Teamledelse og teamkultur
Få fundamentet til god teamledelse, og skab en teamkultur, hvor I spiller hinanden gode.
25.300 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
4 dage
Første dag 9.00
Er kurset for dig?
Du drømmer om at skabe et team, der spiller hinanden gode. Du ønsker at udløse den magiske teamfaktor gennem din teamledelse. Du vil styrke din rolle som teamleder og skærpe din gennemslagskraft.
Du er teamleder, eller måske har du en uformel lederrolle.
- viden om koblingen mellem teamkultur, opgavetyper og resultater
- redskaber til teamledelse i forskellige situationer
- indsigt i dine styrker som teamleder og i faldgruberne i teamledelse
- tid til at afprøve redskaber i eget team
- metoder til at håndtere komplekse opgaver gennem teamarbejde
- en dybere forståelse for de sociale og uforudsigelige teamdynamikker
- indsigt i de tre generationer af teambuilding og et nyt perspektiv på teamledelse.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- kan skabe en sund og effektiv samarbejdskultur
- står stærkere og tydeligere som teamleder
- får teamets medlemmer til at spille hinanden gode og skabe resultater sammen
- har nye redskaber og kan tilpasse sin ledelsesstil til teamets situation
- er klædt på til at håndtere kompleksitet, også i sociale relationer
- har indsigten til at forebygge konflikter og bruge gnidninger konstruktivt.
Kursets indhold og forløb
’Teamledelse og teamkultur’ handler om at få teamets medlemmer til at spille hinanden gode. På kurset lærer du, hvordan du går fra ledelse af enkeltpersoner til ledelse af et team. Du får indblik i, hvordan du skaber en effektiv samarbejdskultur.
Du får redskaber til at bruge teamets forskelle konstruktivt. Du lærer at målrette din ledelsesstil, så den passer til teamets situation og de aktuelle opgaver.
Kurset giver dig indsigt i teamdynamikker, og du får overblik og konkrete værktøjer til at håndtere jeres komplekse hverdag og potentielle konflikter.
Før start
Det skal du gøre før kurset
Som forberedelse til kursusdagene skal du læse relevante artikler om teamledelse og løse en praktisk opgave. To uger før kursusstart får du adgang til Djøfs læringsportal, hvor du finder materialet.
5. november 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Teamlederrollen som afsæt for teamledelse i kompleksitet
Dagen starter med en afklaring af rollen som teamleder. Derefter får du et indblik i, hvorfor traditionelle tilgange til teamledelse ikke er tilstrækkelige til at lede teams i komplekse organisationer. Du vil opdage, at det er teamets indbyggede forskelle, der er nøglen til at skabe resultater.
Forskelle i uddannelse, personlighed, funktion og nationalitet kan give gnidninger, men de er også vejen til bedre resultater. Derfor arbejder du i løbet af dagen med, hvordan du kan bringe forskellene i et team konstruktivt i spil.
Dagen giver dig:
- afklaring af din rolle og dine udfordringer som teamleder
- viden om de særlige krav, der er til teamledere i forskellige organisationer
- viden om, hvad der er inden i et team, og hvordan de sociale relationer påvirker resultaterne
- inspiration til ledelse af teamets forskelle
- viden om forskellige slags teams og deres karakteristiske træk og udviklingsmønstre
- perspektiver på teamets vilkår på en skala fra relativt stabile opgaver og omgivelser til vilkår, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet
- metoder til at se og håndtere kompleksitet og de nye krav til teamarbejdsformen
- introduktion til et grundlæggende redskab i god teamledelse – de tre håndtag.
6. november 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Ledelse af teamkulturen og evnen til at teame
Kursets anden dag opklarer mysteriet om, hvorfor du ikke automatisk får gode resultater, når du sammensætter et ’dream team’ af dygtige medarbejdere. Nøglen er i den teamkultur, de skaber sammen.
Du kan ikke forandre kulturen i et team med et snuptag. Derfor får du viden om, hvilke virkningsfulde greb du kan bruge til at skabe teaming i hverdagen og forandre teamkulturen, så den optimerer jeres resultater. Du arbejder med Team Culture®-modellen, som giver dig indsigt i fire samarbejdskulturer, der passer til teamets forskellige faser og opgavesituationer.
Dagen giver dig:
- indsigt i de tre generationer af teambuilding
- viden om teamledelse forstået som ledelse af teamkulturen
- indsigt i Team Culture®-modellen og dens fire teamkulturer
- redskaber til teamledelse målrettet situationen og opgaverne
- introduktion til begrebet teaming, som handler om at spille hinanden gode
- afprøvning af redskaber, der er relevante i dit team.
7. november 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Teamlederens personlige lederskab og ledelse af sociale relationer
Teamledelse forudsætter ledelse af sig selv. På dag tre arbejder du med betydningen af dit personlige fundament som teamleder.
Gnidninger er en naturlig del af teamets hverdag. Men bruger du for meget tid på brandslukning, misforståelser og småkonflikter i teamet? På dag tre arbejder du med at flytte vægten i din ledelse til at bruge gnidningerne konstruktivt.
Du får indsigt i, hvordan du kan forebygge konflikter i teamet gennem bl.a. rammesætning, så medlemmerne selv kan lykkes, også med de udfordrende dele af deres samarbejde.
Din teamledelse er en nøglefaktor, når du skal ruste teamet til at håndtere hverdagens uenigheder og spændinger som en dimension af deres dynamiske samspil.
Dagen giver dig:
- en ny opmærksomhed på dit personlige fundament som teamleder
- et nyt perspektiv på uenigheder, gnidninger og konflikter
- redskaber til at facilitere professionelle relationer i teamet
- redskaber til at håndtere gnidninger og konflikter
- viden om kommunikative strategier i situationer med bølgegang og følelser på spil.
Du afslutter dagen med at formulere din hjemmeopgave, hvor du udvælger det, der er mest relevant for dig at undersøge eller at afprøve konkret i dit team.
9. december 2025, 9.00-16.00
Dag 4
Opfølgningsdag: Skab teamspillere og godt samspil
At lede et team er en helt anden disciplin end at lede enkeltpersoner. Alligevel består teamet af mennesker, der hver især på godt og ondt har indflydelse på teamets liv.
På opfølgningsdagen arbejder du med, hvordan du kan forandre dynamikken i dit team, så I styrker et ansvarligt fællesskab, hvor alle bidrager konstruktivt.
Dagen giver dig:
- en opsamling af læring og erfaringer fra hjemmeopgaverne
- indsigt i forskellige måder at se og håndtere besværlige medarbejdere på
- viden om de bedste måder, forskellige persontyper indgår i teamets samspil på
- redskaber til at forandre de sociale dynamikker i teamet
- forskellige måder at fremme teaming på i dit team og din organisation.
Benedikte Achen
Ledelseskonsulent og forfatter
Hvem møder du?
Benedikte Achen
Ledelseskonsulent og forfatter
Kursets form
Kurset ’Teamledelse og teamkultur’ er sammensat af en række elementer, der understøtter din læring.
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og præsentation af metoder, som du kombinerer med øvelser og refleksioner over egen praksis. Teorien er aldrig for teoriens egen skyld, men åbner for diskussion og refleksion.
Der er fokus på dine egne konkrete erfaringer og cases og den virkelighed, du til daglig er en del af.
Du forbereder dig til kursusdagene ved at læse relevante artikler og løse en praktisk hjemmeopgave. Mellem de tre første og den sidste dag øver du dig i at bruge dine nye kompetencer til teamledelse.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
4
32 bedømmelser
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
5.-7. november 2025, 9.00-16.00
9. december 2025, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Denmark
Hvad koster det at deltage?
22.800 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
25.300 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?