Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling - KK
På modul 2 lærer du at indgå i udviklende professionelle relationer og samtaler i ledelsen af medarbejdere og grupper, og du udvikler din evne til at skabe en lærende kultur.
På modulet får du
- forståelse for den professionelle relation mellem leder og medarbejder
- færdigheder til at indgå i professionelle samtaler med medarbejdere på en reflekterende måde
- teorier om læring og ledelse af medarbejderudvikling
- værktøjer til at afdække og igangsætte læringsprocesser og kompetenceudvikling for dine medarbejdere.
- metoder til at motivere dine medarbejdere
- viden om, hvordan samfundsmæssige diskurser, politikker og organisatoriske rammer muliggør og begrænser dit ledelsesrum.
Modulets indhold
På 'Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling' får du viden, færdigheder og kompetencer til at udvikle og lede professionelle relationer på en måde, der understøtter organisationens mål og kerneopgaver. På modulet bliver eksempler og cases tilpasset de organisatoriske vilkår og strategiske udfordringer, som danner rammen for dit ledelsesrum i Københavns Kommune.
Du bliver rustet til både at lede den enkelte medarbejdere og lede grupper samt til at udøve lederskab i andre samarbejdsflader. Du får en særlig indsigt i ledelse af faglig udvikling med det formål at understøtte kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv.
Du får indblik i temaerne:
- Ledelse og motivation af medarbejdere
- Læring og motivation i praksis
- Ledelse af medarbejdere i grupper
- Ledelse og arbejdsmiljø
- Magt og lederskab
- Læring og identitet
- Læring i praksisfællesskaber og grupper
- Ledelse af organisatorisk læring
- Dialog som omdrejningspunkt for ledelse
- Strategisk kompetenceudvikling
Som forberedelse til den første dag udformer du et ledelsesmæssigt selvportræt ud fra en tilsendt skabelon.
Opbygning og forløb
Undervisningsdage: 6 dage
ECTS-point: 10 ECTS-point
Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisningen og eksamen.
Dag 1: Ledelse og motivation af medarbejdere
Dag 1 tager afsæt i lederlivet og - landskabet i din og de andre deltageres organisationer. Du udfærdiger din egen læringskontrakt, som skal agere pejlemærke gennem hele modulet.
Med afsæt i ledelsesbegrebets udvikling bliver du præsenteret for forskellige motivationsteorier i et historisk perspektiv, og du får en forståelse af, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner påvirker synet på motivation.
Du arbejder i praksis med din egen motivation som afsæt for, hvad der motivere andre, og du får en introduktion til en psykodynamisk forståelsesramme for at få en forståelse for temaer som angst, ambivalens og forsvar.
Dagen giver dig:
- viden om ledelse som historisk udviklet begreb
- viden om forskellige motivationsteoriers bidrag til forståelsen af, hvad der driver adfærd
- færdigheder til at gå i dialog med andre for at udforske egne drivkræfter
- viden om det psykodynamiske perspektiv på forsvar, angst og ambivalens
- færdigheder i at observere og forstå ambivalens og angst i egen organisation
- metoder til at skabe motivation og ejerskab
Som forberedelse til dag 2 træner du i at afholde en kort motiverende samtale. Du observerer, hvad der foregår under overfladen på et udvalgt, og du afprøver involveringscirklen i praksis.
Dag 2: Ledelse af medarbejdere i grupper
Dagen igennem arbejder du med udgangspunkt i en gruppe, som du har et ledelsesansvar i forhold til, for at understøtte arbejdet med gruppeledelse i din daglige praksis. Du arbejder konkret med, hvordan du som leder i praksis kan lede grupper med henblik på at øge samarbejde om kerneopgaven og faglig kvalitet.
Du får både realistisk funderede, psykodynamiske og systemiske perspektiver på psykologien i grupper, og du får redskaber til forventningsafstemning.
Dagen giver dig:
- viden om, hvordan grupper kan forstås fra et stadieteoretisk, systemisk og psykodynamisk perspektiv
- forståelse for, hvordan grupper udvikler sig
- indblik i, hvilke ledelsesinterventioner der er nødvendige for at understøtte udvikling
- viden om gruppers overflade og dybde og om, hvorfor det er nødvendigt at balancere et fokus på relationer/proces med indhold/opgaver for at sikre fremdrift
- færdigheder til at analysere en gruppe fra forskellige perspektiver
- træning i en konkret metode til forventningsafstemning
- forståelse for, hvor din gruppe befinder sig, og hvordan ledelse aktivt kan hjælpe gruppen videre.
Som forberedelse til dag 3 træner du metoden til forventningsafstemning som ramme om en ledelsesintervention, du udvælger og afprøver i den gruppe, du har valgt.
Dag 3: Ledelse og magt
Med udgangspunkt i en introduktion til magtbegrebet arbejder du med lederens autoritet, og du reflekterer over magtens fremtrædelsesformer, som de udfolder sig i en daglig organisatorisk praksis.
Du arbejder med magtanalyse som redskab til at navigere mere fleksibelt og tydeligt mellem forskellige positioner som leder. Formålet er at skabe klarhed og fremdrift for dine medarbejdere. Du får en introduktion til anerkendende ledelse som en særlig form for diskursiv magt, og du bliver trænet i at gennemføre anerkendende samtaler.
Dagen giver dig:
- kendskab til og forståelse af teorier om magt
- redskaber til at analysere distribution af magt i egen organisation
- mulighed for at reflektere over og anvende egen magtbase aktivt
- kendskab til og forståelse af anerkendelse (AI) som særlig filosofi og tilgang til ledelse
- kompetencer til at anvende en anerkendende tilgang i egen lederpraksis.
Som forberedelse til dag 4 træner du i at bruge anerkendende spørgsmål i egen daglig praksis, og du tager et konkret skridt i forhold til indflydelse og råderum.
Dag 4: Læring og identitet
På dag 4 bliver du præsenteret for en generisk læringsmodel, som rummer læringens hovedelementer, og du får en introduktion til læringsteoretiske grundbegreber som transfer, læringstyper, læringsrum og praksisteorier.
Koblingen mellem læring, forandring og ledelse lærer du ved at arbejde med din egen forandringscase. Du får mulighed for at undersøge og afprøve forskellige refleksionsmodeller, og du arbejder med konkrete læringsværktøjer som redskaber til ledelse af e læringsmiljø på din egen arbejdsplads.
Dagen giver dig:
- viden om grundlæggende læringsteori
- træning i at koble forandring, læring og ledelse
- mulighed for at reflektere over eget arbejde med forandringer
- indsigt i forskellige læringstyper og læringsrum
- viden om og træning i at anvende forskellige refleksionsmodeller
- kompetencer til at rammesætte og facilitere læring.
Du forbereder dig til dag 5 ved at bruge en udvalgt metode i praksis, hvor formålet er at understøtte det gode læringsmiljø i egen kontekst.
Dag 5: Læring i praksisfællesskaber og grupper
På dag 5 bliver du præsenteret på social læringsteori med fokus på dagligdagens praksislæring og fællesskaber.
Med udgangspunkt i en analyse af dine egne praksisfællesskaber er fokus på ledelsesopgaven forstået som distribueret social praksis. Du får indblik i nødvendige ledelseskompetencer for at kunne lede lærerprocesser i grupper. Du arbejder konkret med analyse af læringsbehovet som en forudsætning for at vælge de rette redskaber til at understøtte kompetence udvikling i dagligdagen. Her er MUS et omdrejningspunkt for kompetence udvikling i et strategisk perspektiv.
Dagen giver dig:
- viden om social læringsteori
- forståelse af, at læring kan anskues som en social proces, som er situeret og foregår i et samspil
- viden om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse som vejen til læring
- fokus på ledelse som en social, relationel og distribueret praksis
- færdigheder til at lede læreprocesser for både grupper og enkelte medarbejdere
- kompetencer til at give kvalificeret feedback.
Inden dag 6 træner du i at give anerkendende og korrigerende feedback, og du laver en skitse til en kompetenceudviklingsstrategi med udgangspunkt i kerneopgaven.
Dag 6: Ledelse af læring gennem medarbejdersamtaler
Modulets sidste dag giver dig indblik i medarbejdersamtaler som ledelsesredskab i en daglig lederpraksis. Du lærer om forskellige samtaletyper, og du får værktøjer til at lave den nødvendige foranalyse, hvor du indsamler konkret feedback, inden du vælger samtaletype. Du bliver præsenteret for coaching som filosofi og metode, og du bliver trænet i at bruge coaching i din ledelse.
Dagen og modulet slutter med en gennemgang af læringsmål, videnskabsteoretiske positioner og en opgavetjekliste, og hvordan du forbereder dig til eksamen.
Dagen giver dig:
- viden om forskellige samtaletyper
- kompetencer til at kunne analysere og planlægge ledelsesinterventioner i form af samtaler
- viden om coachingtraditionen med fokus på coaching i et strategisk perspektiv.
- træning i den løsningsorienterede samtale og coaching.
Du afslutter 'Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling' med en mundtlig eksamen kombineret med en skriftlig opgave. Opgaven indeholder en udvalgt ledelsesintervention foretaget undervejs i modulet og/eller kvalitative interviews, refleksioner over egen ledelsespraksis og udvalgt teori.
Opgaven skal vise, at du kan sætte struktur på din nye viden og indsigt, og at du kan handle reflekteret i egen ledelsespraksis.
Den skriftlige opgave er udgangspunkt for den mundtlige eksamen, hvor du har mulighed for at uddybe, perspektivere og diskutere udvalgte temaer og ledelseserfaringer. Du kan gennemføre eksamen individuelt eller i en gruppe på to-fire personer. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.
Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring.
På 'Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling' får du en almen viden om ledelse af medarbejdere ud fra sociologiske, pædagogiske og psykologiske traditioner. Det giver dig et bredt fundament at udøve ledelse fra. Du lærer i høj grad også gennem praktiske erfaringer, træning og sparring med andre ledere.
Du afprøver forskellige enkle redskaber og brugbare analysemodeller mellem alle undervisningsgange. Øvelserne er tilrettelagt, så du med et moderat tidsforbrug let kan integrere redskaber og modeller i din daglige ledelse.
Gennem hele modulet arbejder du med din egen ledelsesopgave og med egne eller andre deltageres cases.
Birgitte Svinth
Erhvervspsykolog, cand.psych. aut. og lektor på DTU
Hvem møder du?
Birgitte Svinth
Erhvervspsykolog, cand.psych. aut. og lektor på DTU
Birgitte har sine spidskompetencer inden for lederuddannelse og -udvikling, forandringsledelse, teamudvikling, personligt lederskab, konfliktløsning og stressbehandling. Hun arbejder som underviser, rådgiver, procesleder, projektleder og coach. Hun har gennem årene arbejdet som konsulent i både offentlige og private organisationer med særligt fokus på sundhedssektoren, fagbevægelsen og NGO'er.
Birgitte er særligt fokus på den pædagogiske oversættelse af teorier og metoder til egen daglig praksis, så handlerepertoire og mod i lederrollen styrkes.
Bonus: 1.5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen '100% læring'.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et online kursus om læring på Djøfs læringsportal. Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Tilmeld dig her
Når du tilmelder dig, skal du angive et PSP-element til KK's interne fakturering. Kontakt din chef, hvis du ikke kender dit PSP-element
Charlotte Løfberg Paakjær
Kursuskoordinator
Telefon: 33 95 96 78
Mail: clp@djoef.dk
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvor foregår modulet?
Djøf Mødecente
Gothersgade 133
1123 København K
Hvad koster det at deltage?
Københavns Kommune betaler en samlet holdpris for hvert grundmodul. Du vil derfor ikke modtage en faktura fra Djøf, når du tilmelder dig grundmodulet.
Du vil senere modtage en intern faktura fra Koncernservice.
Vejledende deltager pris:
Er der 14-16 på holdet er prisen 18.290 kr. pr. deltager
Er der 17-18 på holdet er prisen 17.570 kr. pr. deltager
Er der 19-26 på holdet er prisen 14.370 kr. pr. deltager.
Priserne er momsfri og ekskl. udgifter til litteratur.
Skal jeg betale for bøger?
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Du kan afmelde dig grundmodulet uden omkostninger 1 måned inden startdatoen. Herefter er din tilmelding bindende.
Helt frem til start kan du give din plads til en anden medarbejder fra Københavns Kommune uden omkostninger