Sådan arbejder Djøf for at forhindre krænkelser i dit studiemiljø

Ung kvinde sidder med et alvorligt udtryk i ansigtet

3 minutter

1. januar 1

Vidste du, at studerende ikke er lige så godt sikrede mod grænseoverskridende adfærd, som de ansatte på universiteterne er? Men hvorfor er det overhovedet sådan? Institut for Menneskerettigheder forklarer, og så kan du læse, hvordan Djøf arbejder for at skabe et tryggere studiemiljø for dig.

Loading component...

Krænkelser i studiemiljøet afspejler et større problem

Forestil dig, at du oplever en stærkt grænseoverskridende handling fra en medstuderende til et socialt arrangement.

Du kontakter din uddannelse, men de kan ikke hjælpe dig.

Er du nu klar til at fortsætte, som om intet var hændt? Er du klar til at se den studerende til undervisning, i kantinen – ved vasken på toilettet?

Vi har hjulpet et kvindeligt medlem, som har haft en stærkt ubehagelig oplevelse med en medstuderende.

Berlingske har bragt et interview med hende, hvor hun fortæller om sin oplevelse – og hvordan hun oplevede, at hendes uddannelse ikke gjorde nok for at hjælpe hende.

Vi tager sagen alvorligt, men den viser også et større problem: Studerende er ikke sikret lige så godt mod grænseoverskridende adfærd som ansatte er. Det vil vi gerne lave om!

Som fagforening for mere end 22.000 studerende er sagen principiel for os. Derfor løfter vi nu sagen til det politiske niveau og vil have ændret lovgivningen.

Det betyder konkret, at:

vi holder møder på Christiansborg for at gøre opmærksom på den opstramning af undervisningsmiljøloven, som vi mener, der er behov for
vi er i dialog med universiteterne for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper studerende i fremtiden.

- Det er helt urimeligt, at vi studerende ikke er sikret lige så godt imod grænseoverskridende adfærd, som ansatte er på deres arbejdsplads. Loven skal ændres, så uddannelsesinstitutionerne bliver forpligtet til at forebygge og håndtere den type sager, siger Anders Vile, forperson for Djøf Studerende.

Læs interviewet med den studerende, Emma, i Berlingske

Hvorfor er der forskel på de studerendes og undervisernes rettigheder?

Rasmus Brygger er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder

^{Rasmus Brygger er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder}

Vi har bedt ekspert og ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Rasmus Brygger, forklare hvorfor reglerne overhovedet er sådan i dag.

- Den store forskel er, at arbejdsgiveren har såkaldte instruktionsbeføjelser og kan bede dig om at gøre noget. Det kan en underviser ikke, og derfor har man valgt at gøre noget særligt ud af arbejdsmiljøloven for at beskytte dig som ansat.

Hvordan er ens rettigheder så forskellige som studerende og som underviser?

- Der er større krav til arbejdsgivere end til universiteter. I arbejdsmiljøloven har man eksempelvis Arbejdstilsynet, som har muskler til at pålægge arbejdsgivere at skabe forbedringer. Og i det hele taget skal arbejdsgivere kende loven godt. Der har man ikke samme sikring i undervisningsmiljøloven. Der står, at studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, som er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, men den brede formulering kan skabe usikkerhed om, hvordan de studerende er beskyttet.

Som studerende kan man føle, man står meget alene

Kan du konkretisere hvilke udfordringer det giver de studerende?

- Nogle af sagerne er studerende, som oplever seksuel chikane fra de medstuderende eller at der generelt er et utrygt og chikanerende miljø. Det er også en udfordring, at de fleste af os intuitivt forstår, hvad man skal og ikke skal stille op til på en arbejdsplads, men på studiet er det mere uklart. Som studerende kan man godt føle, at man står meget alene, og der er vi bekymrede for, om universiteterne er bevidste om deres ansvar.

- Endelig har vi jo set et tiltagende fokus på at bekæmpe seksuel chikane og diskrimination på arbejdspladserne, men spørgsmålet er jo, om det samme sker på uddannelsesstederne. Det er derfor vi også gerne ser en ændring i reglerne.

Loading component...

Djøf arbejder for at

undervisningsmiljøloven skal præciseres, så de studerende har krav på et chikanefrit undervisningsmiljø
det eksplicit skal nævnes i loven, at de videregående uddannelser har pligt til at sikre et chikanefrit studiemiljø og forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger
hvis ikke uddannelsesinstitutionerne løfter det ansvar godt nok, skal de kunne pålægges at betale kompensation til den studerende
uddannelsesinstitutionerne skal fortælle tydeligt, hvor en studerende skal gå hen, hvis de oplever seksuel chikane fra en medstuderende eller ansat
der skal være tydelige retningslinjer for, hvordan uddannelsesinstitutionen skal håndtere den type sager.

Djøfs politik er inspireret af den nuværende arbejdsmiljølovgivning og ligebehandlingslov, altså de krav, der allerede i dag stilles til arbejdsgivere om at sikre ansatte et chikanefrit arbejdsmiljø.

En gruppe af glade studerende sidder udenfor

Rådgivning og aktiviteter

Få overblik over dine medlemsfordele som studerende, og få mere ud af dit medlemskab. Få rådgivning, søg støtte, deltag i arrangementer og få rabat på forsikringer, bøger mv.

Events, tilbud og hjælp til studerende

Loading component...

Løn

Find ud af, hvad du bør få i løn og pension i dit studiejob, ud fra din uddannelse, branche og sektor.

Se, hvad du bør få i løn

Loading component...

Arrangementer, kurser og netværk

Vi har masser af spændende arrangementer, kurser og netværksgrupper, hvor du kan få ny faglig viden og møde andre djøfere. Find et arrangement, der matcher dine interesser.