Møderne slutter til tiden. KPI’erne lyser grønt. Processerne kører som smurt. Alligevel nager en fornemmelse af, at det ikke er helt godt nok. For flytter din afdeling egentlig noget vigtigt? Eller sidder I alle bare pænt og gør det rigtige, uden at udfordre status quo? Måske samles I omkring mødebordet og arbejder ihærdigt, mens de store, besværlige spørgsmål om meningen, formålet og effekten er gledet i baggrunden. Hvis du kan genkende billedet, behøver det langtfra være dig eller dine medarbejdere, der er problemet. Som i så mange andre tilfælde kan det være organisationen, der kæmper med en helt klassisk udfordring: ’funktionel dumhed’.

Begrebet stammer fra den svenske ledelsesprofessor Mats Alvesson, som i bogen The Stupidy Paradox, med André Spicer, beskriver et iboende paradoks i enhver organisation: Det, der holder den kørende, er samtidig det, der får den til at gå i stå. For tit sker der det i organisationer, at ro, social tilpasning, forudsigelighed og regelret eksekvering prioriteres højere end de ansattes mod til at stille kritiske spørgsmål, tænke kreativt og finde nye veje. Og det input, der egentlig kunne bringe organisationerne videre, bliver i stedet opfattet som grus i maskineriet, der helst bare skal køre så gnidningsløst som muligt.

- Vi bilder os ind, at alt det, vi som vidensarbejdere leverer, bygger på dyb indsigt. Men ærligt talt er meget af det, vi laver på jobbet, ret dumt. I hverdagen arbejder vi ofte ud fra devisen, at det vigtigste er, at tingene gøres korrekt – også selv om det ikke er særlig klogt, siger Mats Alvesson, professor i virksomhedsledelse ved University of Bath, Lunds Universitet og internationalt anerkendt for sine kritiske organisationsstudier.