16. november 2023, kl. 9.00 - 16.30
Du får en grundig gennemgang af regler og praksis om sygefravær og sygedagpenge.
På kursusdagen får du en gennemgang af de nyeste ændringer i regler og praksis på området, fx de nye regler om aktindsigt. Du får også indblik i de regler, der giver anledning til flest spørgsmål i praksis.
Du får fx et bud på, hvordan arbejdsgiveren og lønmodtageren garderer sig mod tab af refusion, og hvordan man forholder sig, hvis skaden er sket, samt hvad du gør, hvis medarbejderen ønsker at rejse til udlandet under en sygemelding. Vi ser også på opsigelse ved langvarigt sygefravær, herunder den vanskelige grænseflade mellem sygdom og handicap.
Dagen giver dig en gennemgang af:
- løn under sygdom
- medarbejderens ret til sygedagpenge
- arbejdsgiverens ret til refusion fra kommunen
- medarbejderens deltagelse i kommunens opfølgning
- sygedagpengeperiodens længde og forlængelsesmuligheder
- ophold i udlandet under sygdom
- Aktindsigt
- deltidssygdom – pligten til at oplyse om restarbejdsevne
- opsigelse på grund af sygdom
- graviditetsbetinget sygdom efter orloven
- sygdom og handicap
- 120-dagesreglen
- sygdom i opsigelsesperioden.