Loading component...
Om kurset
Kurset er for alle tillidsrepræsentanter og suppleanter i det offentlige (eller på arbejdspladser, der følger de offentlige overenskomster).
På kurset får du indsigt i lønsystemets opbygning, tillægsmuligheder, regler og procedurer og del i andres erfaringer med lønsystemet.
Du får ideer og redskaber til at kunne aftale konkrete tillæg, procedureaftaler/lønpolitikker, viden om, hvordan du indhenter lønstatistik for både din egen og andre arbejdspladser og indblik i, hvordan du anvender lønstatistikken i tillægsforhandlinger.
På to dage gennemgår vi, hvad der er værd at vide om lønsystemerne i de offentlige overenskomster, herunder regler og procedurer for forhandling af tillæg. Du skal være opmærksom på, at dette ikke er et kursus i forhandlingsteknik, men i det system, der forhandles løn indenfor.
Der fokuseres særligt på den grundlæggende opbygning af lønsystemerne. Herudover vil der være fokus på følgende temaer og spørgsmål:
Hvordan fungerer forhandlingssystemet i praksis?
- Skal vi have åbenhed om løn?
- Skal vi have individuelle lønforhandlinger?
- Hvordan forbereder man lønforhandlinger?
- Hvad kan man bruge lønstatistikker til?
- Hvordan etableres gode forhandlingsprocedurer?
Der veksles mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde.
Loading component...
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser