]]>

Kursus

Præjudicielle forelæggelser fra danske domstole og nævn

Få praktisk anvendelig viden til at anvende og håndtere præjudicielle forelæggelser fra danske domstole og nævn.

Startdato og sted

21. november 2022
København K

Varighed

½ dag
13:00-17:00

Pris

3.100 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for dig, der ønsker at kende reglerne, mulighederne samt fordelene og ulemperne ved præjudicielle forelæggelser.

Du er fx dommer, anklager, advokat, ankenævnsmedlem eller ansat i et nævnssekretariat eller en lignende supportfunktion.

På kurset får du:

  • kendskab til reglerne for præjudicielle forelæggelser
  • indsigt i de muligheder og udfordringer, der ligger i præjudicielle forelæggelser
  • praktisk anvendelig viden, du kan bruge direkte i retssager og i din sagsforberedelse.

Kursets indhold

Kursets formål er at give dig en både praktisk og teoretisk fyldestgørende indsigt i præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.

 

  • Dagens opbygning

    Alt, hvad du skal vide om præjudicielle forelæggelser

    21. november 2022, kl. 13.00 - 17.00

    På kursusdagen går vi i kødet på problemstillingerne vedrørende præjudicielle forelæggelser og kommer hele vejen rundt om emnet.

    Du får svar på spørgsmålene:

    • Hvem kan og skal forelægge?
    • Hvad kan der spørges om?
    • Hvornår er det relevant at forelægge?
    • Hvornår kan en kendelse om forelæggelse kæres? Og hvad kan kæreinstansen beslutte?
    • Hvad er parternes roller?
    • Hvordan skal du håndtere en afvisning af en forelæggelsesbegæring?
    • Hvad er retsvirkningerne af en fejlagtig afvisning?
    • Hvordan udformer du en forelæggelseskendelse?
    • Hvorfor bør du være forsigtig med at anvende ’pilotsager’ ved præjudicielle forelæggelser?
    • Hvilken rolle spiller udtalelser fra EU-Kommissionen og Juridisk Specialudvalg?
    • Hvilke sagsskridt er relevante efter en præjudiciel forelæggelse?
    • Hvad er proceduren ved EU-Domstolen i Luxembourg?
    • Hvad gør du, når EU-Domstolen har afsagt sin præjudicielle afgørelse?
    Læs mindre

Hvem underviser?

Morten Broberg

Morten Broberg
Professor, ph.d., Københavns Universitet

Morten forsker og underviser i EU-ret på Københavns Universitet. Han har omfattende undervisningserfaring og en stor international erfaring fra EU-Domstolen og forskellige udenlandske forskningsinstitutioner og universiteter. Morten har undervist i flere år for Djøf.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem præsentationer fra underviserne, cases og diskussioner. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer, og sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 4,5 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    3.100 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    3.100 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    3.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 21. november 2022, kl. 13.00 - 17.00
  • Kursets referencenr.
  • 36128
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. november 2022 kl. 17:00


    Afmeldingsfrist
    21. oktober 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle