Ledelse af relationer som uformel leder
Styrk din evne til at lede relationer som uformel leder. Du lærer at navigere smidigt og kompetent, og hvordan du skaber fremdrift.
29.300 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
4 dage
Første dag 10.00
Med overnatning
Er kurset for dig?
Som uformel leder savner du metoder til at styrke dine relationer i organisationen, så I får mest mulig glæde af forskellige fagligheder og personligheder. Du vil gerne øge din bevidsthed om dig selv, dine mønstre og roller og din effekt på andre.
Kurset er for uformelle ledere, der leder grupper og relationer. Du er fx fagligt ansvarlig, tovholder eller projektleder, og det er din opgave, at andre leverer de bedste resultater.
- indsigt i gruppedynamikker og ledelse af relationer i teori og praksis
- en større forståelse for dig selv og dem omkring dig – jeres roller og dynamikker
- metoder til at fremme ejerskab og motivation
- kompetencer til at regulere dig selv og andre, når der er pres på eller uenighed
- værktøjer til at tackle modstand og dysfunktionelle mønstre i grupper
- et nyt blik på dit samspil med autoriteter og dit repertoire i forhold til din ledelse opad
- træning i at bruge din autoritet som en konstruktiv drivkraft
- konkret sparring på dine ledelsesmæssige udfordringer med relationer i praksis.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- har stærke relationelle kompetencer og kan fremme samarbejde og effektivitet i teamet
- kan navigere i komplekse gruppedynamikker og tackle dysfunktionelle mønstre og konflikter i grupper
- kan regulere sin egen adfærd i hverdagen og under pres
- fremmer ejerskab og motivation hos kolleger og sikrer en højere kvalitet i teamets arbejde
- kan lede opad, nedad og til siden med klar og effektiv kommunikation.
Kursets indhold og forløb
På kurset ’Ledelse af relationer som uformel leder’ lærer du at opbygge gode relationer, og du arbejder målrettet med at professionalisere dine sociale kompetencer. Du udvider dit handlerum, så du bevidst kan vælge, hvad du skal gøre for at optimere samarbejdet i din hverdag.
Du lærer at bringe dine relationelle kompetencer i spil i din ledelse både opad, nedad og til siden, så I sammen skaber fremdrift og bedst muligt når organisationens mål. Du får indsigt i, hvordan du påvirker andre, hvordan andre påvirker dig, og hvordan den organisatoriske kontekst sætter rammen for, hvad du og andre kan i den konkrete hverdag. Du bliver bevidst om dine foretrukne mønstre og roller, og hvad du konkret kan træne for at udvide dit repertoire.
I løbet af kurset får du en ny opmærksomhed på de naturlige gruppedynamikker, som finder sted i alle grupper, og på, hvordan du kan påvirke dynamikken, så de stærke kræfter bliver brugt til at skabe motivation, ejerskab og arbejdsglæde og ikke fører til konflikter, brok og dårlig trivsel.
Før start
Det skal du gøre før kurset
Inden kursusstart har du en personlig og fortrolig samtale af 60 minutters varighed med underviseren. I fællesskab undersøger I dine go to-reaktioner i gruppesammenhænge og afdækker dit relationelle repertoire. Til samtalen vælger du den gruppe eller de relationer, du vil arbejde med på kurset, og I afdækker dine mål for kurset: hvad du ønsker at opnå og kunne gøre anderledes efter kurset.
7.-8. maj 2026, med overnatning
Modul 1
Roller, autoritet og dynamikker i ledelse af relationer som uformel leder
På modul 1 får du teori, modeller og begreber til at forstå, hvad der sker mellem os mennesker, når vi er sammen og danner relationer. Du lærer, hvad du kan forvente i gruppedynamikker, både de sunde og de usunde, og hvordan du kan agere hensigtsmæssigt som uformel leder.
Sammen udforsker vi autoriteternes afgørende rolle, både hvordan din autoritet og de formelle autoriteter påvirker din gruppe, og hvordan de uformelle autoriteter har stor indflydelse på, hvad I kan som gruppe. Vi kommer omkring spørgsmål som disse:
- Lede op: Hvordan leder du op, så du får den chef, gruppen har brug for, og samtidig gør din chef tilfreds? Hvordan spiller du konstruktivt sammen med autoriteterne over dig, så du både er en vigtig brobygger mellem ledelsen og din gruppe og får sikret de ressourcer, gruppen har brug for?
- Lede ned: Hvordan påvirker din autoritet gruppens evne til at skabe flow, engagement og ejerskab? Hvem får taletid? Hvem spiller med? Hvem bliver usynlige? Hvem udfordrer? Og hvordan reagerer du, når nogen udfordrer din autoritet? Hvad ligger bag reaktionerne, og hvad kan du gøre?
- Lede til siden: Hvordan bruger du din autoritet, når I er ligestillede? Opstår der konkurrence? Tager du teten, eller tilpasser du dig lige hurtigt nok? Hvordan opnår I en ligeværdig relation, hvor I har gavn af hinanden og kan støtte hinanden?
Undervejs på modulet er du også med til at undersøge den gruppedynamik, der opstår på kurset, og hvordan du kan relatere den til din daglige ledelse. Vi ser bl.a. på, hvad der sker i en gruppe, når der ingen autoritet er.
Modul 1 giver dig:
- teorier om ledelse af relationer og konkrete modeller
- indblik i gruppedynamikker, og hvordan de påvirker dig som uformel leder
- viden om de altid eksisterende autoritetsdynamikker i grupper
- nye handlemuligheder, når du leder op som uformel leder
- et nyt blik på, hvordan du påvirker din gruppe – og gruppen dig
- konkret input til, hvad du med fordel kan gøre for at spille din gruppe og dine gruppemedlemmer endnu bedre
- sparring, nye perspektiver og feedback på dit relationelle repertoire.
