Djøfs privatlivspolitik
Læs om hvordan Djøf håndterer, bruger og beskytter dine personoplysninger for at tilpasse og forbedre din brugeroplevelse.
Den generelle privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik omfatter generelle databehandlingsaktiviteter (behandling af personoplysninger), som foretages af Djøf i forbindelse med med medlemsadministration- og services, forsikringsformidling, markedsføring, tillidshverv med videre.
I privatlivspolitikken kan du læse om, hvordan Djøf behandler dine personoplysninger, til hvilke formål og på hvilke grundlag. Du kan også læse om hvilke rettigheder du har, og hvordan du gør brug af dem.
For enkelte databehandlingsaktiviteter i Djøf er der tilknyttet selvstændige specifikke privatlivspolitikker:
- Privatlivspolitik for Djøfs databehandlingsaktiviteter relateret til brugen af sociale medier
- Privatlivspolitik for Djøfs databehandlingsaktiviteter relateret til Djøfs whistleblowerordning
- Privatlivspolitik for Djøfs databehandlingsaktiviteter relateret til Djøfs mentorordning
Dataansvar og kontakt
Djøf er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte Djøfs databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpo@djoef.dk.
Personoplysninger
Kategorier af personoplysninger
Djøf behandler udelukkende de personoplysninger om dig, som er nødvendige for at opfylde de formål, som er beskrevet i denne privatlivspolitik. Disse personoplysninger kan omfatte både almindelige personoplysninger, fortrolige personoplysninger og følsomme personoplysninger inden for følgende oplysningskategorier:
a) Kontaktinformationer, herunder fx navn, adresse, telefonnummer, mail med videre.
b) Dit personnummer (cpr-nummer).
c) Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
d) Arbejdsmæssige forhold, herunder fx beskæftigelsesstatus, arbejdsgiver, uddannelse, stillingsbetegnelse med videre.
e) Helbredsoplysninger, herunder fx oplysninger om arbejdsbetinget sygdom, arbejdsskade med videre.
f) Øvrige oplysninger vi modtager fra dig i forbindelse med rådgivningsservices, herunder fx oplysninger om sociale- og familiære forhold, seksuel orientering, race, etnicitet, politisk overbevisning, strafbare forhold med videre.
g) Oplysninger om brug af digitale services og deltagelse i netværk, uddannelse, kurser og arrangementer, herunder fx dit brugernavn, kode, aktivitetshistorik, billede og – hvor deltagelse sker online via videomøde og samarbejdsplatforme - video af dig og optagelse af din stemme.
h) Relevante oplysninger i forbindelse med Djøf kåringer i det tilfælde, at du nominerer, bliver nomineret og evt. valgt.
i) Betalingsoplysninger.
j) Oplysninger om din brug af Djøfs hjemmesider.
k) Besvarelse af tilfredsheds- og markedsundersøgelser.
Personoplysningernes oprindelse
Djøf modtager hovedparten af de personoplysninger vi behandler om dig direkte fra dig selv, fx i forbindelse med din indmeldelse i Djøf eller din anvendelse af vores services og tilbud. I enkelte tilfælde kan Djøf også modtage personoplysninger om dig fra offentlige myndigheder eller fra din tillidsrepræsentant. Ligeledes kan Djøf modtage personoplysninger om dig fra tredjeparter f.eks. dine kollegaer i forbindelse med Djøf kåringer.
Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de oprindeligt er indsamlet. Det betyder, at vi opbevarer oplysninger i den periode, hvor vi kan blive mødt af et krav, er forpligtede efter lovgivningen eller har et andet sagligt formål med opbevaringen. Læs nærmere om opbevaringsperioder under de enkelte formål anført herunder.
Formål, retsgrundlag og opbevaringsperioder
Djøf behandler personoplysninger til flere forskellige formål, herunder fx som led i udøvelse af aktiviteter som fagforening, udbydelse af kurser, uddannelser og arrangementer, forsikringsformidling, markedsføring m.v. Herunder kan du læse om de enkelte behandlingsformål, om hvilke retsgrundlag de konkrete databehandlinger baseres på og om de perioder personoplysningerne opbevares.
Medlemsadministration
Djøf behandler personoplysninger om sine medlemmer med henblik på medlemsadministration, herunder bl.a. for at kunne foretage entydig identifikation, indmeldelse, ajourføring, udmeldelse og skatteindberetning.
Til formålet foretager Djøf databehandlinger baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening af kunne administrere sin medlemsportefølje, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Til brug for medlemsadministration behandles cpr-nummer baseret på databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4 – opfyldelse af betingelserne i databeskyttelseslovens § 7 ved private virksomheders behandling af CPR-numre og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 – idet det følger af lovgivning, at Djøf skal foretage skatteindberetning.Djøf opbevarer som udgangspunkt personoplysninger behandlet til brug for medlemsadministration i den periode, du er medlem af Djøf og i 5 fulde kalenderår efter din udmeldelse.
Mit Djøf
Til medlemmer af Djøf tilbydes adgang Mit Djøf (www.djoef.dk/mitdjoef), hvorigennem det blandt andet er muligt at ajourføre medlems-stamdata og kommunikere direkte med Djøf.
De personoplysninger, som indtastes på Mit Djøf, behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i, som fagforening, at udbyde en medlemsservice, herunder i forhold til at sikre datakvalitet ved at give medlemmer let adgang til at ajourføre stamdata og i at tilbyde en let tilgængelig sikker kommunikationsvej, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøf opbevarer personoplysninger fra Mit Djøf i den periode, du er medlem af Djøf og i 5 år efter din udmeldelse.
MitID
Djøf anvender sikkert login/validering via MitID i forbindelse med medlemsrettede og tillidshvervsservices. I den forbindelse behandler vi personoplysninger om dig, herunder dit CPR-nummer.
I forbindelse med oprettelsen af MitID-serviceadgang videregiver Djøf dit CPR-nummer til vores MitID-leverandør. Videregivelsen er baseret på følgende retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at sikre adgangen til Mit Djøf, og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3 – videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede.
De personoplysninger, som Djøf behandler i forbindelse med MitID login/validering, efter oprettelsen, behandles på følgende retsgrundlag: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at sikre entydig identifikation og adgangen til Djøf services for medlemmer og personer med tillidshverv, GDPR artikel 9, stk. 2, litra d – som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening, samt databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4 – opfyldelse af betingelserne i databeskyttelseslovens § 7 ved private virksomheders behandling af CPR-numre.
Djøf opbevarer personoplysninger indsamlet som led i MitID-adgang til Mit Djøf i en periode på 6 måneder efter din udmeldelse. Hvis du tilgår Mit Djøf som led i et tillidshverv uden medlemskab, opbevares oplysningerne i en periode på 6 måneder efter, at du ophører som tillidsrepræsentant.
Djøfs medlemstilbud og services
Til Djøfs medlemmer tilbydes adgang til en række medlemsservices, herunder fx karrieresamtaler og cv-sparring, juridisk rådgivning, deltagelse i arrangementer, netværk, underforeninger, medlemsfordele og -rabatter med videre.
De personoplysninger som Djøf modtager i forbindelse med levering af medlemstilbud og -services, behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at udbyde medlemsservices, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøfs videregivelse af oplysning om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold til Djøfs samarbejdspartnere, medarrangører og andre deltagende medlemmer af Djøf, sker hvor aktuelt på baggrund af behandlingsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke og GDPR artikel 9, stk. 2, litra a – eksplicit samtykke.
Djøf opbevarer personoplysninger modtaget som led i ydelsen af medlemsservices i den periode, du er medlem af Djøf og 5 i år efter din udmeldelse.
Forsikringsformidling - Djøf Forsikring
Djøf tilbyder at formidle privatforsikringer til sine medlemmer via Djøfs faste forsikringspartner, Købstædernes Forsikring. I den forbindelse videregives medlemmers stamdata samt oplysning om deres medlemskab af Djøf til Købstædernes Forsikring.
Djøfs videregivelse af stamdata til Købstædernes Forsikring sker på baggrund af retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at formidle fordelagtige privatforsikringer til sine medlemmer.
Djøfs videregivelse af oplysning om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold til Købstædernes Forsikring sker på baggrund af GDPR artikel 9, stk. 2, litra a – eksplicit samtykke.
Djøf opbevarer oplysning om videregivelsen af dine personoplysninger til Djøfs Forsikringspartner i den periode, du er medlem af Djøf og i 5 år efter din udmeldelse.
Djøfs hjemmesider
Når du besøger Djøfs hjemmesider, behandler vi oplysninger om din brugeradfærd med henblik på at målrette og forbedre brugeroplevelsen, herunder for at tilpasse artikler, annoncer og øvrigt indhold til at ramme dine præferencer bedst muligt. Oplysningerne indsamles ved hjælp af cookies.
Djøf behandler personoplysninger indsamlet ved hjælp af nødvendige cookies baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i teknisk at kunne understøtte hjemmesidens funktioner.
Djøf behandler personoplysninger indsamlet via øvrige cookies baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke.
Læs Djøfs cookiepolitik for uddybende vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med hjemmesidebesøg, herunder for information om opbevaringsperioder.
Djøf kåringer
Djøf behandler personoplysninger i forbindelse med Djøf kåringer, herunder hvis du nominerer, bliver nomineret eller bliver valgt.
De personoplysninger Djøf behandler i forbindelse med kåringer behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i gennem kåringer at synliggøre og anerkende medlemmers og tredjeparters faglige og professionelle bidrag, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøfs offentliggørelse (videregivelse) af vindere ved kåringer er baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke og GDPR artikel 9, stk. 2, litra a – eksplicit samtykke. Djøf opbevarer som udgangspunkt personoplysninger på nominerede i 3 måneder efter afsluttet kåringsaktivitet. For vindere, hvor der er afgivet samtykke til offentliggørelse (videregivelse) af kåringen, opbevarer Djøf som udgangspunkt oplysningerne indtil samtykket til offentliggørelse tilbagetrækkes.
Markedsføring
Djøf behandler personoplysninger til brug for målrettet markedsføring, herunder for at kunne fremsende nyhedsbreve med information om Djøfs tilbud og services og målrette annoncer og kampagner på sociale medier.
Djøf behandler personoplysninger til brug for målrettet markedsføring baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke og GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i at målrette sin markedsføring til medlemmer og potentielle medlemmer.
Djøf behandler personoplysninger til brug for telefonisk markedsføring af forsikringer baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at formidle fordelagtige privatforsikringer til sine medlemmer, og forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2, nr. 3 – undtagelsen til det generelle forbud mod uanmodede telefoniske henvendelser med henblik på indgåelse af aftale vedrørende formidling af forsikringer.
Deltager du i et af Djøfs arrangementer, kan vi desuden behandle personoplysninger om dig til brug for markedsføring i form af fotos og videomateriale fra selve arrangementet. Fotos og videomateriale fra Djøfs medlemsarrangementer anvendes til markedsføring på www.djoef.dk, i Djøfbladet og på sociale medier.
Personoplysninger i form af fotos og videomateriale fra Djøfs medlemsarrangementer (hvor kun Djøf-medlemmer deltager) behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke og GDPR artikel 9, stk. 2, litra a – eksplicit samtykke. Personoplysninger i form af fotos og videomateriale fra åbne Djøf arrangementer (hvor deltagelse ikke er betinget af Djøf-medlemskab) behandles baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke.
Djøf opbevarer personoplysninger til brug for markedsføring, indtil du trækker dit samtykke hertil tilbage eller i en periode på op til 3 år fra oplysningerne er indsamlet.
Afholdelse af fokusgrupper og medlemsundersøgelser
Djøf foretager medlemsundersøgelser, afholder fokusgrupper og lignende med henblik på at afdække medlemmernes holdninger inden for temaer og områder, der optager Djøf. Undersøgelser og fokusgrupper afvikles enten som spørgeskemaundersøgelser eller som fysiske/digitale interviews, og Djøf kan derfor i forbindelse hermed både behandle personoplysninger om den enkeltes meninger og holdninger og lyd- og videomateriale fra optagede interviews.
De personoplysninger som Djøf behandler i forbindelse med afholdelse af fokusgrupper og medlemsundersøgelser, behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at afdække medlemmernes meninger og holdninger ift. overordnede temaer, GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøf opbevarer personoplysninger indsamlet som led i afholdelse af fokusgrupper og medlemsundersøgelser i en periode på 6 måneder efter at oplysningerne er indsamlet.
Deltagelse i brugertest
Djøf foretager brugertest af nuværende og kommende services med henblik på, at forstå forhold omkring brugervenlighed, relevans og kvalitet fra et medlemsperspektiv. Brugertest afvikles telefonisk eller via invitation til valgfri deltagelse i vores digitale usability testplatform, og Djøf kan derfor i forbindelse hermed behandle personoplysninger om det enkelte medlem ifm. udvælgelsen til deltagelsen og som en del af den specifikke brugertest.
De personoplysninger som Djøf behandler i forbindelse med invitation til og afholdelse af brugertest, behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at afdække og sikre relevans og kvalitet omkring digitale medlemstilbud og services, GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøf opbevarer personoplysninger indsamlet som led i deltagelse i brugertest i den periode den specifikke brugertest forløber.
Anonymisering med henblik på statistik
Djøf behandler personoplysninger til brug for både intern, ekstern og medlemsrettet statistik. Dette gøres blandt andet for kontinuerligt at målrette Djøfs services ud fra brugeradfærd, for at give indsigt i- og overblik over medlemmers forhold inden for bestemte områder, fx i forhold til barselsvilkår eller lønudvikling fordelt på segmenter og geografi med videre.
De personoplysninger, som Djøf anvender til statistiske formål, anonymiseres forud for at de indgår i statistiske beregninger og materialer.
De personoplysninger som Djøf behandler til brug for anonymisering med henblik på statistik, behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at have statistisk indsigt i medlemmers adfærd, vilkår og behov, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Opbevaringsperioden for de personoplysninger, som Djøf anonymiserer til brug fra statistik, følger opbevaringsperioden knyttet til det enkelte formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet og bliver behandlet.
Køb og afvikling af Djøfs kurser og uddannelser
Djøf behandler personoplysninger om dig i forbindelse med deltagelse i kurser og uddannelser med henblik på registrering af din tilmelding, fakturering, fremmødetjek, adgangskontrol, fødevarepræferencer, udarbejdelse af deltagerlister og navneskilte, ved deltagelse i online møder og debatforums, evalueringer, og udarbejdelse af kursusbeviser med videre.
De personoplysninger som Djøf behandler i forbindelse med udbud, salg og afvikling af kurser og uddannelser behandles baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra b – opfyldelse af kontrakt, GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at udbyde medlemsservices, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøfs videregivelse af oplysning om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold til medarrangører og andre deltagende medlemmer af Djøf, sker hvor aktuelt på baggrund af behandlingsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a og samtykke GDPR artikel 9, stk. 2, litra a – eksplicit samtykke.
Djøf opbevarer personoplysninger indsamlet som led i udbud og afvikling af kurser og uddannelser i en periode på 5 fulde kalenderår fra oplysningerne er indsamlet.
Tillidshverv
Djøf behandler personoplysninger om dig, hvis du vælges som Djøf-tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Det gør vi med henblik på at sikre kontakten imellem Djøf og dig, men også med henblik på at kunne formidle dine kontaktinformationer til de medlemmer og jobansøgere, du repræsenterer.
De personoplysninger som Djøf behandler om sine tillidsrepræsentanter behandles baseret på retsgrundlagene i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at facilitere og koordinere repræsentationen af lokale tillidsfolk, og GDPR artikel 9, stk. 2, litra d - som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøf opbevarer personoplysninger om dit tillidshverv i den periode du er valgt som tillidsrepræsentant og i en periode på 6 måneder efter du ophører som tillidsrepræsentant.
Jobagent - Jobuniverset.dk
Når du tilmelder dig vores jobagent på jobuniverset.dk, indsamler vi din e-mailadresse og dine jobpræferencer for at kunne sende dig relevante jobopslag.
De personoplysninger, som Djøf indsamler i forbindelse med oprettelsen af jobagenter, behandles på baggrund af retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i at kunne tilbyde brugere af Jobuniverset en relevant og tilpasset jobformidlingstjeneste, som understøtter deres karriereudvikling.
Djøf opbevarer de personoplysninger, der modtages som led i ydelsen af jobagenten, i den periode, du er tilmeldt jobagenten.
Test med henblik på sikring af databeskyttelses- og behandlingssikkerhed
Djøf vil under særlige forhold behandle personoplysninger i begrænset omfang i forbindelse med udvikling og test af kernesystemer, hvor dette er kritisk for at sikre databeskyttelses- og behandlingssikkerheden.
De personoplysninger, som Djøf behandler i forbindelse med test og sikring af behandlingssikkerhed, behandles baseret på retsgrundlaget i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f – Djøfs legitime interesse i som fagforening at sikre behandlingen af personoplysninger, samt GDPR artikel 9, stk. 2, litra d – som led i Djøfs legitime aktiviteter som fagforening.
Djøf opbevarer personoplysninger som led i test med henblik på sikring af databeskyttelses- og behandlingssikkerhed i den periode, testen forløber.
Automatiske individuelle beslutninger og profilering
Djøf behandler ikke personoplysninger til at fortage automatiserede individuelle beslutninger.
Hvis du er medlem af Djøf, anvender Djøf profilering til løbende at generere og opdatere dit Djøf-medlemsbillede. Formålet er at forbedre Djøfs tilbud og services samt din generelle brugeroplevelse i mødet med Djøf. Profileringen er baseret på de oplysninger, vi indsamler, når du besøger Djøfs hjemmesider, er i kontakt med os samt tilmelder dig og anvender Djøfs services.
Modtagere af personoplysninger
Djøf videregiver eller overlader, i det omfang det er nødvendigt, personoplysninger om dig til en række modtagere. Dette gør vi for at være i stand til at tilbyde dig ydelser som beskrevet under punktet ”Formål, retsgrundlag og opbevaringsperioder”.
Modtagere af dine personoplysninger vil enten være selvstændige dataansvarlige (’tredjeparter’) eller Djøfs databehandlere. De tredjeparter vi videregiver dine personoplysninger til er:
Offentlige myndigheder:
- Lokation/land: Danmark.
- Sektor/branche: Varierer alt efter formål (fx Datatilsynet, domstole/voldgiftsnævn, SKAT).
- Formål med videregivelse: Overholdelse af juridiske forpligtelser.
Forsikringsselskab:
- Lokation/land: Danmark.
- Sektor/branche: Forsikring.
- Formål med videregivelse: Formidling af privatforsikringer til medlemmer via Djøfs faste forsikringspartner, Købstædernes Forsikring.
Arbejdsgivere:
- Lokation/land: Danmark.
- Sektor/branche: Varierer alt efter virksomhed.
- Formål med videregivelse: Djøfs eller Djøfs tillidsrepræsentanters udførelse af fagforeningsmæssige aktiviteter med/overfor tredjeparter (modpart/arbejdsgiver).
Eksterne samarbejdspartnere:
- Lokation/land: Danmark.
- Sektor/branche: Varierer alt efter leverandør og samarbejdspartner, fx bank, forsikring, forlag, e-handel eller telekommunikation.
- Formål med videregivelse: Levering af medlemsfordele- og rabatordninger via samarbejdspartnere.
Ud over de ovennævnte modtagere vil dine personoplysninger blive delt med følgende kategorier af databehandlere og underdatabehandlere:
IT-leverandører:
- Lokation/Land: EU, Indien, USA og øvrige.
- Sektor/branche: IT.
- Industri: IT-drift, IT-support, systemudvikling og cloud-leverandører.
- Kategorien omhandler følgende behandlingskæder: Djøf til Microsoft. Djøf til TOPdesk til Microsoft. Djøf til DB Job. Djøf til Pushfar. Djøf til Planorama. Djøf til Zoom. Djøf til Mentimeter. Djøf til Miro.
- Formål med databehandlingen: IT-support, systemudvikling, serverhosting, databasesupport, leverandør til netværksinfrastruktur og IT-drift, samt afvikling og understøttelse af aktivitetsadministration, digitale møder, webinarer og videokonferencer, præsentationer, afstemninger og digitalt samarbejde.
- Tredjelandsoverførselsgrundlag: Overførsel er baseret på EU-standardkontraktbestemmelser og EU-US Data Privacy Framework.
Se yderligere information om EU-standardkontraktbestemmelser, der benyttes til overførsel af personoplysninger til tredjelande.
Hjemmeside-tracking, statistik og analyse:
- Lokation/land: EU, Indien, USA og øvrige.
- Sektor/branche: It.
- Industri: Statistik og analyse.
- Kategorien omhandler følgende behandlingskæder: Djøf à Google Analytics. Djøf à Mouseflow.
- Formål med databehandlingen: Opsamling af brugeradfærd med henblik på at målrette og forbedre brugeroplevelsen, herunder for at tilpasse artikler, annoncer og øvrigt indhold.
- Tredjelandsoverførselsgrundlag: Overførsel er baseret på EU-standardkontraktbestemmelser.
Se yderligere information om EU-standardkontraktbestemmelser, der benyttes til overførsel af personoplysninger til tredjelande og EU-US Data Privacy Framework.
