Opgaverne i kommuner og regioner er vokset og er blevet mere komplekse. Derfor er der også blevet ansat flere akademikere/Djøf-medlemmer.
Siden 1990 er antallet af ord i love og bekendtgørelser, som kommunerne skal efterleve, steget fra 2,7 til 6,8 millioner. Det kræver flere hoveder, hvis det skal implementeres ordentligt – og det gør vi, blandt andet ved at:

• løse opgaver inden for fx grøn omstilling, digitalisering og udsatte børn
• Sikre og kontrollere fødevaresikkerhed, kontrollere lægemidler og beskytte patientrettigheder – og meget andet

Det er politikerne på Christiansborg, der beslutter at skrue op for mængden af lovgivning og regler. Vi sørger for, at det hele hænger sammen ude i virkeligheden.

2. Djøf-jobs udgør en lille del af de ansatte i kommunerne og regionerne

• 2,5 % af de offentligt ansatte i kommunerne laver økonomi, projektledelse, administration og jura – det vi kan kalde Djøf-jobs.  
• 2,6 % af de offentligt ansatte i regionerne laver økonomi, projektledelse, administration og jura – det vi kan kalde Djøf-jobs. 

3. Bureaukrati er ikke noget, vi skaber – det kommer oppefra

Det er ikke medarbejderne, der finder på nye krav, skemaer og regler – det er politikerne.

Vi ser alt for tit, at nye regler opstår som politisk svar på enkeltsager i pressen. Det skaber mere kontrol og mindre tid til kerneopgaven. Derfor foreslår Djøf:

• at politikerne fjerner unødvendige regler og krav
• at kommuner får større frihed til at prioritere og styre baseret på tillid
• at medarbejdere inddrages i at fjerne de opgaver, der giver mindst mening

Djøf bidrager gerne med input til en bedre administration – og Djøf er ikke modstandere af afbureaukratisering. Tværtimod.

4. Administration er også velfærd

Det lyder godt at ville have mindre administration,  men uden akademikere i Djøf-jobs  kommer lønnen ikke ud, borgerne får ikke svar – og retssikkerheden lider.
Borgernær velfærd kræver, at:

• der er styr på økonomien
• indkøb og dokumentation fungerer
• regler følges, og sager behandles korrekt – og gør de ikke, skal der være mulighed for at klage, og så skal klagen behandles

Kommunernes udgifter til administration pr. indbygger er faldet siden 2022.

5. Der er flere akademikere – fordi der er brug for dem. Også i det private. 

Fra 2009 til 2021 steg antallet af akademikere med 84 % i det private – og 66 % i det offentlige. 

Det er ikke det offentlige, der fører an – det er erhvervslivet. 

Det er altså en tendens i arbejdsmarkedet, at efterspørgslen efter akademiske og administrative kompetencer er vokset markant. Udviklingen handler ikke kun om mere politisk skabt bureaukrati, men også om at opgaverne bliver mere komplekse – og det skaber behov for specialiseret viden.

Djøfs analyse, som HBS Economics står bag, viser, at virksomheder med mange samfundsvidenskabelige kandidater har højere produktivitet og lønniveauer. De samme kompetencer, der kritiseres i det offentlige, er altså netop dem, der løfter værdiskabelsen i det private.   

Djøf arbejder for dig

Husk, at vi står på mål for dig – og vi siger fra, når vores medlemmers faglighed får urimelige hug. Det gør vi i medierne, i samtaler med politikere og i offentligheden. Vi kan og skal selvfølgelig ikke lukke munden på alle; men vi kan give dig argumenterne, så du trygt kan sige, hvad du står for.
Og så har du selvfølgelig altid mulighed for at tage fat i os, hvis du har brug for hjælp, sparring eller idéer til, hvordan du kan svare igen.