Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Af Lasse Skole Hansen
Generation Z er på vej ud på arbejdsmarkedet, og kultursociolog og X’er, Emilia Van Hauen, har netop udgivet bogen om ”Generationen der skal redde verden – med lidt hjælp fra os andre”. Men hvad siger Z’erne selv til bogen?
Vi har bedt Jeppe og Marie, begge studerende og født i 1997 og 2000 om at anmelde bogen og om ét godt råd til deres kommende chefer.
Jeppe giver bogen 3 stjerner:
★★★☆☆☆- Bogen er underholdende læsning, og kan sikkert fungere som et godt værktøj for ledere, der ønsker at forstå, hvilke værdier og kontekster, der er på spil sig hos den næste generation på arbejdsmarkedet.
Marie giver bogen 4 stjerner:
★★★★☆☆
- Bogen formår at skildre kompleksiteten i at tale om generationer på en nuanceret og tilgængelig måde og tegner samtidig et optimistisk billede af forskellene mellem generationerne. Den er dog også optimistisk i en sådan grad, at den bliver lidt virkelighedsfjern.
Født i år 2000.
Læser statskundskab på KU.
Født i år 1997.
Læser Statskundskab på KU.
I er teknisk set Z’ere, fordi I er født mellem 1995 og 2010. Identificerer I jer selv på den måde?
Marie:
- Vi passer ind i definitionen, men jeg tænker ikke til daglig på mig selv som generation Z. Jeg synes, udtrykket er lidt negativt ladet, så jeg kan godt føle mig sat i bås som sådan en, der er vildt meget på TikTok.
Hvad synes I om bogens projekt med at gøre op med generationsbashing? Er der brug for det?
Jeppe:
- Det er en supergod idé. Der kan være ret store kløfter mellem os, især når det handler om emner som miljø og køn. Der synes jeg godt, generationerne kunne nærme sig hinanden.
Emilia Van Hauen gør meget ud af at nuancere opfattelsen af Z’erne. Hun skriver, at de er opdraget til ligeværd og forhandling, at de udtrykker deres kreativitet, men at de beskyldes for at være sårbare og krævende. Kan I give et par eksempler på, hvor I føler jer set i hendes analyse?
Jeppe:
- Jeg følte mig virkelig spejlet i de værdier, hun nævner: Køn, klima og minoriteter. Det er nok emner, jeg forventer, at min arbejdsplads har tænkt over. Det er ikke fordi, jeg vil belære nogen om de rigtige værdier, men jeg tror samtidig, det ville være underligt, hvis min arbejdsplads fx holdt meget hårdt fast i kun at tale om to køn eller noget andet, hvor de nye generationer ser anderledes på det.
Marie:
- Jeg tror også, det er rigtigt, at vores generation ikke bare lader os diktere blindt, men gerne vil lyttes til mere end vores forældres generation. Vi vil gerne inkluderes i beslutningerne i vores liv.
- Hun skriver meget, at Z’erne er mindre hierarkisk orienterede, og det tror jeg er rigtigt. Men samtidig får jeg lyst til at nuancere det: Jeg har ikke noget imod at have en chef, og sådan tror jeg mange som mig har det. Jeg har før arbejdet hos et advokatfirma, hvor der var et ret tydeligt hierarki, og det synes jeg var helt fint. Det vigtige er bare, at man føler, man bliver lyttet til og selvfølgelig, at man bliver behandlet ordentligt.
Kultursociolog og foredragsholder Emilia Van Hauen har skrevet bogen som et opgør med såkaldt generationsbashing. Ifølge forfatteren udfordrer generation Z deres ledere og kollegaer, fordi de er så anderledes end dem selv.
Generation Z udtrykker deres kreativitet og følelser, og de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de sårbare og meget fællesskabsorienterede.
Hvad savner I i bogens karakteristik af jeres generation?
Marie:
- Jeg er ikke sikker på, at vores generation er mere kreativ end dem før os. Jeg føler ligesom mange andre, at jeg bruger min telefon rigtig meget, og det er jo tid, hvor jeg ikke udfolder mig kreativt. Men forfatteren nævner også, at vores generation er kreative på instagram, og måske er det bare fordi dét ikke rigtigt tæller som kreativitet for mig.
Jeppe:
- Den del af bogen, der handler om vores brug af teknologi og sociale medier følte jeg mig ikke som en del af personligt. Men jeg har også valgt instagram fra.
