Er du presset som leder? Her er ledelsesrådgiverens og den erfarne leders råd

At være leder betyder ofte at stå i krydspres – mellem topledelsens krav, medarbejdernes forventninger og måske endda med udfordringer i ledergruppen. 

Presset kan også komme fra mange andre sider: strategiske skift, reformer, omstruktureringer, ressourceknaphed eller det at skulle lede medarbejdere gennem usikkerhed. 

Eller måske endda det hele på en gang?

At opleve pres er en præmis ved at være leder. Man leder opad, nedad og til siden, og der opstår et krydspres i det samspil, forklarer Julie Steengaard, der som erfaren leder og koncern-CTO i JP/Politikens Hus kender alt til at mærke presset på egen krop og skulle finde en hensigtsmæssig måde at håndtere det på:   

- Et eksempel er, når vi har sat en retning for organisationen - men har behov for at rekalibrere fokus. Det påvirker mange mennesker, og det giver et pres, fordi jeg ved, hvor mange der skal ændre retning. Og jeg skal få det til at give mening for mine medarbejdere, siger hun. 

En af de mest belastende situationer opstod i en transformationsproces, hvor uklare rammer og kommunikation fra de øverste lag skabte usikkerhed, fortæller Julie Steengaard. 

- 180 medarbejdere efterspurgte klare svar, men jeg havde dem ikke. Jeg forsøgte at skabe tryghed, men jeg var ikke selv tryg. Det var hårdt. Men der fandt jeg hjælp i at kommunikere åbent om min egen sårbarhed og være åben om de ting, jeg vidste og ikke vidste, og det hjalp både mig selv og medarbejderne.

Et andet eksempel på noget, der kan øge følelsen af pres, er, når man ikke kan hente energi, sparring og fælles slagkraft i sin egen ledergruppe, lyder Julie Steengaards erfaring. For eksempel hvis samarbejdet eller tilliden endnu ikke er solidt etableret. For Julie Steengaard er det at have en tryg ledergruppe netop noget, der kan afhjælpe følelsen af pres.

- Det er virkelig vigtigt, at ens ledelsesgruppe fungerer, især når der er pres på. På et tidspunkt stod jeg som en del af en relativt ny ledelsesgruppe, hvor vi skulle finde hinanden, og her havde vi stor gavn af at inddrage en ledelsescoach, som har hjulpet os med at forstå hinanden bedre, fortæller hun.

At tage vare på sig selv i lederrollen

Når presset vokser, har Julie Steengaard tre konkrete strategier. Den første er, at hun gør sig umage for at skabe små åndehuller i hverdagen. Det kan være så småt som at undgå at tjekke mails i frokostpausen eller bare give sig selv plads til mentalt at koble af i løbet af dagen, så hun ikke konstant er på.

Hun gør sig også umage for at holde fast i sine egne værdier og definere sine egne succeskriterier, hvor hun filtrerer andres forventninger fra. Konkret betyder det, at hun selvfølgelig arbejder for de mål, der er strategisk defineret, men at hun i den proces sørger for at have sin egne mål og værdier på plads.

Endelig praktiserer hun åbenhed omkring pres, både over for medarbejdere og over for sin topledelse. Især det sidste kan for mange ledere være svært, fordi man typisk som leder gerne vil signalere, at man har styr på det og sagtens kan klare opgaven og bakker op om strategien. 

Her forklarer Julie Steengaard om den måde, hun rent praktisk holdt balancen i sin kommunikation til sin leder:

- Måden, jeg gjorde det på, var konkret at sige, at jeg var topmotiveret for vores strategi og min rolle og ansvar – men at der er for mange dage, hvor jeg kommer hjem drænet. Og det blev så startskuddet til vigtige samtaler og justeringer, som gjorde, at jeg bedre kunne løfte opgaven, forklarer hun.

(artiklen fortsætter under billedet).

_{Julie Steengaard}

 

At kende sine sårbarheder giver robusthed

Ledelsesrådgiver Birgitte Dam Jensen peger på, at det at lede under pres handler om både at kunne bevare sit mentale og fysiske overskud. 

- Hvis du er leder, så vil du opleve pres. Det er uundgåeligt. Det, du kan øve dig i, det er, hvordan du håndterer det. Og det er ikke noget, nogle er født til, mens andre ikke er. Det er noget, der kan læres og trænes, lyder det fra Birgitte Dam Jensen.

