Kursus

Strategisk ledelse i en politisk kontekst

10 dage

Få ny viden, og skab mærkbare resultater med strategisk ledelse i en kompleks og politisk styret organisation. Lederuddannelsen er på masterniveau og udbydes sammen med CBS.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
78.000 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

10 dage

Der er flere afholdelsessteder

Delvis med overnatning

Er uddannelsen for dig?

Du er en ambitiøs leder og ønsker at udfordre dig selv og blive bedre til at skabe resultater med strategisk ledelse. Du stiller dig ikke tilfreds med gængse forestillinger om god ledelse, men vil udfordres og inspireres af den nyeste forskning om ledelse og organisationsforståelse og -udvikling. Du vil gerne møde og danne netværk med andre ledere i samme situation.

Du er leder i en offentlig organisation, fx kontorchef i en styrelse, et departement, en region eller en kommunal forvaltning. Du har mindst to års ledelseserfaring.

Det får du

  • en solid og skræddersyet lederuddannelse på masterniveau med eksamen og ECTS-point
  • aktuel viden om ledelsesudfordringer i offentlige politisk styrede organisationer
  • indsigt i den nyeste forskning, der kan inspirere og udvikle din egen ledelse og udvide dit handlingsrum som leder
  • indsigt og træning i, hvordan du skaber energi for dig selv og i dine relationer
  • metoder til at få øje på og analysere problematikker i din egen organisatoriske kontekst
  • øvelse i at forholde dig analytisk og refleksivt til ledelse af medarbejdere
  • kompetencer til at lede fagligt specialiserede medarbejdere og understøtte samarbejde på tværs
  • kompetencer til at udvikle og omsætte strategiske visioner og strategisk ledelse til konkrete initiativer og resultater.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en leder, der:

  • er klædt på med den nyeste forskningsbaserede viden og indsigt i ledelsesopgaven
  • har forståelse for arbejdspladsens særlige udfordringer og ledelsesbehov
  • er i stand til at reflektere over egen ledelse og lede med ansvarlighed, autenticitet og integritet
  • kan skabe energi og engagement i lederrollen
  • kan omsætte strategiske visioner og strategisk ledelse til konkrete initiativer og resultater med fokus på kerneopgaven
  • har styr på sin personlige ledelseskommunikation
  • skaber energi og motivation i opgaveløsningen.

Uddannelsens indhold og forløb

’Strategisk ledelse i en politisk kontekst’ tager udgangspunkt i din hverdag præget af travlhed, høj arbejdsbelastning, store kvalitetskrav og pres fra skiftende politiske dagsordener. Som leder kan du opleve et konstant krydspres mellem modsatrettede forventninger og krav fra det politiske system, fra medarbejdere, fra borgere og fra samarbejdspartnere. Ledelsesopgaven kompliceres yderligere af stigende forventninger om tværfagligt samarbejde, innovation, effektivitet, besparelser, afbureaukratisering, digitalisering og diversitet.

Som leder i nutidens offentlige sektor står du stærkere, hvis du kan analysere de problematikker, du møder i din organisation, og forstå betydningen af omverdenens skiftende krav til dig som offentlig leder. Netop den form for indsigt og kompetence får du på lederuddannelsen.

Du bliver klædt på med den nyeste forskningsbaserede viden om ledelse og organisationsudvikling og bliver trænet i at forholde dig refleksivt til organisationens opgaveløsning, dine medarbejdere og din egen ledelse. Samtidig møder du andre ledere, du kan spejle dig i og sparre med.

Undervejs bliver du bevidst om det værdimæssige fundament, der ligger til grund for dit personlige lederskab og din ledelsesmæssige praksis. Du øger din indsigt i, hvordan dine valg og prioriteringer som leder har konsekvenser for organisationen og dens opgaveløsning.

Du går fra lederuddannelsen med et udvidet ledelsesmæssigt handlerum, hvor du oftere kan vende udfordringer til muligheder og omsætte strategiske visioner til konkrete initiativer og resultater.

Modul 1 er et internat på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Modul 2 og 3 er i København.

Opbygning

Undervisningsdage: 10 dage + en halv netværksdag

ECTS-point: 12 ECTS-point, du kan meritoverføre til andre masteruddannelser

Eksamen: 10-siders skriftlig opgave med mundtligt forsvar, som varetages af CBS

  • 3 dage

  • 2. september 2025, med overnatning

  • 3. september 2025, med overnatning

  • 4. september 2025, 9.00-16.00

  • 4 dage

  • 6. oktober 2025,, 9.00-16.00

  • 7. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 21. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 22. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 3 dage

  • 17. november 2025, 9.00-16.00

  • 2. december 2025, 9.00-16.00

  • 3. december 2025, 9.00-16.00

  • Uge 5, 2026

  • 4. februar 2026, 11.30-13.00

Hvem møder du?

Anne Mette Møller

Lektor og ph.d., Institut for Organisation, CBS

Susanne Boch Waldorff

Lektor og ph.d., Institut for Organisation, CBS

Camilla Sløk

Lektor og ph.d. i teologi, CBS

Anne Katrine Lund

Strategisk rådgiver og ph.d. i retorik

Uddannelsens form

Undervisningen på ’Strategisk ledelse i en politisk kontekst’ er tilrettelagt som en blanding af forskningsbaserede oplæg, refleksionsøvelser, fælles drøftelser, hjemmeopgaver og træning med fokus på, at du udvikler specifikke kompetencer.

Du afleverer 3 skriftlige opgaver undervejs

1: Hvad er ledelse for mig? En halv sides refleksionsopgave baseret på dine egne erfaringer.

2: Hvad kan jeg lære af andres perspektiver? Opgaven er en skriftlig præsentation af en selvvalgt case/problemstilling og dine refleksioner over interviews med udvalgte medarbejdere. Opgaven skal indeholde en perspektivering til teori og begreber i pensum og fylde 5 sider.

3: Hvad kan jeg lære af andre lederes kontekst og praksis? Opgaven skal tage udgangspunkt i en dags minipraktik, hvor du følger en anden leder fra holdet. I opgaven skal du dele dine refleksioner over, hvad du har fået øje på i forhold til egen ledelse ved at observere en anden leders kontekst, hverdag og tilgang til ledelsesopgaven. Opgaven skal indeholde en perspektivering til udvalgte teorier og begreber i pensum og fylde 5 sider.

Du vil modtage uddybende informationer om eksamen og hjemmeopgaver i løbet af uddannelsen.

Undervejs på uddannelsen forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre ledere og underviserne at kende allerede før uddannelsen starter.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
Modul 1:
2.-4. september 2025 (med overnatning)
Første dag 9.00


Modul 2:
6. oktober 2025, 9.00-16.00
7. oktober 2025, 9.00-16.00
21. oktober 2025, 9.00-16.00
22. oktober 2025, 9.00-16.00


Modul 3:
17. november 2025, 9.00-16.00
2. december 2025, 9.00-16.00
3. december 2520, 9.00-16.00


Eksamen: uge 5, 2026


Netværksfrokost: 4. februar 2026, 11.30-13.00
Hvor foregår det?
Modul 1:
Marienlyst Strandhotel
Nordre Strandvej 2A
3000 Helsingør


Modul 2 og 3:
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V


Netværksfrokost:
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K.
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
78.000 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
83.000 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
26. august 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Thomsen
cth@djoef.dk
33959834
Hvad skal jeg vide om overnatning?
Aktiviteten er delvis med overnatning
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?