]]>

Kursus

Ledelse og filosofi

Valgfrit modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Hvordan leder man efter det sande, det gode og det skønne? Bliv trænet i at bruge filosofiens metoder, undersøgelser og tænkning i din ledelse.

Startdatoer

16/05-24
København K
07/11-24
København K

Varighed

3 dage
09:00-16:00

Pris

9.450 kr. momsfri
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender modulet sig til?

Du er leder eller uformel leder og ønsker at anvende filosofiens metoder i din ledelse og organisation.

Du kan tage ’Ledelse og filosofi’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.

På modulet får du:

  • kendskab til filosofiske begreber og problemer
  • øvelse i at stille relevante spørgsmål
  • kompetencer til at arbejde med filosofisk metode i forhold til ledelsesmæssige problemstillinger
  • træning i at reflektere over egen ledelse og organisation 
  • mulighed for at reflektere over, hvad god ledelse er
  • indsigt i, hvilke konsekvenser forskellige syn på ledelse har for medarbejdere, chefer og samarbejdspartnere.
 

Modulets temaer og opbygning

Filosofi er kunsten at stille gode spørgsmål. Filosofiens historie er en lang række undersøgelser styret af gode (og nogle gange mærkværdige) spørgsmål. Da Thomas Nagel spurgte ’hvordan føles det at være en flagermus?’, undersøgte han, om det overhovedet er muligt at leve sig ind i andres oplevelse af verden. Austin spurgte ’hvad betyder det at gøre noget med ord?’, og Popper spurgte ’hvad er forskellen på et åbent og et lukket samfund?’. Gode spørgsmål hænger sammen med gode undersøgelser. 
 
For en leder er det at stille et filosofisk spørgsmål en særlig måde at undersøge egen praksis og egne problemstillinger på. Filosofiske undersøgelser hjælper dig til at skærpe din nysgerrighed og evne til at blive en bedre praktiker, både fordi du træner din evne til at tænke over egen praksis, og fordi det giver konkrete metoder til at begribe de komplekse problemer, du møder som leder.

På modulet bliver du introduceret til tre centrale filosofiske spørgsmål: Hvad kan jeg vide? Hvad bør jeg gøre? Hvad kan jeg håbe på? Spørgsmålene bruger du til at undersøge din egen praksis.

Du får indblik i temaerne:

  • Erkendelsesfilosofi
  • Etisk filosofi
  • Æstetisk filosofi

Opbygning

Undervisningsdage: 3 dage 
ECTS-point: 5 ECTS-point 
Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisning og eksamen.

Få et overblik over Diplomuddannelsen i ledelse.

Vælg startdato

  • Før start

    Som forberedelse udarbejder du en liste over ting, du undrer dig over i din ledelsespraksis. Det kan være observationer, overvejelser og ja, spørgsmål.
    Læs mindre
  • Dag 1

    16. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På modulets første dag bliver din egen praksis som leder gjort til genstand for erkendelsesfilosofisk undersøgelse. Du bliver introduceret til en filosofisk metode og det undersøgelsesspørgsmål, som den hænger sammen med: situationel analyse eller ’hvordan hænger netop denne kompleksitet sammen?’. 

    Du kommer til at prøve denne distinkte metode på din egen praksis. 

    Dagen giver dig:

    • træning i at tænke filosofisk
    • en filosofisk metode til at skabe viden
    • redskaber til at reflektere over, hvordan du ved, hvad du ved
    • viden om erkendelsesfilosofisk undersøgelse.
     
  • Dag 2

    30. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 bliver din egen praksis som leder gjort til genstand for etisk undersøgelse. Du arbejder med at identificere og udforme etiske problemer i din praksis. Du bliver introduceret til forskellige etiske positioner: lovetik, pligtetik, dydsetik, konsekvensetik og omsorgsetik. Du lærer at bruge dem som redskaber til at formulere og håndtere etiske problemer i din praksis.   

    Dagen giver dig:

    • træning i at begribe etiske problemer
    • metoder til at arbejde konstruktivt med etiske problemer
    • viden om forskellige etiske positioner.
     
  • Dag 3

    06. juni 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 3 bliver din egen praksis som leder gjort til genstand for filosofisk æstetisk undersøgelse. Du arbejder med at identificere æstetiske problemer og udarbejde æstetiske undersøgelser i din egen praksis. Et centralt spørgsmål er at afklare, hvordan vi bedømmer, ’hvad der er skønt’, og dermed undersøge, hvad vi kan håbe på, at andre også bedømmer, er skønt.  

    Dagen giver dig:

    • træning i at forholde dig til æstetiske problemer 
    • indsigt i æstetisk filosofi
    • metoder til at udarbejde æstetiske undersøgelser.
     

Hvem underviser?

Thomas Burø

Thomas Burø
Ph.d. i organisation, adjunkt ved DTU

Thomas har bl.a. arbejdet som festivalleder og kulturproducent ved en række kulturinstitutioner. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og videnskabsteori fra RUC og har en ph.d. i organisation fra CBS. Thomas er forfatter til en række artikler og bogkapitler, bl.a. om organisationskultur og læring, og han er desuden udøvende musiker. 

Modulets form og didaktik

Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Den forskningsbaserede teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis.

Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Også eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor dialoger, facilitering af processer og/eller eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.

Undervisningen på ’Ledelse og filosofi’ giver dig indblik i filosofiske perspektiver og teorier. Du bliver præsenteret for forskellige paradigmer, som bliver drøftet og bragt i spil i forskellige cases på modulet.

Modulet tager form som en blanding af præsentationer, dialog og gruppearbejde. Vi anvender deltagernes egen ledelsespraksis i undervisningen.

Eksamensform:

Du afslutter modulet med en mundtlig eksamen på baggrund af et skriftligt essay. I opgaven behandler du teoretiske emner inden for filosofi i en ledelsesmæssig kontekst holdt op imod eller sammen med de dialoger og processer, du har gennemført. Opgaven indeholder både en analyse af den valgte problemstilling og konkrete handleanvisninger på, hvordan din ledelsesmæssige praksis kan folde sig ud.

Bedømmelse: Individuel eksamen med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    10.900 kr. (momsfri)
  • Medlemmer
    9.450 kr. (momsfri)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 1.500 kr.).
  • Dato og tidspunkt
  • 16. maj 2024
    30. maj  2024
    06. juni 2024

    Alle dage fra kl. 09.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38161
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    16. april 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    11. marts 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Louise Thomsen

    Christina Louise Thomsen
    Kursuskoordinator
    cth@djoef.dk
    33 95 98 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle