’Ny leder – styrk dit ledelsesfundament’ er bygget op af en blanding af oplæg, egne og fælles cases, praktiske øvelser og rollespil om ledelse samt dialog og fordybelse. Desuden tager du en persontypetest (MBTI Step 2), som på forskellig vis indgår i kurset.
Formen er oplevelsesbaseret og inviterer til, at du deltager aktivt og undersøgende og indgår i dialog og refleksioner med de øvrige deltagere – altid med mulighed for at melde til og fra.
Mellem modulerne forventer vi, at du bruger 2-3 timer på at arbejde med din ledelsespraksis. Her reflekterer du over ledelsessituationer og afprøver forskellige ledelsestiltag hjemme i din egen organisation.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.