Tre eksperter: Sådan påvirker USA's nye kurs handelen, diplomatiet og DEI-indsatsen i Danmark
Fra venstre: Poornima Luthra, Charlotte Flindt Pedersen og Peter Dige Thagesen
Den amerikanske regering har kun lige sat sig i sædet, men konsekvenserne mærkes allerede herhjemme. Vi har spurgt tre skarpe eksperter om, hvad kursændringerne fra Washington kan komme til at betyde for Danmark og for danske arbejdspladser særligt inden for tre områder, der står først for; DEI-arbejdet, diplomatiet og den internationale handel.
Er det snart slut med Zoom og Apple på jobbet? Skal vi til at justere vores interne kommunikation, hvis de amerikanske kulturkampe kryber ind ad bagdøren?
Hvad sker der med vores konsulentrådgivning over for amerikanske kunder, vores forskningssamarbejder, og kan vi overhovedet tiltrække internationale talenter?
Bliver det kontroversielt at tale om CSR og ESG? Og skal dansk diplomati vænne sig til et permanent alarmberedskab?
Uvisheden vokser på danske akademiske arbejdspladser, og de nye politiske vinde fra Washington præger allerede mødelokalerne og strategierne med spørgsmål om, hvad konsekvenserne bliver.
Vi har bedt tre skarpe eksperter give deres bud på, hvordan USA’s kursændringer kan påvirke danske organisationer inden for det udenrigspolitiske arbejde, den internationale handel og DEI-indsatsen, som formentlig bliver blandt de første områder til at mærke det.
Hvordan vil du beskrive den kulturelle modbølge, vi oplever lige nu i den amerikanske kulturkrig omkring ligestilling og DEI?
Den nuværende modbølge i USA er ikke ny, men har været under opsejling længe. Det aktuelle lavpunkt er dog nået med Trumps brev, som kræver, at europæiske, og derfor også danske, virksomheder med amerikanske statskontrakter fjerner alt DEI-indhold, herunder rapportering, træning og politikker.
Det er et udtryk for en bredere bevægelse i USA lige nu, hvor diversitet er blevet langt mere politiseret og udfordret i den offentlige debat.
Hvilke konsekvenser kan det få for danske organisationer?
Konsekvenserne kommer til at afhænge af organisationers tilknytning til USA. Dem der har amerikanske statskontrakter eller er fysisk til stede, er klart mest udsatte og vil formentlig skulle justere deres sprog og synlighed for at kunne operere videre.
De behøver ikke stoppe DEI-arbejdet helt, men må altså tilpasse det. Danske virksomheder uden amerikansk tilknytning har til gengæld nu mulighed for at stå ved deres værdier og vise lederskab, og det er vigtigt, at de ikke forholder sig tavse.
På kort sigt forventer jeg dog et tilbageslag, fordi især mindre engagerede organisationer kan bruge det som en undskyldning til at trække sig fra DEI-indsatsen. På mellemlang sigt vil talentmanglen og behovet for innovation, dog presse dem til at genoptage arbejdet i nye former, mens de, der har fortsat indsatsen, selv under radaren, vil stå stærkere.
Og måske kan det danske værdisæt om lighed og retfærdighed bruges til at positionere sig som foregangseksempler internationalt.
Hvad bør danske virksomheder være særligt opmærksomme på?
For det første bør man bruge anledningen til at bevæge sig væk fra overfladiske indsatser på DEI-området.Fokuser på de dybere og kulturelle forandringer, som vil skabe reel inkluderende og retfærdige organisationer. Samtidig bør man gentænke brugen af kvoter og anvende flere indikatorer, som vil vise reel inklusion og retfærdighed for medarbejderne.
Mit sidste råd til danske organisationer er at tænke mere fleksibelt, når de nu tilpasser deres kommunikation og tilgang til DEI arbejdet. Og samtidigt sikre, at arbejdet bliver rodfæstet i deres kerneværdier. Brug anledningen til at afklare, hvem I er, og hvad I står for – og lad det styre både handling og kommunikation.
Hvad betyder den nye amerikanske regering for det danske diplomatiske arbejde?
Vi skal lære at finde nye venner andre steder og hedge, som man kalder det, når man beskytter sig mod risici og trusler. Blandt andet søge nye partnerskaber dér, hvor det giver mening. Både inden for, men også udenfor EU, som for eksempel i Indien, Canada, Mexico og Afrika, hvor USA har efterladt et tomrum.
Samtidig skal vi fokusere på at afmontere myter og misforståelser spredt af Trump og hans administration. Eksempelvis idéen om Grønland som oliestat eller Danmark som en dårlig allieret. Vi skal i stedet skabe modfortællinger både fra regeringen, tænketanke og i det stille diplomatiske arbejde.
Hvad skal embedsfolk og diplomater være opmærksomme på?
Embedsfolk skal være opmærksomme på at aflæse, hvor langt Trump er villig til at gå i sine angreb på den regelbaserede verdensorden, fordi det har direkte konsekvenser for, hvordan vi ser USA som sikkerhedspartner, økonomisk og kulturel samarbejdspartner.
Og så skal de være opmærksomme på at skabe nye former for samarbejder med USA, for eksempel med delstater, universiteter og tænketanke. Alt er i dag blevet geopolitik og alt fra kultur, teknologi og infrastruktur er blevet weaponized. Så man skal være klar over, at man ikke længere kan agere i verden uden en geopolitisk analyse og forståelse for de større sammenhænge.
Hvad er dine råd til embedsfolk?
Jeg vil først og fremmest anbefale embedsfolk at holde sig ekstremt godt orienteret om, hvad Trump sætter i gang, da det kan få global effekt. De skal spørge sig selv, hvad vores udenrigspolitik egentlig er, og hvilke huller vi mangler at dække efterretningsmæssigt, forsvarsmæssigt, økonomisk og teknologisk.
Desuden er det vigtigt at tage de mediekritiske briller på, så man kan gennemskue misinformationens omfang og taktiske formål.
Endelig vil jeg opfordre til, at man anlægger en plussum-tænkning i de nye partnerskaber, som går imod Trumps zero-sum-logik. Vi skal tænke i gensidighed, og i at alle parter skal bringe noget til bordet. Og samtidig huske på, at der mange steder i verden er modstand mod Danmark og EU, fordi vi har været USA’s nære allierede. Vi skal fastholde vores værdier og idealer, men med respekt, ydmyghed og pragmatisk idealisme.
Hvordan ser perspektiverne for den aktuelle handelskrig ud lige nu, og hvor slemt ser det ud til at blive?
Det korte svar er: Det ser ikke ud til at blive bedre foreløbigt. Vi har at gøre med en præsident, der er en sand mester i at skabe kaos, frygt og uforudsigelighed, og det har han gjort i sine første måneder.
Vi har altså stadig årevis tilbage af et lederskab præget af disruption som strategi, og jeg tror ikke, vi skal forvente nogen stabilisering i den nærmeste fremtid.
I stedet for stabile handelsaftaler får vi højst sandsynligt et USA, der agerer reaktivt og inkonsistent, hvor uforudsigelighed er blevet et ´new normal´ i det geopolitiske klima. Det rækker langt ud over toldsatser og udfordrer hele fundamentet for internationalt samarbejde, institutioner og globale spilleregler.
Hvilke konsekvenser kan det få for danske virksomheder?
Der er ingen vindere i en handelskrig, kun tabere. Når USA lægger sig ud med sine største handelspartnere, er det et gigantisk selvmål.
Det skaber chokbølger i det globale handelssystem, og selvom danske virksomheder ikke nødvendigvis rammes direkte, mærker mange afledte konsekvenser i form af større usikkerhed, forstyrrede forsyningskæder, stigende omkostninger og faldende investeringslyst.
Jeg oplever dog, at mange danske virksomheder gør det helt rigtige, fordi de holder hovedet koldt, har is i maven og fokuserer på det, de selv kan kontrollere, toldoptimering, diversificering og jagten på nye markeder. Det er et nødvendigt kriseberedskab i en ny geopolitisk virkelighed.
Hvor stiller det akademikere på det danske arbejdsmarked?
Handelskrigen handler ikke kun om containere og toldsatser, men også direkte om det danske arbejdsmarked. Ifølge DI kan en 20 procents told på EU reducere vores BNP med 38 milliarder kroner og koste Danmark 13.000 job. Dertil kommer så effekten af de højere toldsatser på alle andre lande. Akademikere er ikke undtaget, især ikke dem i eksporttunge virksomheder og internationalt orienterede brancher.
Men dansk erhvervsliv står stærkt, og hvis EU formår at bruge denne brændende platform til reformer, kan Europa blive en stabil havn for investeringer, især i videnstunge sektorer.
Derfor forventer jeg, at vi vil se en stigende efterspørgsel efter kompetencer som strategisk analyse, risikostyring og geopolitisk forståelse.
Det handler for akademikere om at koble klassisk faglighed med evnen til at navigere i en globalt forbundet og uforudsigelig virkelighed, hvor sikkerhed, handel og teknologi er uløseligt vævet sammen.