Videregående projektledelse
4 dage
På ’Videregående projektledelse’ bliver du bedre til at lede og skabe resultater i dine projekter.
24.000 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
København Ø
4 dage
Alle dage fra 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du er projektleder eller opgaveleder, og du leder en eller flere projektdeltagere.
Du kan være forholdsvis ny eller erfaren i lederrollen – dit mål er at blive mere effektiv til at drive opgaveløsningen og til at engagere de mennesker, du har i teamet.
Det er en forudsætning, at du har taget kurset ’Grundlæggende projektledelse’, eller at du har indsigt i projektstyringsredskaber fra tidligere.
Vil du gerne hurtigt fra metoder til praktisk erfaring med projektledelse, kan du tage begge kurser på en gang på ’Den intensive projektlederuddannelse’.
- øget forståelse af projektlederrollen
- feedback på din evne til at lede en gruppe
- forståelse for dit ansvar for projektets effektskabelse
- metoder til at lede møder og workshops
- redskaber til tidlig og målrettet involvering og kommunikation
- kompetencer til at designe forandringsprocesser og aktivt styre forandringer i praksis
- værktøjer til at motivere, engagere, involvere og arbejde konstruktivt med modstand
- indblik i agil projektledelse.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- kan lede projektgrupper effektivt og forstår sin rolle som projektleder
- holder projektet på sporet og kan lede både opad, nedad og udad
- kan skabe engagement og motivation blandt deltagerne og håndtere modstand i en gruppe
- har fokus på at realisere gevinster og sikre fremdrift og resultater
- kan designe og styre forandringsprocesser og projekter med stor kompleksitet.
Kursets indhold og forløb
På ’Videregående projektledelse’ får du konkrete værktøjer til at styre og lede forandringer og til at sikre gevinstrealiseringen af projektet. Du træner dig samtidig til bedre kommunikation og mødeledelse i dine projekter.
Konkret får du metoder til og træning i at lede:
- udad til kunder, slutbrugere og eksterne interessenter og samarbejdspartnere
- fremad i forhold til at planlægge og skabe fremdrift
- tilbage og sikre fremdrift i kontrolsystemer og styring af målopfyldelse
- nedad og skabe engagement i projektgruppen for projektets fremdrift og succes.
Før start
Det skal du gøre inden start
Før kurset skal du læse en række artikler og definere dine læringsmål for dit kommende forløb på ’Videregående projektledelse’. Har du deltaget i ’Grundlæggende projektledelse’, skal du genbesøge og redefinere dine læringsmål.
29. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Det personlige projektlederskab
Første dag på ’Videregående projektledelse’ lærer du relevante ledelsesteorier for projektledere, og du styrker din viden om og forståelse for din rolle og dine muligheder for at motivere og engagere projektgruppen.
Dagen giver dig:
- indblik i Whole Brain-modellen, og hvordan du kan lede ud fra projektdeltagernes forskellige præferencer
- viden om situationsbestemt ledelse og de forskellige lederstile i et projekt
- teori om gruppers udvikling og ledelsesrollen
- redskaber til at bruge feedback som udviklingsværktøj i gruppen og som projektleder.
30. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Projektledelse med høj kompleksitet
På dag 2 får du mulighed for at genbesøge de klassiske projektværktøjer. Du får samtidig en øget forståelse for, hvordan værktøjerne kan styrke dit projektlederskab. Du bliver præsenteret for agil projektledelse og agile værktøjer, og du udvider din forståelse for rollen som agil projektleder.
Dagen klæder dig på til fleksibelt og effektivt at tilpasse din ledelsesstil løbende, alt efter behovet i projektet.
Dagen giver dig:
- udvidet forståelse for og styrkede kompetencer i de grundlæggende projektledelsesværktøjer, og hvordan du kan bruge dem til at lede projekter og skabe fremdrift og effekt
- metoder til gevinstkortlægning, og hvordan du skaber forretningseffekt gennem adfærdsændringer
- indblik i agil projektledelse og det at styre og lede projekter med høj kompleksitet og stor foranderlighed
- indblik i, hvordan du kan agere ud fra de agile principper
- redskaber til aktiv styring og kompetencer til at tilpasse din ledelse og styring af projektet fleksibelt og effektivt.
Inden dag 3 på ’Videregående projektledelse’ læser du udvalgte artikler og reflekterer over egen projektledelse.
17. november 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Skab forandringer med effekt
På dag 3 øger du din forståelse af forandringsledelse, og du får værktøjer til og træning i at lede forandringer og sikre gevinstrealiseringen af dine projekter. Du lærer at håndtere den modstand, du kan møde i forandringsprocesser, og du bliver klædt på til at facilitere effektive og energifyldte møder og workshops.
Dagen giver dig:
- forståelse for og værktøjer til at designe en effektfuld implementeringsstrategi og drive forandringer i praksis
- værktøjer til forandringsledelse, fx det dobbelte bogholderi, forandringsprocesser og super connectors
- træning i at kommunikere med og håndtere forskellige typer af målgrupper og interessenter
- forståelse for forskellige former for modstand, og hvordan du kan forebygge eller håndtere modstanden
- metoder til iscenesættelse og facilitering, og hvordan du bruger drejebøger og mødeledelse.
18. november 2025, 9.00-16.00
Dag 4
Den professionelle projektleder
Den sidste dag på ’Videregående projektledelse’ træner du ledelse af en projektgruppe i praksis. Du får direkte feedback på din ledelsestilgang, og det giver dig en større forståelse for både dine styrker og dine udviklingspotentialer.
Dagen giver dig:
- casearbejde, hvor du med udgangspunkt i en case laver en ’miniprojektopstart’, hvor du både gør brug af de mest centrale projektledelsesværktøjer og prøver kræfter med at lede en gruppe
- træning i målformulering, interessentanalyse, milepælsplanlægning og risikoanalyse
- feedback på egen adfærd som projektleder, hvilket kan øge din opmærksomhed på egne styrker og svagheder i at lede mennesker og sikre fremdrift
- indblik i, hvordan du skaber engagement i projektgruppen ved at facilitere og lede møder effektivt og energiskabende
- forståelse for ledelsesopgaven i projektets indledende fase – du får de klassiske værktøjer ind under huden.
Mathilde Illum Aastrøm
Underviser
Hvem møder du?
Mathilde Illum Aastrøm
Underviser
Mathilde har i mere end 18 år arbejdet med projektudvikling og digitalisering, hvor hun har navigeret i komplekse interessentlandskaber. Hendes praktiske erfaringer kombineret med hendes teoretiske viden om projektledelse bringer hun i spil, så kurset bliver relevant og brugbart, lige så snart du kommer hjem i din egen organisation. Mathilde underviser både i klassiske projektmetoder, agil projektledelse og digital forretningsudvikling.
Kursets form
Undervisningen på ’Videregående projektledelse’ veksler mellem teori, værktøjer, forskning og eksempler kombineret med øvelser og refleksioner over egen praksis. Fokus er på, at du kan bruge de lærte redskaber og metoder i praksis; derfor vil du arbejde med egne og andres projekter undervejs på kurset.
Du får løbende feedback på din ledelse af projekter, og du får rig mulighed for at diskutere projektarbejdsformens fordele og ulemper med de øvrige deltagere.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Tilkøb eksamen på diplomniveau
Du kan vælge at tilkøbe en eksamen på diplomniveau (5 ECTS-point) mod en merbetaling på 5.500 kr. momsfrit, der dokumenterer din viden og dine færdigheder inden for projektledelse. Ved tilmelding skal du kunne dokumentere 2 års relevant erhvervserfaring og en bestået uddannelse på minimum erhvervsakademiniveau eller derover.
Du går til eksamen i det valgfrie modul ’Projektledelse’. Du skriver først en synopsis ud fra en konkret udfordring på 5-7 sider, ekskl. forside og bilag. Du har mulighed for at få gruppevejledning til opgaven. Derefter går du til en 30-minutters mundtlig eksamen med censor, hvor du har forberedt en 10-minutters præsentation ud fra din synopsis.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
5
30 bedømmelser
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvor foregår det?
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Denmark
Hvornår foregår det?
29.-30. oktober 2025
17.-18. november 2025
Alle dage 9.00-16.00
Hvad koster det at deltage?
21.500 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
24.000 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?