsoft Teams forbedrer den samarbejde og kommunikation. 

- AI er blevet en genvej, der optimerer arbejdsgange, fordi den er integreret i de værktøjer, vi allerede kender. Den fungerer som en assistent, der kan håndtere hele opgavesæt som en naturlig del af arbejdsprocessen. Det har gjort teknologien mere relevant for langt flere akademikere, uanset typen af computerarbejde. I 2024 er AI blevet allemandseje, siger han.

Alle Djøf-grupper har taget AI til sig

Ifølge Andreas Marckmann Andreasen breder kunstig intelligens sig nu til alle akademikergrupper og Djøf-discipliner. Men der er stadig stor variation i, hvor langt brancher og fagområder er kommet med implementeringen. 

- Nogle brancher og Djøf-faggrupper har været hurtigere til at tage AI i brug end andre, især fordi teknologien fra starten har været effektiv til mønstergenkendelse og automatisering af repetitive opgaver. Derfor har den også hurtigere vundet indpas i områder, hvor den type opgaver er mere gennemgående, siger han.

Jurister, både ansatte og advokater, har ifølge Andreas Marckmann Andreasen været blandt de første til at anvende generativ AI mere konsekvent. For advokater har det ofte handlet om at bruge kunstig intelligens til kontraktgennemgang, mens teknologien blandt jurister især er blevet brugt til at behandle store mængder ansøgninger i både det offentlige og private.

Men i dag er alle andre klassiske Djøf-grupper også kommet godt med. Det gælder både økonomer, revisorer, konsulenter, kommunikationsansatte, forskere, embedsmænd og ansatte i finanssektoren, siger han.

Definer klare rammer og regler fra starten

Uanset om man er i gang med AI eller står foran sit første skridt, har Andreas Marckmann Andreasen en klar opfordring. 

- De organisationer, der er længst med kunstig intelligens, er typisk dem, hvor ledelsen har taget en strategisk beslutning og signaleret, at medarbejdere har frihed til at eksperimentere, siger han og tilføjer, 

- Men de største succeser er dér, hvor man samtidig har erkendt, at AI skal implementeres inden for lovgivningen og baseres på etiske principper. Fordi man uden retningslinjer risikerer alvorlige udfordringer som at overtræde ophavsret eller persondataforordningen.

Andreas Marckmann Andreasen anbefaler derfor, at organisationer, ledere og medarbejdere fra starten gør sig selv den tjeneste at definere præcise regler og rammer. Så man på det grundlag trygt kan eksperimentere og udforske muligheder med AI uden at risikere fejltrin.

I 2025 skal AI hjælpe med at skabe noget bedre

Selvom 2024 blev året, hvor kunstig intelligens ifølge AI-eksperten slog igennem i vidensarbejde, ser han med høje forventninger på teknologiens udvikling i det kommende år.

– Vi befinder os stadig i en fase, hvor fokus er på at effektivisere eksisterende opgaver gennem AI. Det handler om at arbejde smartere og integrere teknologien i de processer, vi allerede har. Lige nu ser vi det største potentiale her, forklarer han.

– Men kigger vi fremad, forventer jeg, at vi snart bruger teknologien til at løse nye opgaver og skabe noget bedre. Det kræver, at vi tør tage næste skridt og eksperimentere. Gør vi det, kan vi starte en ny æra, siger han.

Her skal du starte, og her skal du fortsætte

Og på det konkrete plan har Andreas Marckmann Andreasen flere råd både til dig, der stadig overvejer at tage det første skridt og dig, der allerede bruger AI i dit daglige arbejde.