Gå til hovedindhold

Når AI føles som snyd, går vi i stå

Barbara Eriksen

Barbara Eriksen er Director og Head of AI Adoption i Todai og oplægsholder på Djøf Festival i oktober 2025

5 min.

10.09.2025

Annemette Schultz Jørgensen, journalist

Skyldfølelse og regel-usikkerhed spænder ben for AI i hverdagen. Vi holder os tilbage, fordi det føles forkert, når teknologien hjælper os, og når vi ikke ved, hvor grænsen går. Her giver AI-ekspert Barbara Isaksen sit bud på, hvordan vi slipper de mentale bremser. Mød hende på Djøf Festival i oktober.

Snyder jeg, når jeg bruger AI? Mange mærker en nagende skyldfølelse, når teknologien hjælper med at løse opgaverne hurtigere. Samtidig er det ofte uklart for os, hvad vi egentlig må og bør.

For er det okay, når AI laver et oplæg eller en analyse for os, og skal man sige det højt? Og frygten for at ligne en, der springer over, hvor gærdet er lavest eller træde helt ved siden af, holder os tilbage.

– De psykologiske barrierer over for AI fylder faktisk mere end frygten for at miste jobbet. En af de mest udbredte handler om følelsen af at snyde, når teknologien hjælper os. Den følelse opstår ofte, fordi vi stadig har uklare forventninger til, hvad AI egentlig skal bruges til, og let kommer til at lægge alt for meget ansvar over på værktøjet.

Sådan siger Barbara Isaksen, Director og Head of AI Adoption i Todai og en af oplægsholderne på Djøf Festival i oktober.

Derfor føles hjælp nogle gange som snyd

Ifølge Barbara Isaksen opstår følelsen af at snyde især, når vi bilder os ind, at AI skal levere hele rapporten, analysen eller artiklen for os. Så virker det hurtigt som om, vi tager den nemme løsning og lader teknologien gøre al arbejdet for os. Men det er en misforståelse.

Pointen er netop, at AI kun skal bruges til dele af processen, som et værktøj, der kan sparre, strukturere eller levere et første udkast. Værdien ligger i samspillet, ikke i at overlade alt ansvaret. 

- AI skal ses som en sparringspartner, der altid har tid. Den kan hjælpe dig i gang, give et første udkast eller sparre på en idé. Men det er stadig dig, der sætter retningen og afslutter arbejdet, siger hun.

- Det er en ny måde at arbejde på, og det kræver, at vi vænner os til tanken om, at værdi skabes i samarbejde mellem menneske og AI. Når vi opdager, at AI ikke fratager os ejerskabet, men styrker vores arbejde, forsvinder følelsen af snyd – og vi kan begynde at få det fulde udbytte.

Usikkerhed om regler og data bremser mange

En anden udbredt barriere, der bremser mange, handler om usikkerhed, fordi vi er i tvivl om, hvad vi må og ikke må på arbejdspladsen. Hvilke data kan man lægge ind og overtræder man en regel, hvis man kopierer tekst ind i ChatGPT? Og hvad siger arbejdspladsen egentlig om brugen af AI?

- Når retningslinjerne er uklare for os, vælger mange det sikre: At lade være. Konsekvensen er, at vi ikke får trænet, ikke bliver fortrolige og derfor heller ikke udvikler en sund og legitim brug af teknologien, siger hun.

Vi tror, alle andre kan mere
Samtidig bremser det os også ofte, at vi tror, at kollegerne er meget længere fremme end os. Det giver en følelse af at være bagud og en usikkerhed om, hvor man selv står.

- Det er ærgerligt, når vi fra starten tror, at vi er bagud. For de fleste af dine kolleger står sikkert samme sted som dig. Men når vi alle sammen undervurderer vores udgangspunkt, ender vi alle med at tøve, siger hun. 

Mød Barbara Isaksen på Djøf Festival

Rufus Gifford kommer. Barbara Isaksen gør. Gør du også? Djøf Festival løber af stablen i slut-oktober i både Århus og København. Og det er gratis for medlemmer.
Læs mere, og tilmeld dig

Kvinder holder sig særligt tilbage

Barbara Isaksen fortæller, at forskning viser, at kvinder ofte holder sig endnu mere tilbage end mænd med at bruge AI. De frygter at blive dømt hårdere på deres arbejde, hvis noget ikke er perfekt.

- Kvinder føler ofte, at der er en større straf, hvis de ikke har helt styr på tingene og har derfor en endnu større mental blokade overfor AI. De er mere bange for at blive opfattet som nogen, der springer over, hvor gærdet er lavest, siger hun. 

Fra stopklods til støtte

Det, der bremser os i at tage AI helt til os, handler ifølge AI-eksperten altså sjældent om teknologien i sig selv, men om forventninger og uklare rammer. Og skal vi gøre op med dem, skal vi lære at sænke kravene og skabe tydelige retningslinjer for AI.

- Vi holder os tilbage fra AI, fordi vi stiller for store krav. Men det ironiske er, at vi kun ved at komme i gang finder ud af, at de krav er for høje, siger hun og anbefaler, at man starter med at øve sig i at bruge AI som støtte til delopgaver, fx struktur, inspiration eller udkast og gør AI til en så naturlig del af sin arbejdsproces, at man lidt efter lidt får udraderet følelsen af snyd. Og lige så vigtigt, at vi samtidig stiller krav til arbejdspladsen om at kommunikere regler og rammer præcist. 

- Spørg nysgerrigt og konstruktivt, hvis du føler dig utryg og usikker. Hvordan ønsker vi egentlig, at AI bliver brugt her på arbejdspladsen, og hvad er retningslinjerne? Stiller man som medarbejder de spørgsmål, vil det ikke blive opfattet som brok. Tværtimod hjælper det bare ledelsen med at se, at behovet er der, slutter Barbara Isaksen.

Sådan bryder du AI-barrieren:

  1. Start småt, og begynd med ufarlige delopgaver, fx at få idéer, stramme en sætning eller lave en kort opsummering. Det gør det lettere at se AI som en legitim støtte i stedet for snyd.
  2. Afklar reglerne, og spørg din arbejdsplads, hvordan AI må bruges. Når du kender rammerne, forsvinder meget af usikkerheden.
  3. Øv dig jævnligt. Jo mere du træner, desto mere naturligt bliver det, og desto hurtigere slipper du følelsen af at snyde.