Ledere have større samfundsmæssig indsigt
En helt central del af en ny beredskabstænkning er at kende sårbarhederne i sin forsyningskæde, da et enkelt svagt led kan true hele driften. Som da Suez-kanalen lukkede, priserne på råmaterialer steg dramatisk, eller da elektroniske komponenter eller råvarer under covid-19 pludselig blev en mangelvare.
- Moderne forsyningskæder involverer i dag tit en lang række internationale leverandører og samarbejdspartnere. Det gør risikoanalyse kompleks, fordi man som virksomhed har mange berøringsflader, og derfor sårbarheder, siger han og anbefaler organisationer at udarbejde forskellige scenarier og forberede sig på worst-case-scenarier, så man på forhånd ruster sig.
- Det vil altid variere fra organisation til organisation. Men uanset hvor, så skal ledere styrke deres forestillingsevne og bruge en større samfundsmæssig indsigt i deres arbejde. Risikovurderinger skal i dag hvile på en stærk forståelse for alt lige fra geopolitik til globale logistiske flaskehalse, international makroøkonomi og klimakatastrofer.
Cyberbevidsthed skal gennemsyre hele organisationen
En anden afgørende faktor for organisationers modstandskraft er ifølge Louis Funder cybersikkerhed. Og det er ikke længere bare et spørgsmål om firewalls og antivirusprogrammer.
- Menneskelige fejl er faktisk den største cybersikkerhedsrisiko. Derfor handler cybersikkerhed i høj grad om, at ledere skaber en cyberbevidsthed i hele organisationen, så det bliver en naturlig del af adfærden, siger han og uddyber, at det eksempelvis indebærer en langt stærkere opmærksomhed på, hvordan man bruger arbejdscomputere, både på jobbet og privat, om man downloader filer eller deler USB-nøgler med samarbejdspartnere eller lader besøgene og udenlandske delegationer spadsere frit rundt på arbejdspladsen og fabriksområder.
- Der findes mange værktøjer, du som leder kan anvende til at styrke cybersikkerheden og bevidstheden. Det kan være en håndbog med retningslinjer for, hvordan hjemmearbejdspladser sikres ordentligt. Eller awareness-træning og phishing-tests, hvor man simulerer cyberangreb og konkret lærer medarbejdere, hvordan de genkender og undgår trusler.
Krisekommunikationen skal mane til ro
Central for krisehåndtering er ifølge Louis Funder også klare kommandoveje og præcis krisekommunikation.
- Det giver næsten sig selv, at tydelige kommandoveje er uhyre centrale for virksomheders kriseberedskab. Ledere skal kunne træffe beslutninger hurtigt og effektivt, og der må ikke være tvivl om, hvem der gør hvad. Uden en klar ledelse og struktur bliver folk forvirrede, og så kan misinformation sprede sig, og situationen blive meget værre, siger han og fortsætter:
- At kommunikere under kriser er også langt mere afgørende for ledere i dag. Man skal selvfølgelig orientere medarbejdere og eksterne interessenter om, hvad der sker. Men som leder skal du også kunne berolige folk og give dem en følelse af kontrol i en usikker situation. Blandt andet med en kommunikation, der er handlingsorienteret, lynhurtig, enkel og som kører kontinuerligt.
Skab en resilient kultur med tryghed
Men robuste og modstandsdygtige arbejdspladser er ifølge Louis Funder ikke bare gjort med planer og strategier. Lige så essentielt er det, at ledere udvikler en kultur, hvor beredskabstænkning er en naturlig del af måden at tænke på.
- Resiliente organisationer hviler ikke kun på teknologi og sikkerhedspolitikker, men også måden, vi tænker og handler på. Ledere skal derfor igangsætte kulturændringer og et nyt mindset, så sikkerhed og beredskab bliver en integreret del af dagligdagen. Alle skal være opmærksomme på signaler og farer og vide, hvor de skal gå hen, hvis der opstår en krise, siger han og fortsætter:
- Og forudsætningen for det er tillid. Det skal være legitimt at stille spørgsmål og rapportere sikkerhedsmæssige bekymringer. Medarbejderne skal føle sig trygge ved at sige fra, hvis de opdager noget mistænkeligt, uden frygt for konsekvenserne. Det indebærer, at du som leder kan have en åben dialog med medarbejdere, siger Louis Funder.
Samfundssikkerhed er en holdsport
Til slut understreger begge eksperter at det at skabe mere robuste beredskabskulturer er en opgave for hele ledelseskæden i danske organisationer.
- Den udfordring som danske organisationer står over for, hviler ikke på en solopræstation. Skal vores arbejdspladser være mere beredte på kriser, kræver det et samspil blandt ledere i hele organisationen, fra topledelse til mellemledere og teamledere, siger Louis Funder.
Den vurdering er Rasmus Dahlberg enig i:
- Samfundssikkerhed er en holdsport, og det er organisatorisk resiliens også. Alle skal bidrage med deres kompetencer og ressourcer for at sikre en samlet modstandsdygtighed, så vi står stærkere over for de mange trusler og katastrofer, der er blevet en del af vores hverdag, slutter katastrofeforskeren.
Sådan gør du din organisation resilient over for samfundstrusler og katastrofer:
- Start beredskabstænkningen i toppen. Topledelsen skal gå forrest og integrere beredskab og risikovurdering i hele organisationens kultur og daglige drift.
- Tag din samfundsmæssige indsigt med på arbejde: Forstå din forsyningskæde og de globale trusselsbilleder – fra geopolitik til logistiske flaskehalse.
- Træn medarbejderne i cyberbevidsthed: Skab en kultur, hvor alle medarbejdere er opmærksomme på cybertrusler.
- Kommuniker præcist, hurtigt og gør det løbende: Etabler klare kommandoveje og en handlingsorienteret krisekommunikationsplan, der informerer og beroliger både medarbejdere og eksterne interessenter.
- Skab en resilient kultur med tryghed: Frem en åben kultur, hvor alle tør melde fra ved faresignaler uden frygt.
- Gør organisatorisk resiliens til en holdsport. Ledere skal i samspil og på alle niveauer skabe modstandsdygtighed og resiliens
Rasmus Dalberg
Louis Funder