Som både offentlig og privat leder er forandringer et vilkår, som er trykt på bagsiden af visitkortet. Fra velfærdsreformer til geopolitisk affødte kriser, der kræver omstillinger på den store klinge – og alt derfra i mindre målestok.

Og for at nå over målstregen i fin stil må du være visionær og udviklingsorienteret, kunne tænke strategisk og være handlekraftig, når de svære beslutninger skal træffes. Samtidig skal du bevare empatien og nysgerrigheden over for dine medarbejdere, bevare styringen, men lede dem med tillid, inddrage dem og uddelegere ansvar, men huske at følge op på alle boldene i luften. Og oven i det hele skal du sikre, at kerneopgaven – den daglige drift – kører som altid. Undgå fejl og sikre, at kunder og borgere ikke mærker det organisatoriske stormvejr, du næsten konstant befinder dig i.

Paradoksalt? Ja. Svært? Ja. Umuligt? Nej, for det er netop hverdag for de fleste ledere. Men det kan have sin pris i form af relationel og strukturel udmattelse, mener chefsygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen fra Regionshospital Viborg. Eller som hun meget direkte formulerede det i en kronik i webmediet DSS for nylig: Ledere kan begynde at blive trætte af mennesker.

Krydspresset har sin pris

Lad det være sagt med det samme: Christine Dragsbæk Knudsen elsker sit job som chef. Og hun holder rigtig meget af ledelse. Hun har i mange år arbejdet med ledelse i sundhedsvæsenet, har ti års erfaring med at lede ledere og har før det været mellemleder med direkte personaleansvar i den kliniske drift.

Hun har både som mellemleder, i sine år som leder af ledere og gennem flere lederuddannelser været optaget af de spændingsfelter og krydspres, ledere – og især mellemledere – står i, når forandringer, organisatoriske krav og faglige ambitioner skal blive til sikker drift med gode resultater. For det kommer med en pris, er hendes erfaring.