Loading component...
Om kurset
Kun for offentligt ansatte tillidsrepræsentanter der er medlem hos Djøf.
På to dage får du Djøf Offentlig´s grunduddannelse i forhandling. Du får prøvet dig selv af, og får lært at bruge forskellige strategier – både alene og i forhandlingsdelegationer.
Du får forhandlingsteknikker, som vil give dig et større udbytte af dine forhandlinger og en mere strategisk tilgang til de konkrete forhandlinger.
Kurset tager sit afsæt i det område, hvor du som tillidsrepræsentant erfaringsmæssigt lægger meget af din indsats til hverdag, nemlig i dine lokale forhandlinger med arbejdsgiverne. De forhandlingsredskaber, vi præsenterer for dig på kurset, er universelle og kan bruges i alle mulige andre forhandlingssammenhænge end i forhandlinger med arbejdsgivere.
Vi træner dig i en metode, hvor du gør din modpart til din samarbejdspartner, og derigennem forbedrer din forhandlingsperformance i det daglige. Og hvor du får mulighed for at opnå bedre forhandlingsresultater.
Kurset er bygget op omkring cases, der stammer fra “det virkelige tillidsrepræsentantliv”, så du afprøver forhandlingsteknikker i så autentiske situationer som muligt. Det er baseret på individuelle og gruppevise praktiske øvelser i form af forskellige forhandlingsøvelser og korte oplæg.