Netværk for young professionals
Vil du sætte fart på din karriere, udvide dit professionelle netværk og vende udfordringer og ambitioner i arbejdslivet i en uformel setting? Så bliv en del af et fællesskab med andre, der også er i gang med deres første år af arbejdslivet.
3 møder
Alle dage 17.00-20.00
Er netværket for dig?
Netværket er for dig, der har 1-4 års joberfaring efter din uddannelse, og gerne vil møde andre, der også er i starten af deres arbejdsliv. Du er nysgerrig og har lyst til at dele perspektiver, erfaringer og eventuelle problemstillinger med de andre deltagere, der arbejder i andre brancher, sektorer og fagområder.
Det får du på netværket
- Andre perspektiver på arbejdsudfordringer, karriere og fremtidsplaner.
- Viden om, hvordan du kan udvide dit professionelle netværk og bruge det strategisk.
- Et fortroligt rum med plads og tid til at fokusere på din karriere og din faglige udvikling.
- Konkrete forhandlingsværktøjer, når du vil tale med din leder om løn, opgaver, forfremmelse.
Netværkets indhold og forløb
Netværket skaber rammerne for at opnå overblik og perspektiv på dine karriereovervejelser, så du aktivt kan udvikle dig i din rolle og træffe nye valg i dit arbejdsliv. Det er tid til at lytte, dele erfaringer og reflektere over både de lette og udfordrende aspekter af karrieren.
I netværket arbejder vi med følgende temaer:
- Møde 1: Netværk.
- Møde 2: Karrierevalg, mål og ambitioner.
- Møde 3: Positionering og personlig branding.
På alle møderne er der sat tid af til at drøfte aktuelle problemstillinger.
Netværket ledes af en netværkskonsulent i Djøf med ansvar for processer og for, at indholdet fungerer på møderne, så du kan koncentrere dig om indholdet, relationer og dialogen med de andre deltagere.
- Netværket er faciliteret og bæres af fortrolighed.
- 3 aftenmøder a 3 intensive timer.
- En gruppe med 12-24 deltagere.
Det første møde afholdes i Djøf, og de resterende to møder kan efter aftale afholdes på din og de øvrige netværksdeltageres arbejdspladser.
Netværksgruppen har mulighed for at fortsætte som et selvkørende netværk efter de første tre faciliterede møder.
23. januar 2025, 17.00-20.00
Møde 1
Gør netværk værdiskabende
- Hvordan du kommer i gang med at bruge dit netværk.
- Hvordan du undgår de typiske fald-grupper.
- Aktuel sparring.
Dagsorden sendes ud cirka en uge før mødet.
20. februar 2025, 17.00-20.00
Møde 2
Navigering af karrierevalg, mål og ambitioner
- Hvordan ser dit karrieremønster ud?
- Hvordan er sammenhængen mellem det du kan, vil og det, der er brug for?
- Aktuel sparring
Dagsorden fremsendes cirka en uge før mødet.
27. marts 2025, 17.00-20.00
Møde 3
Skab bevidsthed om din position
- Hvad er din position i virksomheden, hvordan kan du være med til at påvirke denne?
- Eksperimenter med din rolle og skab forandring
- Aktuel sparring
Dagsorden fremsendes cirka en uge før mødet.
Oplysningsforpligtelse
Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt.
Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser, ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort.
Nicolai Arnfjord Wegener
Konsulent, Djøf
Hvem møder du?
Nicolai Arnfjord Wegener
Konsulent, Djøf
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Ny Banegårdsgade 55, 4.
8000 Aarhus C.
Denmark
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?