For Cathrine Boysen er kombinationen af jura og forretningsforståelse ikke bare en titel på eksamensbeviset – det er en måde at tænke på. Hun fortæller, hvordan hendes cand.merc.jur.-faglighed gør hende i stand til at finde løsninger, der både er juridisk holdbare og giver mening for virksomheden som helhed.

1. Hvordan oplever du, at cand.merc.jur-uddannelsen klæder dig på til dit arbejde?

Jeg startede på den almindelige jur.-uddannelse, men valgte at skifte over til merc.jur.’en efter det første år. Det gjorde jeg på grund af “merc.”-delen. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at når jeg en dag skulle ud på arbejdsmarkedet, så ville jeg gerne skille mig ud fra de øvrige jurister ved at have kombineret juraen med forretningsmæssig forståelse. Jeg følte, det ville give mig de bedste forudsætninger for den karrierevej, jeg drømte om.

Jeg er den dag i dag virksomhedsjurist, og en del af grunden til, jeg blev valgt, var på grund af “merc.”-delen. Min uddannelse har klædt mig på til at tænke anderledes, når det kommer til klassiske juridiske problemstillinger; jeg indtænker min virksomheds forretningsmæssige behov, mål og strategi i de løsninger, jeg skal finde i mit arbejde. 

2. Er der nogle særlige redskaber eller perspektiver fra cand.merc.-uddannelsen, du bruger direkte i dit arbejde? Kan du give konkrete eksempler?

Som virksomhedsjurist fylder “jur.”-delen naturligt en stor del af rollen. Jurister lærer tidligt på uddannelsen, at jura ikke er en eksakt videnskab, men vi lærer også, at den juridiske metode er fremgangsmåden til at løse problemstillinger: “Faktum - jus - subsumption” Metoden betyder, at vi skal identificere hændelsesforløbet, anvende retsreglerne på området og nå frem til en løsning herudfra.

Metoden er vigtig at mestre, men et redskab, som “merc.”-delen har givet mig er, at jeg evner at udfordre eller vurdere løsningen i andre forretningsmæssige perspektiver. Når jeg i mit daglige arbejde laver “faktum - jus - subsumption”-øvelsen, som jeg skal, så indtænker jeg virksomhedens behov og løsningens potentielle påvirkning af andre dele af virksomheden. 

Et eksempel kunne være, hvis jeg lavede en vurdering, hvor der juridisk ikke herskede tvivl om, at virksomheden ville have ret til erstatning ud fra et hændelsesforløb sammenholdt med retsreglerne; her ville jeg ikke nødvendigvis gå med dén løsning, hvis andre hensyn eller virksomhedsforhold vægtede højere i den konkrete situation.

Blot fordi man har retten på sin side, så er det ikke sikkert, at det er den rette vej at gå, når man ser det i et større perspektiv – her synes jeg, at ”merc.”-delen har givet mig redskaber til at kunne se det større perspektiv.