6 eksperter: Disse megatrends rykker helt tæt på dit job i 2026

På grund af den usikre geopolitiske situation, de omskiftelige markedstendenser og den stigende informationshastighed bliver DEI-kompetencer (diversitet, lige muligheder og inklusion) stadig mere centrale for virksomheders succes. Håndtering af kriser og uvante situationer kræver, at vi bringer forskellige perspektiver og erfaringer i spil – en forudsætning for innovation. Men at opbygge forskellighed, kræver fokus på kompetencebaserede rekrutteringsprocesser, der sikrer tiltrækning og ansættelse af en bred vifte af talenter. Forskelligheden skal dog også bringes i spil. Det kræver relationelle kompetencer og fokus på inklusion – både strategisk hos ledere og interpersonelt hos medarbejdere. Vi vinder kun kapløbet om fremtiden, hvis vi kaster os ud i det uvante – også når det gælder mennesker.

I 2026 er der ingen tvivl om, at øget brug af AI – og ikke mindst AI-agenter – bliver en endnu større og mere naturlig del af danskernes arbejdsliv. Både tempo og samarbejdsformer vil blive påvirket, og efter en indkøringsfase øge produktiviteten, kvaliteten og frigøre mere tid, fx til kreativitet og innovation. For mig er det også tydeligt, at kompetenceudvikling og livslang læring bliver en absolut nødvendighed, fordi teknologien ændrer jobindhold og kræver nye færdigheder. Samtidig tror jeg, at vi får et stigende behov for at rette opmærksomheden mod ansvarlig brug af de digitale værktøjer, vi tager ind i hverdagen. Jeg er teknologioptimist, så det er en udvikling, jeg ser frem til – men også mener, at vi skal gå klogt og opmærksomt ind i.

Jeg tror, at danskernes arbejdsliv i 2026 bliver præget af to stærke, modsatrettede tendenser. Den ene et stigende krav om fysisk fremmøde på kontoret, mindre fleksibilitet og en tilbagevenden til gammeldags hierarkier, ledelsesidealer og kortsigtede produktivitetsmål – ud fra argumentet om konkurrencepres. Den anden trækker mod mere nytænkning, hvor arbejdspladser investerer i trivsel og fleksibilitet, fordi forskningen viser, at det øger produktiviteten på længere sigt. Her skabes grobund for dynamisk arbejde og de ideer, vi skal leve af i fremtiden.

Begge strømninger har medvind og vil brede sig i 2026. Den, der ender med at dominere, får stor betydning for vores arbejdsliv – og samfundets udvikling. Jeg ved godt, hvilken vej jeg tror mest på.

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at 18 procent flere 25-34-årige, især kvinder, arbejder på deltid sammenlignet med 2021, hvilket tyder på, at unge prioriterer bedre balance mellem arbejde og fritid end tidligere. Om det skyldes eftervirkninger efter corona, en modreaktion mod forældregenerationens arbejdsmoral, et ønske om mindre forbrug og klimabelastning eller et mætningspunkt i et rigt samfund, må vi forskere undersøge nærmere. Men det er værd at huske, at ikke alle har råd til at arbejde mindre.
Samtidig bliver flere ældre længere på arbejdsmarkedet og bidrager til både arbejdsstyrke og beskæftigelse – selvom især personer over 50 år har svært ved at finde nyt job, hvis de bliver afskediget. Endelig viser tallene også den positive udvikling, at flere ikke-vestlige indvandrere får fodfæste på arbejdsmarkedet. En vigtig – og ofte overset – god nyhed.

Hvis tendensen fortsætter – og det tror jeg, at den gør – kommer vi til at levere endnu mere gratis arbejdskraft til tech-giganterne, fordi hver søgning og klik producerer data, der træner deres algoritmer og øger deres indtjening. Data der omsættes til præcise profiler af os, hvor vores adfærd bruges til at vurdere vores “kreditværdighed” som medarbejdere, borgere og forbrugere. Vi er ikke bare brugere, men derfor kreditobjekter i deres økonomi: Råstoffer, der kan måles, forudsiges og udnyttes kommercielt. Vi arbejder for dem uden løn og bliver samtidig mål for mere målrettet overvågning, påvirkning og styring. I sidste instans betyder det, at vi kommer til at miste vores autonomi. Som er noget af det mest fundamentale, vi kan miste som frie borgere i et demokratisk samfund.

2026 bliver efter min vurdering året, hvor EU’s tredje vej til digital regulering og AI-udrulning for alvor kommer under massivt pres fra både Trump og de amerikanske tech-giganter. Jeg tror, vi vil se vores digitale og demokratiske suverænitet blive udfordret på måder, vi ikke helt har været vidner til før. Tech-virksomheder vil i endnu tydeligere grad optræde geopolitisk – nogle af dem som en forlængelse af USA's officielle AI-dominanslogik. Og det vil få meget konkrete konsekvenser. Ikke kun i Washington og Silicon Valley, men helt ud i hverdagene i Nuuk og København. I Paris, Berlin og Bruxelles.