]]>

Kursus

AI-forordningen og compliance

Forbered dig og din organisation på de nye regler for leverandører og brugere af kunstig intelligens-systemer, som følger af den nye AI-forordning.

Startdatoer

23/05-23
København V
05/12-23
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med it-ret, cybersikkerhed eller GDPR. Du er fx jurist i det offentlige eller i en privat virksomhed. Du kan også være indkøber, advokat eller rådgiver i forhold til indkøb af it-systemer og kontraktindgåelse.

Måske bestrider du rollen som DPO, legal compliance counsel, advisor eller lignende.

Du har allerede et grundlæggende kendskab til arbejdet med data og it.

På kurset får du:

  • indsigt i reglerne for at udvikle og anvende AI, herunder forbuddet mod visse former for anvendelse
  • viden om AI’s grundlæggende begreber, metoder og praktiske anvendelse
  • indblik i problemstillinger ved brugen af AI, blandt andet beskyttelseshensynene i de grundlæggende rettigheder
  • værktøjer til at implementere tekniske krav om fx dokumentation, logning, risikoanalyse, transparens, menneskeligt tilsyn og sikkerhed
  • indsigt i de nye krav om ansvar og erstatningspligt ved brugen af AI
  • forståelse for samspillet mellem de nye regler om AI og de persondataretlige regler.

Kursets indhold

På kurset får du redskaberne til at sikre, at du og din organisation bliver klar til at leve op til de nye regler for at udvikle og anvende AI.

Den nye AI-forordning tvinger myndigheder og virksomheder til ikke kun at fokusere på gevinsterne ved at udvikle og anvende AI, men også på nogle af de faldgruber, som en organisation er nødt til at adressere, før centrale beslutninger automatiseres helt eller delvist.

For at kunne udnytte fordelen ved kunstig intelligens som moderne myndighed eller virksomhed er I nødt til at forberede jer på de nye regler om kunstig intelligens, som følger af AI-forordningen. Kurset vil give dig et indblik i, hvor og hvordan I kan anvende kunstig intelligens, og hvordan I sikrer, at jeres udvikling og anvendelse af AI sker med respekt for grundlæggende rettigheder, fx de persondataretlige regler.

 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med at anskaffe, anvende eller udvikle AI i samspil med de persondataretlige regler. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    23. maj 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen får du en introduktion til de grundlæggende begreber og metoder inden for kunstig intelligens (AI) og machine learning (ML). Du bliver rustet til at træffe informerede beslutninger om, hvor og hvordan det giver mening at bruge kunstig intelligens, og hvilke tiltag I er nødt til at implementere for at leve op til forordningen.

    Du bliver samtidig klædt på til at designe og implementere et compliance framework, der kan sikre, at din organisation lever op til den kommende forordnings krav. Vi fokuserer på behovet for, at I, allerede når I begynder nye it-projekter, tager højde for at implementere passende kontraktuelle, organisatoriske og tekniske foranstaltninger i udviklingen og anvendelsen af AI. Vi kommer omkring både leverandør- og brugeransvar og samspillet mellem de to roller i forhold til forordningens regler.

    På dagen kommer du igennem:

    • det nye regelsæt om AI
    • begreber, metoder og praktisk anvendelse inden for AI
    • de nye krav til bl.a. dokumentation, logning, risikoanalyse, transparens, menneskeligt tilsyn og sikkerhed
    • implementeringen af et robust complianceprogram, fx til leverandørstyring
    • reglerne for ansvar og erstatning ved distribution og ibrugtagning af AI
    • perspektivering til de databeskyttelsesretlige regler.
  • Spørgesession

    Ca. to måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min.

Hvorfor lære om kunstig intelligens og den nye forordning?

Flere og flere organisationer, både offentlige og private, bruger kunstig intelligens i et stadig større omfang. Fordelene er mange. Kunstig intelligens giver mulighed for at bruge store mængder data mere effektivt, både til komplekse beslutninger, der beror på en gennemgang af store datamængder, og til mere rutineprægede opgaver, hvor brugen af AI kan frigive tid til andre opgaver.

Udfordringen er, at vi efterhånden kan bruge kunstig intelligens på så komplekse områder, at det giver risiko for, at der ikke er klarhed over grundlaget for de beslutninger, der træffes med kunstig intelligens. Det er ikke kun et etisk dilemma, men også et juridisk dilemma, som stiller nye krav til de retlige rammer for at udøve myndighed og virksomhed.

AI-forordningen er den første retsakt, der selvstændigt tager hånd om nogle af de problemstillinger, som udvikling og anvendelse af kunstig intelligens rejser. Det medfører samtidig nye retlige forpligtelser til at sikre gennemsigtighed, sporbarhed og dokumentation, når vi anvender kunstig intelligens.

På kurset sørger vi for, at du er godt forberedt til at bistå med udvikling og anvendelse af kunstig intelligens ud fra kravene i den nye AI-forordning.

Hvem underviser?

Helle Brun Næsager

Helle Brun Næsager
Afdelingschef, Center for Cybersikkerhed

Helle har siden 2012 beskæftiget sig med datacentreret lovgivning og den praktiske indsamling, opbevaring og behandling af data. Først som co-founder og ledende partner i virksomheden Kostner, der udvikler og anvender kunstig intelligens og machine learning til at bistå organisationer med compliance inden for softwarelicensering. Siden som advokat med speciale i databeskyttelsesret hos Maersk Drilling. I dag arbejder Helle i Center for Cybersikkerhed, hvor hun er chef for en juridisk compliance-afdeling.
Henrik Palmer Olsen

Henrik Palmer Olsen
Professor, dr.jur., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Henrik har siden 2014 beskæftiget sig med kunstig intelligens og jura. Henrik forsker i, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at understøtte juridisk sagsbehandling, og han har i de seneste år bevæget sig ind på området for retlig regulering af kunstig intelligens, primært med fokus på AI-forordningen. Henrik er medlem af Dansk Standard og følger herigennem arbejdet med at udarbejde danske og europæiske standarder for brug af kunstig intelligens.

Kursets form

På ’AI-forordningen og compliance’ præsenterer underviserne konkrete cases med udgangspunkt i de nye regler, og du får mulighed for at netværke og udveksle konkrete erfaringer, praktiske input og overvejelser både med underviserne og de øvrige deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 23. maj 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 37555
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    23. april 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    23. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursusansvarlig
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle