Kursus

Praktisk forvaltningsret

Få værktøjer, der letter dit daglige arbejde med forvaltningsretlige problemstillinger. Kurset giver dig et praktisk anvendeligt supplement til din teoretiske viden. Du bliver i stand til at efterleve forvaltningsretten, samtidig med at du foretager en effektiv sagsbehandling. Deltag, hvis du beskæftiger dig med forvaltningsloven. Du kan være ansat i en offentlig myndighed, som advokat eller i en privat virksomhed, hvor du skal bruge viden om forvaltningsretlige spørgsmål.

Startdato og varighed

22. maj 2018
1 dag(e)

Tid og sted

09:00-16:00
København K

Pris

4.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Kursets indhold

Måske oplever du til tider at være udfordret, når effektiv sagsbehandling skal gå hånd i hånd med efterlevelse af forvaltningsretten, eller måske mangler du at få sat afgørelses- og partsbegreberne i et praksisorienteret perspektiv.  

Udbytte
Kurset giver dig et opdateret supplement til din eksisterende praktiske og teoretiske forvaltningsretlige viden. Med udgangspunkt i de offentlige myndigheders daglige virkelighed tilegner du dig en række redskaber, der vil gøre dig i stand til at efterleve forvaltningsretten, samtidig med at du foretager en effektiv sagsbehandling.  I forbindelse med kurset får du udleveret en omfattende materialesamling, der kan anvendes i det daglige arbejde.

Deltag
Deltag, hvis du er ansat i en statslig myndighed, kommune eller region, eller hvis du arbejder som advokat eller i en privat virksomhed, hvor du skal bruge viden om forvaltningsretlige spørgsmål og beskæftiger dig med forvaltningsloven i dit daglige arbejde. Kurset er både relevant for dig, som er garvet sagsbehandler, og for dig, der har brug for en genopfriskning af forvaltningsretten.

Kurset står alene, men kan med fordel tages sammen med kurset Praktisk kommunalret, hvis du arbejder i en kommune.

Indhold
Under kurset vil de vigtigste forvaltningsretlige emner og de seneste udviklingstendenser blive behandlet ved hjælp af praktiske eksempler og cases.

Du får en gennemgang af:

  • indholdet af de forvaltningsretlige afgørelses- og partsbegreber
  • regler og praksis om partshøring
  • hvor godt en sag skal undersøges
  • konsekvensen af sagsbehandlingsfejl
  • proportionalitetsprincippet i praksis
  • udvalgte spørgsmål vedrørende EU-rettens indvirkning på forvaltningsretten.

Derudover sætter vi fokus på spørgsmålene:

  • Hvad er status på aktindsigtsreglerne?
  • Hvornår skal der udarbejdes notat, og hvordan skriver man en god begrundelse?
  • Hvilke retsgrundsætninger gælder, og hvad betyder de?

Undervisere
Advokat Anders Valentiner-Branth, partner hos Nielsen Nørager
Kommitteret og adjungeret professor Jens Møller, Folketingets Ombudsmand

Kursuslektioner
Kurset svarer til 7 lektioner.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.  

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

Relevante Dokumenter

Hvem underviser?

Pris og praktisk info

Typiske spørgmål

Når du har fundet kurset, du vil tilmeldes, kan du enten klikke på tilmeldingsknappen eller sende en mail til den kursusansvarlige med dine kontakt- og faktureringsoplysninger.
Ja - alle vores kurser er åbne for såvel medlemmer af Djøf som ikke medlemmer, hvis ikke andet er angivet på det enkelte kursus.
Ja - forplejning er inkluderet i kursusprisen. Forplejningen vil oftest bestå af morgenbrød med kaffe/the, frokost samt eftermiddagskaffe/the med kage. Kurser med overnatning er inklusiv middag.
Vi beslutter 1 måned før start, om kurset gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Vi modtager dog tilmeldinger helt frem til kursusstart.

Afmeldingsfristen er en måned inden kursets start med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Der kan vederlagsfrit foretages afmelding inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursets start, opkræves et administrationsgebyr på 50 % af kursusafgiften.

Ved afmelding senere kan nedsættelse af kursusafgiften ikke påregnes. Pladsen kan dog vederlagsfrit overføres til en anden deltager fra samme virksomhed. Afmelding foretages på mail eller via Mit Djøf, hvis du er medlem.

Hvis du bliver syg, er du velkommen til at overlade pladsen til en anden deltager fra samme virksomhed uden beregning. Vi vil dog gerne have besked herom, så vi kan orientere underviser, kursussted m.m. 
Det vil fremgå i fakta-boksen på det enkelte kursus, hvis der er overnatning mellem kursusdagene. Hvis der ikke står noget, er der ikke overnatning inkluderet i prisen. Vi kan dog godt være behjælpelige med bestilling af overnatning, hvis du har brug for det. Kontakt den kursusansvarlige, hvis du ønsker hjælp med dette.

Der bliver sendt en velkomstmail med praktiske informationer om kurset 1-2 uger før kursusstart. På enkelte kurser vil der være forberedelse  - du vil i så fald blive orienteret i god tid

 

Cirka 1 måned før kursusstart fremsender vi faktura for din deltagelse på kurset. Har du brug for en faktura tidligere eller at få opdelt fakturaen i rater, kan det selvfølgelig godt lade sig gøre. Kontakt den kursusansvarlige og aftal nærmere.

Hos Djøfs Kurser og Uddannelser kan vi tilbyde dig helhedsorienteret rådgivning. Vores rådgivere er fagligt velfunderede med et stort kendskab til djøfernes kompetencer og arbejdsområder. De er bredt orienteret om det danske kursusmarked og har erfaring med rådgivning på alle niveauer. Med spidskompetencer inden for hvert deres felt, vil du altid blive matchet med den mest kompetente rådgiver.

Du kan enten skrive til os på kurseroguddannelser@djoef.dk eller ringe på tlf. 33 95 97 00.

Se alle