Forhandlingerne er i gang - proces og forventet tidsplan
Netop nu sidder Djøf sammen med alle de akademiske organisationer ved forhandlingsbordene i staten, regionerne og kommunerne. Konkrete informationer om det, der bliver forhandlet om, må I desværre vente på, da det er fortroligt.

Vi kan ikke dele detaljer fra forhandlingerne undervejs, lige som vi ikke kan kommunikere om konkrete temaer eller positioner. Til gengæld kan du, som er medlem og offentligt ansat, være helt sikker på, at du hører fra os, så snart der er egentlige resultater at fortælle om.
Når der ligger konkrete aftaler, skriver vi til dig, så du får besked direkte i din indbakke.
Planen – som stadig kan ændre sig flere gange – er, at vi forventer at indlede de afsluttende forhandlinger:
- i staten 5. februar
- i regionerne 21. februar
- i kommunerne 25. februar.
Indtil da arbejder vi videre ved forhandlingsbordene. Vi holder dig løbende orienteret, når der er nyt.
Mens vi venter, kan du læse om de overordnede temaerne for vores krav, og om de krav, henholdsvis vi og arbejdsgiverne stiller med på, djoef.dk/ok26.
Har du spørgsmål om OK26?
Står du tilbage med et spørgsmål, efter du har læst nyheden, kan du som medlem altid kontakte os om det.
Log ind med MitID og send en direkte besked til os.