Hendes første råd er, at du skal sørge for at kende dig selv og dine sårbarheder. Ved du, at når nogen taler til dig på en specifik måde, så bliver du provokeret eller ked af det? Ved du, at du under pres kan komme til at blive meget kort for hovedet og glemme at lytte? Eller at du ligger søvnløs om natten og ruger?

- Hvis du er klar over dine reaktionsmønstre, så kan du bedre genkende dem i de situationer, hvor de opstår. På den måde kan du også bedre tage ansvar for dine følelser, for det er nemlig kun dig selv, der kan det. Det er ikke den andens ansvar, at du reagerer ved at blive provokeret eller ked af det. Den følelse bor i dig, og det skal du tage hånd om, så du ikke bliver et offer og tænker, at det hele er andres skyld – eller går og holder følelserne nede. Det er opskriften på stress og udbrændthed, advarer Birgitte Dam Jensen.

Pres påvirker nemlig os alle på en måde, hvor vi føler os sårbare. Og årsagen til, at det er godt at kende sine reaktionsmønstre og følelser, er, at den sårbarhed så ikke så let kører med en. Man behøver ikke nødvendigvis handle på følelserne nu og her, men bare anerkende, at nu er det det, der sker – uanset om det er, at man bliver vred og råber, at man bliver ked af det, provokeret, usikker eller noget andet. Og det må jeg tage ansvar for, forklarer Birgitte Dam Jensen og uddyber:

- En gang imellem kan det også være nyttigt at sætte ord på følelsen i situationen. Fx sige højt, at ”det, du siger der, det bliver jeg lidt provokeret af”, eller som Julie Steengaard siger, måske sætte ord på, at man er usikker i en eller anden situation. Det er bare vigtigt for mig at understrege, at man ikke behøver gøre det, og at det måske heller ikke er i alle situationer, at det er nyttigt at vise sårbarhed. Men bare det at kende og tage ansvar for følelsen kan være med til, at man holder balancen og ikke lader følelsen styre. 

Hendes andet råd er, at man tager det alvorligt at passe på sig selv fysisk. Får du ikke taget pauser, får du ikke spist, får du ikke sovet ordentligt, så kan du ikke forvente at have det overskud, der skal til i pressede situationer.

- Ingen har superkræfter. Jeg har i mange år trænet jægersoldater i Forsvaret, og selv de ved, at de ikke er supermænd, og de respekterer de grundlæggende, fysiske behov, vi har som mennesker, siger Birgitte Dam Jensen.

(artiklen fortsætter under billedet).

_{Birgitte Dam Jensen}

Byg et lederideal at pejle efter

En konkret øvelse, som Birgitte Dam Jensen ofte giver ledere med hjem, er at bygge et lederideal for sig selv. Det gør man konkret ved at kigge indad og finde ud af, hvad det er for værdier, man gerne vil afspejle. 

- Sæt dig ned og find fem ord, der beskriver dig, når du synes, du håndterer pres godt. Det kan for eksempel være rolig, venlig, fleksibel, lyttende, handlekraftig, humoristisk – du skal finde fem egenskaber. Formålet med øvelsen er, at hvis du er bevidst om, hvem du i virkeligheden er, er det lettere at bevare dig selv, når du bliver presset, forklarer hun.

Pointen er ikke, at du midt i en presset situation, hvor du slynger ordrer ud og bider af dine medarbejdere, selvom dit ideal er at være empatisk og lyttende, skal slå dig selv i hovedet med, at du nu har fejlet. Men dit lederideal skal gøre dig mere bevidst om, hvad god ledelse og god ledelse under pres er for netop dig, og når du så kan mærke, at du er på vej ned ad en anden sti, så kan du mærke det. Og måske kan du gribe det i situationen – og hvis ikke, så kan du måske næste gang, siger Birgitte Dam Jensen.

- Det her er en træning i opmærksomhed og i at kende sig selv. Og jo mere du er opmærksom, og jo bedre du kender dig selv og dine værdier, desto stærkere vil du kunne stå i en presset situation. Det er ganske enkelt med til at gøre dig mere robust og give dig følelsen af, at du tager en del af styringen i en situation ud fra dine egne værdier og ikke i en tilstand, hvor du er overvældet af følelser, slutter hun.