3 eksperter: Gør AI os dummere?
Fra venstre: Anders Bæk, Christiane Vejlø og Nanna Inie
Fra venstre: Anders Bæk, Christiane Vejlø og Nanna Inie
Nanna Inie, ph.d. og adjunkt i interaktionsdesign på ITU, forsker i digitalt design og menneske-maskine-interaktion
Jeg tror, det er usandsynligt, at evner, vi allerede har udviklet, forsvinder. Men jeg er ret sikker på, at vi bliver dovnere af at bruge AI. På længere sigt kan vores kapacitet på nogle områder blive gradvist svækket. GenAI er for nyt til, at forskningen kan dokumentere det, men det er jo sket før med bestemte kognitive færdigheder - fx hovedregning og rumlig orientering. Vi risikerer også at blive dårligere til at træffe beslutninger og løse problemer, fordi vores egne tankeprocesser bliver forstyrret. I stedet for selv at tænke, bruger vi energi på at vurdere og sortere i AI’ens input.
Det kommer i høj grad an på, hvordan man bruger AI. For dem, der for eksempel lader generativ AI generere tekst, kan det ramme de processer, der normalt er i spil her. De eksekutive funktioner – altså evnen til at fokusere og arbejde koncentreret - men også vores analytiske arbejde med at skabe mening i stoffet. Det kan også påvirke hukommelsen. Når vi selv formulerer os, sætter viden sig typisk bedre fast. Bliver teksten derimod lavet for os, er der fare for, at den viden i mindre grad sætter sig fast.
For at zoome lidt ud og se på det i et større perspektiv, vil det skabe en masse “støj” for os i hverdagen, fordi vi skal bruge tid på at diskutere, om AI-værktøjer og den ene eller den anden brug er fornuftig eller ikke er fornuftig, i stedet for at bruge tid på det, der er vores egentlige kerneområde. Også på at skulle tage stilling til, om vi er for eller imod og vurdere, om andres arbejde nu er deres eget arbejde eller ej. I den konkrete arbejdsdag kommer det i høj grad an på fagligheden, typen af arbejde og ikke mindst på, hvordan værktøjerne bliver brugt.
Mit bedste råd er at være bevidst om, hvordan du bruger AI. Det er jo ikke givet, at der er en negativ effekt, for der er sjældent kun positive eller negative effekter af et hjælpeværktøj. Hvis du vil undgå at blive dårligere til fx hovedregning, må du nogle gange lade være med at bruge en lommeregner - og det samme gælder med AI. Lav en bevidst vekselbrug mellem problemløsning med AI og den “gammeldags” måde, hvis du vil holde fast i dine egne kognitive evner.
Christiane Vejlø, cand.mag. og ekspert i samspillet mellem teknologi og mennesker. Snart aktuel med bogen ´Pinlige onkler – og andet vi får brug for i en fremtid med AI´.
Vi havde håbet, at vi alle ville blive klogere med AI. Men tendensen viser desværre, at dem, der i forvejen er fagligt stærke, bliver endnu stærkere, mens dem, der ikke har samme faglige ballast, risikerer at stagnere. For uden et solidt fagligt fundament eller erfaring med at arbejde analytisk bliver AI let en genvej: man stiller et hurtigt spørgsmål og bruger svaret direkte. Har du derimod en solid viden og er du vant til at arbejde i dybden, bliver AI i højere grad brugt som værktøj til at kvalificere og udvikle dit eget arbejde. Derfor er vi ved at udvikle to hold: et A-hold, der bliver stærkere med AI, og et B-hold, der bliver mere middelmådigt, fordi de gør det samme som alle andre.
Jeg vil hellere se på, hvilke kompetencer der bliver styrket hos dem, der arbejder bevidst og reflekteret med AI. Dem, der bruger teknologien til at udfordre og kvalificere deres egne overvejelser - og bringe deres egen viden, erfaring og dømmekraft i spil. De vil fortsat træne evnen til at tænke kritisk, se sammenhænge og perspektivere og blive stærkere i arbejdet med AI, fordi de bruger teknologien til at udvikle deres egen tænkning, fremfor at erstatte den.
Vi er allerede godt i gang med at flytte vores tænkearbejde over på AI - det, man kalder kognitiv offloading. AI kan hurtigt skrive et LinkedIn-opslag eller formulere en tekst, der lyder både klog og velovervejet. Problemet opstår bagefter. For skal du kunne forklare din holdning, svare på spørgsmål eller uddybe det, du har skrevet, kræver det, at du selv har arbejdet med stoffet. At du har tænkt det igennem og vejet argumenter op mod hinanden. Det er dér - når du skal stå på mål for det - du begynder at forstå stoffet. Hvis vi overlader den proces til AI, svækker vi over tid vores egen tænkemuskel.
Brug AI som sparringspartner og ikke som erstatning for din egen tænkning. Lad den hjælpe dig med at kvalificere og udfordre dit arbejde, men lad den ikke overtage hele din arbejdsproces. Vær bevidst om, hvilke trin og hvilke dele af arbejdet du selv skal gøre for at forstå stoffet ordentligt. Spørg dig selv: Hvad er min egen analyse? Hvad mangler jeg stadig selv at undersøge? Er der bias i mit spørgsmål? Og hvad kan jeg have overset?
Lige nu er vi frivilligt i gang med at give AI noget af vores evne til at tænke. Gør vi det længe nok, risikerer vi at opbygge en kognitiv gæld, som bliver svær at betale tilbage.
Anders Bæk, forfatter, foredragsholder og ekspert i AI og tech.
Mit korte svar er: Ja - det frygter jeg, at vi gør. Vi kan jo se gennem historien, at de kognitive muskler, vi ikke benytter, bliver dårligere og dårligere. Det er ligesom de fysiske muskler, man ikke får rørt. De bliver også nedbrudt over tid.
Vi blev mærkbart dårligere til hovedregning, efter lommeregneren blev hverdagsteknologi i 1970’erne. Forskellen er bare, at AI ikke kun er en avanceret regnemaskine. Den kan i princippet løse de fleste af vores kognitive opgaver. Derfor er vi nu i gang med noget langt mere omfattende og i mine øjne farligere: en kognitiv outsourcing, hvor vi overlader stadigt mere af vores tænkearbejde til teknologien.
Det rammer især vores evne til selv at formulere os og arbejde analytisk med sproget. For når vi lader generativ AI skrive tekster, formulere argumenter og strukturere vores tanker for os, sætter vi mange af de processer ud af spil, som netop træner vores kognitive evner. Det er ikke kun en udfordring for elever og studerende, men i høj grad også for vidensarbejdere og akademikere. Når teknologien overtager stadig mere af det sproglige og analytiske arbejde, risikerer vi derfor gradvist at overlade en større del af selve tænkearbejdet til AI.
For mig er skræmmescenariet, at vi gradvist bliver både dummere og mere dovne. Hvis vi bevæger os ind i en verden, hvor flere og flere opgaver bliver overtaget af teknologi - robotter i hverdagen, selvkørende biler og AI, der løser en masse kognitive opgaver, får vi ganske enkelt færre situationer, hvor vi selv skal bruge vores egne evner. Og så er der fare for, at vi over tid bliver dårligere til selv at tænke. Men for mig handler det ikke kun om intelligens, men også om arbejdsmoral. Når teknologien hele tiden tilbyder en hurtig genvej, og vi ikke længere behøver at anstrenge os, forsvinder vores motivation for at gøre en indsats.
Vi er nødt til at tage et personligt ansvar for, hvordan vi bruger teknologien. Mit bedste råd er at bruge AI som supplement - ikke som erstatning for dit eget arbejde. Vær bevidst om at vælge de opgaver, hvor du selv gør arbejdet, netop for at holde dig skarp. Skriv for eksempel din jobansøgning fra bunden med dine egne ord og din egen personlighed, og brug først bagefter AI til korrektur eller forslag til forbedringer. På den måde bevarer du det menneskelige i teksten - og holder samtidig dine egne kognitive evner i gang.
Lad AI kvalificere og udfordre dit arbejde, men gør selv det centrale tænke- og analysearbejde. Det er dér, din faglighed bliver holdt skarp.
Skift mellem at løse opgaver med og uden AI. Skriv selv, analysér selv og arbejd selv i dybden. Ellers kan du gradvist svække dine kognitive evner.
Hver gang du overlader en opgave til AI, fravælger du også en mulighed for at træne din egen tænkning. Vælg aktivt, hvilke opgaver du selv skal løse.
