“Glem illusionen om kontrol” – Jan Molins 3 bedste sommerråd til ledere

”Når man står helt stille, kan man mærke hjertet slå”.

Sådan står der på omslaget af CBS-professor emeritus Jan Molins seneste bog Bevægelse i lederskabet (Djøf Forlag 2026), og det gør der, fordi han på sine ældre dage som ledelsesforsker er blevet optaget af kvantefysikken – og det er ikke helt uden dramatik:

- For i kvantefysikken er det, som kendetegner alt ”levende”, at det hele tiden er i bevægelse. Når det holder op med at bevæge sig, uanset om det er på det atomare niveau, som dyr, menneske eller som socialt system, så er det dødt.

Og heri ligger et vigtigt budskab til dig som leder, mener Jan Molin, som han anbefaler dig at summe lidt på i din sommerferie. Det med sommerferien vender vi tilbage til lige om lidt.

Men først budskabet: - Hvis fravær af bevægelse betyder død, betyder det også, at stilstand ikke er en mulighed. Derfor mener jeg, at alle ledere bør spørge sig selv: Hvor meget liv og udvikling er det lykkedes mig at kvæle i mit forsøg på at bevare illusionen om at være i kontrol?

Uro skaber panik

Nej, Jan Molin er ikke en mand, der sugarcoater sine ord. Og han uddyber:

- De fleste ledere har en virkelighedsopfattelse af, at ting er kontrollerbare, og det er i min optik civilisationens store illusionsnummer. Fordi vi er vant til at leve i en virkelighed, som er gabende kedsommelig, forudsigelig og stabil, bliver vi paniske, når der opstår uro. Det gælder også organisatorisk. Og derfor bruger ledere enorme kræfter på at genskabe ro og orden.

Men Jan Molins pointe er, at det kan vi ikke. For den stilstand eller tilstræbte orden er lig med død. Det er et paradoks, som han mener skal håndteres – ikke ved at slippe håndtaget helt, men ved ikke at forsøge at holde fast i noget, som ikke kan fastholdes.

- Derfor må lederen i stedet ændre sin egen adfærd for ikke at blive fastlåst i sin iagttagelsesposition, fordi det også fastlåser organisationen og medarbejderne i den, siger Jan Molin, der efter sommerferien holder foredrag for Djøfs medlemmer om lederens blinde pletter på to arrangementer i Aarhus og København. Find arrangementerne her

Reflekter hver dag i ferien

Hvordan du gør det, bringer os tilbage til det med sommerferien: Her får du den velfortjente pause fra en ofte hektisk hverdag. Og i den pause anbefaler Jan Molin, at du bevilger dig selv en stille stund en gang om dagen, hvor du har tid og ro til at reflektere over din ledelsespraksis.

- Ikke til at tænke over komplicerede spørgsmål, men bare bruge 15-20 minutter på at reflektere over: Hvad er der sket det seneste arbejdsår? Tanker, som er så lidt overraskende, at de ubesværet kommer til dig, siger Jan Molin.

Og når du sidder der i skyggen af æbletræet, skal du skrive dine tanker ned, anbefaler han. Fordi de fungerer som noter til en række kaffesamtaler, du skal have efter ferien med et menneske, du har tillid til.

- Denne person skal du vise dine noter og spørge: Hvad ser du, som jeg ikke ser? For det er mit næste budskab: Vi har alle blinde pletter. Og de er netop blinde, fordi man ikke selv ser dem. Ved at invitere en anden stemme ind i dialogen kan du få svar på, hvilke forhold du afviser, men som har betydning i din daglige ledelsespraksis.

Jan Molins skabelon er altså:

1. Pause med tid til refleksion.
2. Kaffeaftale med en god ven i eller lige efter ferien.
3. Handling.

Tal med fornuftige mennesker

Men inden vi kommer til punkt 3 og handling, er der tre yderligere forhold – tre typiske ledelsesfælder ifølge Jan Molins erfaring – som du med fordel også kan reflektere over under æbletræet. Den første er:

- Den, der taler om et problem, er selv en del af det. Så tænk over, hvad dit personlige bidrag til hverdagens konflikter er. Det er ikke tilfældigt, at det ofte er de samme personer eller forhold, som irriterer dig. Det hænger sammen med den fastlåste position at iagttage fra. Af samme grund oplever mange ledere også, at de samme fejl bliver ved med at opstå – fordi vi jo knokler for at vedligeholde systemer og ikke kan se, at vi selv er en del af problemet, siger Jan Molin og tilføjer:

- Derfor er det altid smart at tale med andre fornuftige mennesker om tingene.

Skab din egen tid

Det næste er, at tid ikke er noget, du ’har’ eller ’tager’.

- Tid er noget, du skaber sammen med andre. Så øv dig i at installere forsinkelser i hverdagen, som jo ofte er præget af jagten på hurtige løsninger og resultater, siger Jan Molin og foreslår:

- Jeg er selv meget begejstret for ’strukturelle værn’ – fx at lukke din dør, som ellers ’altid er åben’, og slukke telefonen og computeren en time en formiddag om ugen. Og øv dig så i ikke at gøre noget. Eller benspænd – der, hvor man ikke falder og slår sig, men i et kort øjeblik mister fodfæste og balance. Det kan være at aftale med dine medarbejdere, at I ikke må træffe hurtige beslutninger. I skal give hinanden en time til at tænke jer om, for ellers risikerer I, at det går for stærkt.

Det tredje og i denne omgang sidste forhold er ifølge Jan Molin at indse, at ledelse består af dilemmaer, fordi vi ikke kan se alt på en gang, og fordi vi er vokset op med bestemte virkelighedsopfattelser.

- Bare tænk på Rubins vase – hvad er figur, og hvad er baggrund? Når vi hæfter os ved bestemte mennesker eller begivenheder, bliver resten et gråt baggrundstæppe. Eller: Hvis jeg gør A, går noget galt. Hvis jeg gør B, går noget andet galt. Derfor siger jeg: Flyt dit fokus og tænk over: Hvornår har du sidst gjort noget overraskende nyt og anderledes – længe nok til at andre opdagede det?

De fleste ledere har en virkelighedsopfattelse af, at ting er kontrollerbare, og det er i min optik civilisationens store illusionsnummer.

Jan Molin

And action …!

Når sommerferien så er slut, er det tid til handling.

- Selvfølgelig må du gerne fortsætte med at tænke dig om, men nu skal du også finde steder at øve dig – ikke i at gøre det rigtige, men i at gøre noget andet. Skab den mindste forskel, der gør en forskel. Det handler ikke om at smide klyngebomber eller håndgranater ind i organisationen, men om at lave de små bevægelser. Der, hvor du mærker stenen i skoen. Og ja, anerkender Jan Molin, det vil være forbundet med et forbigående ubehag.

-  Men min erfaring er også, at de ledere, som prøver at løbe en risiko, oplever, at ubehaget netop er forbigående. Så tænk på det som en leg. Når vi leger, slipper vi forsvaret og får ofte øje på noget, vi ikke har set før. Og så tag nogen i hånden, som går med dig. Den ensomme leder er en selvpåført plage – vi er ikke noget uden vores gruppe.