Brugertest via digitale usability testplatform:
- Lokation/land: EU, Indien, USA og øvrige.
- Sektor/branche: It.
- Industri: digital usability test.
- Kategorien omhandler følgende behandlingskæder: Djøf - Peerly.
- Formål med databehandlingen: brugertest af nuværende og kommende digitale services med henblik på, at forstå forhold omkring brugervenlighed, relevans og kvalitet fra et medlemsperspektiv.
- Tredjelandsoverførselsgrundlag: Overførsel er baseret på EU-standardkontraktbestemmelser.
Kontraktgennemgang/analyse:
- Lokation/land: Danmark
- Sektor/branche: Juridisk rådgivning
- Industri: Statistik og analyse
- Kategorien omhandler følgende behandlingskæder: Djøf à Deep Lex
- Formål med databehandlingen: I forbindelse med levering af kontraktgennemgang foretages automatiseret gennemgang- og analyse af ansættelseskontrakter.
Rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Djøfs behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder nedenfor.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os via de kontaktoplysninger, som du finder under punktet ”Dataansvar og kontakt”.
Ret til tilbagetrækning af samtykke
Ret til indsigt
Ret til berigtigelse
Ret til sletning
Du har ret til at anmode om sletning af de personoplysninger, som vi behandler om dig.
Retten til at få slettet personoplysninger kan dog inden for lovgivningens rammer være begrænset i de tilfælde, hvor vi har et behandlingsgrundlag, der retfærdiggør fortsat behandling af dine personoplysninger.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset vores behandling af dine personoplysninger. Det kan fx være, hvis du bestrider oplysningernes rigtighed, hvis behandlingen er ulovlig, og du anmoder om begrænsning i stedet for sletning, hvis Djøf ikke længere har brug for oplysningerne, men du skal bruge dem til at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller mens vi vurderer en indsigelse, du har gjort mod behandlingen. Når behandlingen er begrænset, vil vi som udgangspunkt kun opbevare personoplysningerne.
Ud over opbevaring må oplysningerne kun behandles med dit samtykke, med henblik på at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, for at beskytte en anden fysisk eller juridisk persons rettigheder eller af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, når behandlingen er baseret på Djøfs legitime interesse. Vi ophører herefter med behandlingen, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til at fortsætte den, eller behandlingen er nødvendig i forbindelse med et retskrav.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod direkte markedsføring, hvorefter vi ophører med at behandle dine personoplysninger til dette formål.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Klage til datatilsynet
Ændring af versionshistorik
Djøf kan til enhver tid og uden varsel ændre denne privatlivspolitik med virkning for fremtiden, i forbindelse med at der sker ændringer til Djøfs databehandling. Ændringer i privatlivspolitikker vil blive kommunikeret via Djøfs hjemmesider og services alt efter ændringernes karakter.
Versionsstyringen for nærværende privatlivspolitik fremgår herunder:
Version 1.0:
- Dato: 28.05.2018
- Ændring: Privatlivspolitik udarbejdet og ibrugtaget.
Version 1.1:
- Dato: 19.12.2022
- Ændring: Privatlivspolitik er generelt opdateret i forhold til struktur. Djøf forsikring er blevet tilføjet.
Version 1.2:
- Dato: 10.03.2023
- Ændring: Djøf brugertest er blevet tilføjet.
Version 1.3:
- Dato: 03.09.2024
- Ændring: Tilføjelse af behandlingsformål vedr. nødvendige systemtests.
Version 1.4:
- Dato: 10.01.2025
- Ændring: Tilføjelse af behandlingsformål vedr. Djøf kåring. Behandlingsformålet Medlemslogin via MitID erstattet med Mit Djøf-login via MitID.
Version 1.5:
- Dato: 10.04.2025
- Ændring: Opdatering af datakategorier ift. behandling af billede, stemme og video ifm. deltagelse i kurser og retsgrundlag forbindelse med markedsføringsaktiviteter.
Version 1.6:
- Dato: 29.04.2025
- Ændring: Tilføjelse af behandlingsformål vedr. tilmelding til jobagent på Jobuniverset.dk.
Version 1.7:
- Dato: 21.08.2026
- Ændring: Præcisering og udvidelse af datakategorier, behandlingsformål og retsgrundlag, herunder for digitale services, medlemsadministration, tilbud, kurser og arrangementer, samt opdatering af modtagere, databehandlere og registreredes rettigheder.