Marie:
- Ja, jeg har også slettet TikTok for good, fordi jeg ved, det bare ikke gør noget godt for mig. Der kunne jeg godt kende den del af bogen, der taler om, at vi ikke rigtig har pauser på samme måde, som man havde før i tiden. Hvis jeg sidder i et venteværelse eller noget, ville jeg nok altid være på min telefon, fordi det på en eller anden måde er akavet ellers.
Jeppe:
- Det er ikke så meget en kritik, men jeg tænkte, mens jeg læste, at bogen meget er til os, der har gået på gymnasiet og uni. Den nævner i en længere tjekliste, at udlandsophold er én af de ting, vi som generation skal tage stilling til, og det tror jeg mest gælder os uni-studerende og måske ikke unge alle steder i landet.
Du kender (måske) definitionen på en Z’er, men kan du skelne dine X’ere fra Y’erne og boomerne?
Kilde: Emilia Van Hauen 'Generationen der skal redde verden … med lidt hjælp fra os andre', 2024.
Jeg er nysgerrig på den del, der handler om sårbarhed, og at generation Z har brug for at kunne bringe deres egen sårbarhed med ud i livet og fx have en chef, der kan spejle noget af den sårbarhed. Kan I genkende det?
Jeppe:
- Det synes jeg er rigtigt. Jeg vil gerne have én, jeg kan spejle mig i og dele, hvis der er et eller andet der trykker.
Marie:
- Jeg havde engang en chef, der efter et lidt anspændt møde skrev til os, at hun havde valgt nogle lidt uheldige ord, som ikke reflekterede hendes ambitioner som leder, og det ville hun tænke over til næste gang – det synes jeg var en sej måde at gøre det på. Jeg har nok i mit hoved brug for det hierarki, vi talte om før, hvor man kan putte sin chef i en chef-kasse. Chefen har jo retten til at lede én, og der ville det blive lidt utydeligt, hvis relationen bliver alt for venskabelig.
Jeppe:
- Ja, det er klart vigtigt, at de undgår oversharing. Men der er også forskel på, om man deler noget sårbart i et fællesmøde, eller om det er i en én til én. Jeg havde en gang en leder, som delte med mig, at han var brændt helt sammen som 25-årig, og det var jeg helt tryg ved at få at vide. Men det havde været underligt at høre det på et stort møde, så det skal selvfølgelig passe til konteksten.
Emilia Van Hauen skriver mod afslutningen af bogen, at generationsdynamikken er god, fordi der lige nu er mange Z’ere, der lærer deres fædre og mødre at have fokus på mere menneskelighed og bedre balance. Oplever I personligt, at I lærer jeres forældre noget og omvendt?
Marie:
- Nok ikke direkte, men jeg kan godt mærke, at mine forældre godt kan lide at provokere mig med irriterende holdninger og gammeldags værdier, selv om det mest er for sjov.
Jeppe:
- Jeg føler, vi lærer hinanden meget. Der er nogen ord derhjemme om køn og etnicitet, som de godt forstår, at jeg ikke bruger.
Marie:
- Jeg oplever, at mine forældre har en nysgerrighed på det med ord og gerne vil snakke om det. Samtidig prøver jeg også at være ydmyg om, at de kommer fra et andet sted. Og at de bruger et andet sprog. Det synes jeg, man skal være ydmyg omkring.
Jeppe:
- Jeg er langt hen ad vejen enig, men jeg føler nok alligevel, det er mit ansvar at uddanne dem lidt - især omkring det med sprog og ord.
Kan den her bog hjælpe generationerne med at forstå hinanden bedre?
Jeppe:
- Den del der handler om Z’ernes værdier er helt sikkert god til at oplyse, især ledere, om de værdier der fylder noget for os.
Marie:
- Det er svært at sige, om den kan hjælpe. Også fordi jeg stadig er ret ny på arbejdsmarkedet. Men det er dejligt, at den taler Z’erne op. De bliver tit omtalt som følsomme og nærmest dovne, og at vi ikke finder os i noget og alt det der. Der er det virkelig forfriskende, at Emilia er positiv og åben og så nysgerrig i sin tilgang til vores generation.
I bedste involverende gen z-stil har vi bedt Jeppe og Marie give ét godt råd til deres kommende ledere.
Jeppe:
- Husk at educate dig selv! Vær nysgerrig, lyt og læs omkring, hvad der rører sig i samfundet, og hvilke kontekster, der er på spil hos dine gen-Z ansatte.
Marie:
- Accepter, at den gammeldags forståelse af et 9-16-job hører fortiden til – vi ønsker fleksibilitet og medbestemmelse over vores egen tid!
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.