AI-fomoen har efterhånden ramt de fleste af os. Burde jeg bruge det mere? Er jeg bagud i forhold til mine kolleger? Spilder jeg tid på opgaver, AI kunne have løst på få sekunder? Og forventer min chef måske allerede, at jeg bruger det - uden at have sagt det højt?
Forventningerne til AI er tårnhøje, og vi overlader stadig flere opgaver til teknologien. Men det er ikke altid en fordel. For bruger vi AI som genvej uden at tænke os om, bliver resultatet dårligere, lyder det fra AI-ekspert Andreas Marckmann Andreassen.
- Generativ AI kan gøre os bedre til det, vi i forvejen er gode til. Problemet opstår, når den bliver brugt som erstatning for vores egen tænkning.
Han er chefredaktør på Fagbladet Folkeskolen og rådgiver og underviser virksomheder og organisationer i digital udvikling og brugen af AI, blandt andet i Djøf. Og hans pointe er klar: Det afgørende er ikke kun at lære at bruge AI, men også at kunne lade være. Her er hans 5 tommelfingerregler for, hvornår vi ikke bør bruge AI.
1. Når opgaven kræver din egen analyse og originalitet
Mange bruger AI til at hjælpe med kerneopgaver som analyser, idéudvikling, vurderinger, oplæg og som støtte til beslutninger og faglig tænkning. Det kan der være god grund til, men også god grund til at være varsom.
- Generativ AI er ikke bedre end det data, den er trænet på. Derfor er vi endnu ikke der, hvor AI kan være ægte original. Den kan ikke erstatte din menneskelige intuition, din kritiske sans eller din originalitet. Sætter du den til det, risikerer resultatet at blive ringere og mindre kreativt, siger Andreas Marckmann Andreassen.
Hans klare råd er, at du bruger generativ AI som et værktøj til eksempelvis at udfordre dine pointer, i stedet for en erstatning.
2. Dit etiske kompas og din dømmekraft kan ikke automatiseres
For mange er AI blevet en hjælp til kommunikation og konkrete formuleringer. Også det er ifølge AI-eksperten fornuftigt. Men det er vigtigt at huske på, at du selv skal tage ansvaret for de etiske vurderinger.
- I mange små og store beslutninger i arbejdslivet bruger vi vores etiske kompas. Det kræver vores menneskelige dømmekraft. AI kan komme med forslag, men ikke vurdere, hvad der er rimeligt, klogt eller ordentligt i situationen, siger Andreas Marckmann Andreassen.
Det gælder fx, når du formulerer en svær besked, giver kritisk feedback eller håndterer en konflikt. Overlader du det til AI, risikerer du dårligere og nogle gange uetiske beslutninger.
3. Hvis du ikke kan tjekke det, skal du lade være
AI er også hurtigt blevet et populært værktøj til at lave opsummeringer, analyser og svar på få sekunder - også i materiale, man ellers selv skulle have brugt lang tid på at sætte sig ind i. Og her ligger en anden faldgrube. For du har altid selv ansvaret for at tjekke, om resultatet er korrekt.
- Det kan nemt ende med en masse ekstraarbejde for dig. For du skal bruge tid på at kontrollere fejl, rette misforståelser eller i værste fald lave opgaven helt om.
- Det er dit ansvar at kvalitetssikre dit arbejde, også når du har fået hjælp af AI. Hvis det ikke er realistisk, så bør du overveje, om det er en opgave, der egner sig til det.
4. Hurtigere er ikke det samme som bedre
Endnu en huskeregel handler om, når vi bruger AI for at spare tid og effektivisere vores arbejde. Til at skrive standardmails, lave referater eller producere tekster hurtigere. For hastighed er ifølge AI-eksperten ikke nødvendigvis en fordel.
- AI har en tendens til at gøre arbejdet mere ensartet. Hvis der er tale om komplekse opgaver, kan løsningen blive fagligt svagere. Selvom resultatet er korrekt, er det ikke nødvendigvis godt nok, siger han.
- Det bør altid være et rødt flag, hvis hastighed er vigtigere end kvalitet, når du bruger AI. For så er der en reel fare for, at dit arbejde bliver fladere, mere standardiseret og mindre værdifuldt. Hvis AI gør arbejdet hurtigere, men til gengæld dårligere, er det ikke en gevinst. Brug AI der, hvor det kan løfte kvaliteten af dit arbejde eller effektivisere uden at skade dit slutresultat.
5. Når det menneskelige er selve pointen
Og så er der den del af arbejdet, der ikke kun handler om indholdet, men om relationen. Når vi for eksempel skriver den vigtige mail, giver personlig feedback eller forsøger at skabe tillid. Her kan AI udefra set hurtigt komme til at lyde rigtigt, men alligevel ikke rigtigt som dig.
- Når vi overlader de centrale dele af vores kommunikation til AI, bliver den mindre personlig. Dermed sætter vi nemt den relationsopbygning over styr, som er en vigtig del af vores arbejde, siger han.
- Som grundregel skal du altid selv kunne stå på mål for ordene. Stol på din empati og menneskelige forståelse og brug AI som støtte, så din egen stemme altid er tydelig.
Brug AI med omtanke - ikke af vane
Når alt kommer til alt, er pointen ifølge Andreas Marckmann Andreassen enkel: Målet er ikke at bruge AI mest muligt, men at bruge det rigtigt. Og derfor er det afgørende spørgsmål heller ikke, om AI kan løse din opgave, men om du kan løse opgaven bedre sammen med AI.
- AI skaber mest værdi som et assistentværktøj, der understøtter din faglighed - ikke som en genvej uden om den. Lige så vigtigt som at vide, hvordan du bruger teknologien, er det derfor paradoksalt nok også at vide, hvornår du skal lade være.
De 3 spørgsmål, du altid bør stille dig selv, før du bruger AI:
- Ville jeg selv kunne gøre det bedre - hvis jeg brugte lidt mere tid? Kræver opgaven din faglige dømmekraft, din analyse eller din personlige stemme? Så kan du bruge AI som hjælper eller sparring - ikke som erstatning.
- Kan jeg gennemskue, om svaret er rigtigt? AI kan lyde overbevisende, også når den tager fejl. Kan du ikke selv vurdere og kvalitetssikre dens output, kan du ende med at skulle lave arbejdet om eller sende noget forkert videre. Brug derfor kun AI til opgaver, du forstår, og hvor du selv kan kontrollere kvaliteten.
- Bliver din opgave faktisk løst bedre - eller bare hurtigere?Det er hverken i din eller din arbejdsgivers interesse at løse opgaven hurtigere og dårligere. Vurdér om samarbejdet med AI kan løfte kvaliteten i opgaven. Ellers kan det være, du hellere skal løse den selv.