Som afslutning på modul 1 vælger du et fokuspunkt og en ny konkret adfærd, som du vil afprøve i din organisation frem til modul 2.
4.-5. juni 2026, med overnatning
Modul 2
Roller, konflikter, kultur og følelser i grupper og relationer
På modul 2 udforsker vi gruppers indre liv og deres roller, konflikter, kultur og følelser.
- Roller: Vi undersøger rollerne i grupper, og hvordan de har en tendens til at låse sig fast i par, fx de nye vs. de gamle og erfarne, dem, der tager overansvar, vs. dem, der slipper lidt lettere, de stille vs. de mere fyldige, og dem, det altid er synd for, vs. dem, der altid hjælper dem, det er synd for.
- Konflikter: Vi ser på de konfliktlinjer, der er i din og de andres grupper: de synlige konflikter, som fylder alt for meget, de konflikter, vi bare lever med, og de potentielle konflikter, der venter på at bryde frem. Hvad er de et udtryk for? Hvordan kan de forebygges? Hvordan kan vi opløse dem?
- Kultur og følelser: Vi dykker ned i den kultur og de følelser, der får deres eget liv i grupper. Hvad gør vi med modstand, som får frit løb eller ligger som en undertone af utilfredshed? Hvordan skaber vi tryghed i forandringer? Hvordan bringer vi ro til en gruppe præget af stort arbejdspres eller stress? Hvordan får vi mere arbejdsglæde og energi i en lidt tung gruppe?
Du arbejder med at finde ind til, hvilke roller du selv tager som uformel leder, hvordan det præger gruppen, og hvordan du skaber fleksibilitet, så I reelt kan bruge hinandens forskellige styrker. Vi ser på de ’usynlige elefanter’, der kan fylde rummet, koster energi og tager fokus væk fra arbejdet.
Modul 2 giver dig:
- nye perspektiver på, hvordan du kan påvirke gruppedynamikken, så den bliver en ressource
- indblik i roller (dine og andres), og hvordan de fremmer og hæmmer gruppers effektivitet
- viden om modstand i grupper, og hvordan du vender modstand til engagement og undgår at tage den personligt
- træning i at kommunikere som uformel leder, når der er ’elefanter i rummet’
- træning i at være i konflikter, så gruppen måske kan opløse dem og få læring fra dem
- redskaber til at skabe mest mulig motivation og ejerskab i gruppen som uformel leder
- feedback på dine styrker, udfordringer og blinde pletter samt dit relationelle repertoire
- konkret ny adfærd, som du kan omsætte i dine grupper.
Hvorfor lære om ledelse af relationer som uformel leder?
De menneskelige relationer på arbejde er afgørende for vores resultater. Når du er optaget af fagligheden, af opgaven og af at levere resultater, kan du blive blind for det, der reelt afgør, hvor effektive du og din gruppe kan være.
Når mennesker arbejder sammen, spiller meget ind på vores effektivitet:
- Er vi motiverede?
- Lytter vi til hinanden?
- Udnytter vi hinandens faglighed og styrker?
- Hører vi alle indvendinger, også den kritik, der forebygger, at vi går for langt i en forkert retning?
- Får vi brugt uenighed til udvikling i stedet for at lade det føre til konflikter?
- Har vi lyst til at bidrage, fordi vi trives og føler os anerkendt for det, vi kan, og dem, vi er?
- Spiller vi hinanden gode og vokser, så vi kan bidrage endnu mere hver især og sammen?
- Er vi trygge nok til at præsentere en ufærdig idé eller skæve tanker, så vi udvikler nyt og forbedrer vores måde at arbejde på?
Der er stærke følelser, noget på spil og potentielt kaos lige under overfladen i alle grupper. Det kan virke irrationelt, udfordrende og svært at navigere i, men du kan lære det.
Ledelse af relationer kræver basal viden om mennesker og gruppedynamikker. Det får du bedst gennem træning af din bevidsthed om dig selv og andre, og hvordan du med din adfærd kan gøre en markant forskel på, hvordan I løser jeres opgaver.
Når du kender til gruppedynamikkens egen logik, forsvinder det uforudsigelige. Når du ved, hvad der foregår omkring dig, ved du, hvad du skal gøre. Det skaber psykologisk tryghed – både for dig som uformel leder af grupper og blandt gruppemedlemmerne –og den tryghed er afgørende for, at I kan arbejde effektivt mod jeres fælles mål.
Dorte Holmberg
Ledelseskonsulent og psykoterapeut
Hvem møder du?
Dorte Holmberg
Ledelseskonsulent og psykoterapeut
Kursets form
Med afsæt i en teoretisk ramme arbejder vi konkret med dine og de øvrige deltageres udfordringer med grupper og ledelse af relationer som uformelle ledere. Det er en forudsætning, at du er parat til at arbejde med dig selv og bidrage til et undersøgende læringsmiljø.
Vi arbejder også med den gruppedynamik, der opstår på kurset, som en læring i, hvad der sker her og nu, og hvordan vi kan påvirke dynamikken i en konstruktiv retning.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
5
101 bedømmelser
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Modul 2: 4.-5. juni 2026, med overnatning
Hvor foregår det?
H. O. Wildenskovsvej 28
Brejning
7080 Børkop
Hvad koster det at deltage?
26.400 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
29.300 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvad skal jeg vide om overnatning?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?