02. september 2021, kl. 9.00-16.00
På dag 5 bliver du præsenteret for social læringsteori med fokus på dagligdagens praksislæring og -fællesskaber.
Med udgangspunkt i en analyse af dine egne praksisfællesskaber er fokus på ledelsesopgaven forstået som distribueret social praksis. Du får indblik i nødvendige ledelseskompetencer for at kunne lede læreprocesser i grupper. Du arbejder konkret med analyse af læringsbehovet som en forudsætning for at vælge de rette redskaber til at understøtte kompetenceudvikling i dagligdagen. Her er MUS et omdrejningspunkt for kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv.
Dagen giver dig:
- viden om social læringsteori
- forståelse af, at læring kan anskues som en social proces, som er situeret og foregår i et samspil
- viden om praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse som vejen til læring
- fokus på ledelse som en social, relationel og distribueret praksis
- færdigheder til at lede læreprocesser for både grupper og enkelte medarbejdere
- kompetencer til at give kvalificeret feedback.
Inden dag 6 træner du i at give anerkendende og korrigerende feedback, og du laver en skitse til en kompetenceudviklingsstrategi med udgangspunkt i kerneopgaven.