Når AI løser opgaven: Sådan hjælper du de studerende med stadig at lære

Et velskrevet essay er ikke nødvendigvis tegn på, at den studerende har lært noget. Med generativ AI kan essayet blive bedre, samtidig med at den studerende springer det tænkearbejde over, som opgaven skulle træne.

Netop skellet mellem, hvad AI med fordel kan overtage, og hvad den studerende selv skal lære at mestre, bliver afgørende for undervisere, mener Ida Bang Hansen og Rasmus R. Hansen. De forsker begge i generativ AI og læring ved Centre for Educational Development på Aarhus Universitet.

Og ifølge Ida Bang Hansen har AI allerede ført noget godt med sig:

– Jeg har aldrig oplevet, at vi har talt så meget om læring, som vi gør nu. Hvorfor er vi her egentlig? Hvad skal de studerende lære? Og hvordan finder vi ud af, om de faktisk har lært det? Den diskussion synes jeg grundlæggende er rigtig sund. 

De studerende kan ikke altid mærke, om de lærer

Det gør AI særlig vanskelig at navigere i. For når teknologien gør en opgave lettere, kan den studerende opleve det som en hjælp til læringen, selv om AI måske har overtaget det arbejde, der skulle skabe læringen.

Ida Bang Hansen peger på et velkendt eksempel fra læringsforskningen: Studerende oplever ofte, at de lærer mere ved at lytte til en forelæser end ved at deltage i aktiv undervisning. Men undersøgelser viser, at aktiv undervisning ofte giver større læringsudbytte.

Det, der føles nemt og effektivt, er altså ikke nødvendigvis det, vi lærer mest af.

Og med AI bliver det endnu vigtigere at skelne mellem at løse en opgave og faktisk lære noget af den.

Start med læringsmålet, ikke med ChatGPT

Men hvad gør man så som underviser, når en gammel opgave pludselig kan løses på få minutter med ChatGPT?

Ifølge forskerne skal man ikke automatisk skrotte opgaven.

– Vi kan ikke sætte barren efter, hvad AI kan. AI kan også regne, men derfor skal mennesker stadig kunne regne. Der er ting, det giver mening at blive dygtig til, selv om AI kan hjælpe os med dem, siger Ida Bang Hansen.

I stedet skal underviseren begynde med læringsmålet: Hvad er det egentlig, den studerende skal kunne?

– Hvis målet er, at den studerende skal lære at skrive og strukturere et argument, nytter det ikke nødvendigvis at lade AI skrive teksten og bagefter bede den studerende evaluere den. Så har man ændret læringsmålet fra at kunne skrive til at kunne vurdere en tekst, forklarer Rasmus R. Hansen.

Den øvelse kan være glimrende, hvis målet netop er at træne faglig vurdering. Men Ida Bang Hansen understreger, at man heller ikke kan springe skriveprocessen over uden videre.

– At skrive er også at tænke. Det er nogle gange gennem skrivningen, at man opdager, at det faktisk var noget helt andet, man skulle skrive om.

Pointen er, at AI godt kan ændre, hvordan man arbejder med et læringsmål. Men det er underviseren, der skal afgøre, hvilke kompetencer de studerende fortsat skal udvikle selv.

Brug AI som én legoklods i undervisningen

Forskerne arbejder selv med undervisningsforløb, hvor AI indgår som én aktivitet blandt flere.

De studerende kan eksempelvis først få feedback fra AI og derefter give hinanden peer-feedback. Eller de kan arbejde med forskellige AI-chatbots og bagefter diskutere, hvordan chatbotterne påvirkede deres tænkning.

På den måde får AI en afgrænset funktion, mens andre dele af læringen fortsat foregår mellem de studerende eller sammen med underviseren.

Ida Bang Hansen beskriver det som at bruge AI som én legoklods i en større læringssekvens.