Netværk

Netværk for young professionals

Vil du sætte fart på din karriere, udvide dit professionelle netværk og vende udfordringer og ambitioner i arbejdslivet i en uformel setting? Så bliv en del af et fællesskab med andre, der også er i gang med deres første år af arbejdslivet.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

3 møder

Alle dage 17.00-20.00

Er netværket for dig?

Netværket er for dig, der har 1-4 års joberfaring efter din uddannelse, og gerne vil møde andre, der også er i starten af deres arbejdsliv. Du er nysgerrig og har lyst til at dele perspektiver, erfaringer og eventuelle problemstillinger med de andre deltagere, der arbejder i andre brancher, sektorer og fagområder. 

Det får du på netværket

  • Andre perspektiver på arbejdsudfordringer, karriere og fremtidsplaner. 
  • Viden om, hvordan du kan udvide dit professionelle netværk og bruge det strategisk. 
  • Et fortroligt rum med plads og tid til at fokusere på din karriere og din faglige udvikling. 
  • Konkrete forhandlingsværktøjer, når du vil tale med din leder om løn, opgaver, forfremmelse. 

Netværkets indhold og forløb

Din karriere og dine beslutninger om dit arbejdsliv, skal understøtte den tilværelse, du ønsker. På netværket fokuserer vi på tre temaer, som kan hjælpe dig med det.

  • Møde 1: Netværk og strategi på LinkedIn. 
  • Møde 2: Udfold dit talent – hvad er du god til, og hvad skal du udvikle? 
  • Møde 3: Stå stærkt i din forhandling om løn, opgaver, forfremmelse.

På baggrund af korte oplæg får I mulighed for at drøfte og reflektere over temaerne ud fra jeres hverdag og jobsituationer.  

Netværksmøderne veksler mellem korte oplæg og samtaler i mindre grupper eller i fællesskab. Der bliver god mulighed for at snakke om udfordringer og dilemmaer, der optager netværket.

Netværket består af 12-24 deltagere og bliver ledet af en erfaren facilitator, som har ansvaret for et højt fagligt niveau, så du kan koncentrere dig om indholdet og samtalerne i netværket.  

Det første møde holder vi i Djøf, og de næste to gange mødes vi, efter aftale, på din eller en af de andre netværksdeltageres arbejdspladser

  • 2. oktober 2025, 17.00-20.00

    Netværk og strategi på LinkedIn

  • 30. oktober 2025, 17.00-20.00

    Udfold dit talent – hvad er du god til, og hvad skal du udvikle?

  • 27. november 2025, 17.00-20.00

    Stå stærkt i din forhandling om løn, opgaver, forfremmelse

Oplysningsforpligtelse

Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt. 

Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser, ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort.

Line Høj Bashir

Djøf

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
2. oktober 2025, 17.00
Hvor foregår det?
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
25. september 2025, 17.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Karin Aaes-Jørgensen
kjo@djoef.dk
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?